Edinen Ido Itoho Mme Item Owo
“Edieke edinen ido mbufo mîkanke eke mme scribe ye mme Pharisee, mbufo ididụkke ke Obio Ubọn̄ Heaven.’—MATTHEW 5:20.
1, 2. Nso ikotịbe ibio ini mbemiso Ukwọrọikọ Jesus ke Obot?
JESUS ama abiat okoneyo oro ke obot. Ikpaenyọn̄ oro anyanarede ana ama ọyọhọ ye ntantaọfiọn̄. N̄kpri unam okoneyo ke ẹkenam uyom ke ikọt. Ke n̄kan̄ edem usiahautịn, mmọn̄ Inyan̄ Galilee ke ọkọtọ sụn̄sụn̄ ọdọk obot. Edi ekeme ndidi Jesus ikotịmke iwụk ntịn̄enyịn ke emem emem, inem inem uyai oro akakanarede enye okụk. Enye akabiat okoneyo oro ke ndibọn̄ akam nnọ Ete esie eke heaven, Jehovah. Enye okoyom ndausụn̄ Ete esie. Usen oro edide ke iso ekedi ata akpan usen.
2 Ke n̄kan̄ edem usiahautịn eyo ama atara. Inuen ẹma ẹtọn̄ọ ndife n̄kanade, ẹkwọde ikwọ sụn̄sụn̄. Ofụm ama enyen̄e mme flawa sụn̄sụn̄. Nte akpa un̄wana utịn akasiahade ọwọrọ ke utịt enyọn̄, Jesus ama okot mme mbet esie etiene enye onyụn̄ emek owo 12 osio ke otu mmọ ndidi mme apostle esie. Ekem, ke adianade ye kpukpru mmọ, enye ama ọtọn̄ọ ndisụhọde obot oro. Mi kan̄a ẹma ẹkeme ndikụt otuowo ẹmi ẹbụn̄ọde ẹto Galilee, Tyre ye Sidon, Judea ye Jerusalem ẹdi. Mmọ ẹkedi man ẹkọk udọn̄ọ mmọ. Odudu emi otode Jehovah ke ọkọwọrọ Jesus ke idem, nte ediwak owo ẹketụkde enye ndien udọn̄ọ mmọ ẹkụre. Mmọ n̄ko ẹkedi ndikop ikọ esie oro ẹkebietde aran emi osụkde ubiak ọnọ ukpọn̄ mmọ oro okodude ke nnanenyịn.—Matthew 4:25; Luke 6:12-19.
3. Ntak emi mme mbet ye otuowo ẹkedude ke n̄kpan̄utọn̄ ke ini Jesus ọkọtọn̄ọde nditịn̄ ikọ-ọ?
3 Ke mme ata ini unọ ukpep mmọ, ama emehe mme andikpep ndisisụhọde ntetie, ndien ke akpan usenubọk ini utọ eke 31 C. E. emi, oro edi se Jesus akanamde, nte an̄wan̄ade ke unaisọn̄ ebiet ke enyọn̄ enyọn̄ obot oro. Ke ini mme mbet esie ye otuowo ẹkutde emi, mmọ ẹma ẹfiọk ẹte ke akpan n̄kpọ ọmọn̄ ada itie, ntre mmọ ẹma ẹtie ẹkanade enye ẹkụk ye idotenyịn. Ke ini enye ọkọtọn̄ọde nditịn̄ ikọ, ikọ esie ama an̄wan̄a mmọ; ke ini enye eketrede ndusụk ini ke ukperedem, n̄kpaidem ama anam mmọ ke se mmọ ẹkekopde. Ẹyak nnyịn ise ntak.—Matthew 7:28.
Orụk Edinen Ido Iba
4. (a) Orụk edinen ido iba ewe ke ẹkeneme ẹban̄a? (b) Nso ikedi uduak mme item owo, ndien nte ẹma ẹyọhọ uduak oro?
4 Ke Ukwọrọikọ esie ke Obot, oro ẹbụkde ke Matthew 5:1–7:29 ye ke Luke 6:17-49, Jesus nte an̄wan̄ade ama owụt ukpụhọde odude ke ufọt otu owo iba: mme scribe ye mme Pharisee ye mme usụhọde owo oro mmọ ẹkefịkde. Enye ama etịn̄ aban̄a orụk edinen ido iba, mbubịk mbubịk edinen ido mme Pharisee ye ata edinen ido Abasi. (Matthew 5:6, 20) Edikụt idem ke edinen eke mme Pharisee ọkọkọn̄ọ ke mme item owo. Ẹketọn̄ọ mmọemi ke ọyọhọ isua ikie iba B.C.E. nte “ọkọ ẹsịnde ẹkanade Ibet” man ẹkpeme enye mbak Ukpepn̄kpọ mbon Greek (ido edinam Greek) edimen efep. Ẹkese mmọ nte ubak Ibet. Ke akpanikọ, mme scribe ẹkekam ẹda ẹte ke mme item owo ẹkon̄ ẹkan Ibet oro ẹwetde-wet. Mishnah ọdọhọ ete: “Ẹdori akwa nsọn̄uyo ke edinịm ikọ mme scribe [mme item owo mmọ] akan edinịm mme ikọ Ibet oro ẹwetde-wet.” Ntre, utu ke ndidi “ọkọ ẹsịnde ẹkanade Ibet” man ẹkpeme enye, item owo mmọ akakam ananam Ibet oro emem onyụn̄ anam enye edi ikpîkpu, kpa nte Jesus ọkọdọhọde ete: “Mbufo ẹtịm ẹsịn ibet Abasi, man mbufo ẹnịm item mbufo.”—Mark 7:5-9; Matthew 15:1-9.
5. (a) Nso ikedi idaha mme usụhọde owo ẹmi ẹkedide ndikop ikọ Jesus, ndien didie ke mme scribe ye mme Pharisee ẹkese mmọ? (b) Nso ikanam item owo ẹdi utọ ndodobi mbiomo ntre ke afara mme anamutom?
5 Mme usụhọde owo ẹmi ẹkebụn̄ọde ẹka ndikop ikọ Jesus ẹma ẹbuene ke n̄kan̄ eke spirit, koro “ẹdude ke nnanenyịn ẹnyụn̄ ẹsuanade, nte erọn̄ eke mînyeneke andikpeme.” (Matthew 9:36) Ye iseri iseri ntan̄idem mme scribe ye mme Pharisee ẹma ẹsịn mmọ ke ndek, ẹkotde mmọ ʽam ha·ʼaʹrets (mbon idụt), ẹnyụn̄ ẹsua mmọ nte mbon oro mîfiọkke n̄kpọ, nte ata ndiọi owo oro mîdotke ediset ke n̄kpa sia mmọ mînịmke mme item owo. Etisịm eyo Jesus, item owo ẹmi ẹma ẹwak ata etieti ẹnyụn̄ ẹdi ata ufịk ufịk ntịme ntịme ibet ukụt-ndudue ke ata n̄kpri n̄kpọ—ọyọhọde ye ido edinam ẹmi ẹdiade ini—tutu eyedi se anamutom ndomokiet mîkemeke ndinịm mmọ. Eyịghe idụhe Jesus eketịn̄de ikọ abiat mme item owo nte ẹdide ‘ndodobi mbiomo eke ẹsọn̄de ndibiom, oro ẹbọpde ẹdori owo ke afara.’—Matthew 23:4; John 7:45-49.
6. Nso ikedi ata n̄kpọ nduaidem ke mme ntọn̄ọ ikọ Jesus, ndien nso ukpụhọde ke mmọ ẹkewụt ke ufọt mme mbet esie ye mme scribe ye mme Pharisee?
6 Ntre ke ini Jesus okosụhọrede etie ke mben obot oro, mbon oro ẹkesan̄ade ẹkpere man ẹkpan̄ utọn̄ ẹkedi mme mbet esie ye otuowo ẹmi ẹkekpade biọn̄ ke n̄kan̄ eke spirit. Anaedi mmọemi ẹma ẹkụt nte ntọn̄ọ ikọ esie ẹkedide n̄kpọ nduaidem. ‘Inemesịt odu ọnọ nditọ ubuene, inemesịt odu ọnọ mmọ eke ẹkopde biọn̄, inemesịt odu ọnọ mbon oro ẹtuade eyet, inemesịt odu ọnọ mbon oro owo ẹsuade.’ Edi mmanie ẹkeme ndikop inemesịt ke ini mmọ ẹbuenede, ẹkopde biọn̄, ẹtuade eyet, owo ẹnyụn̄ ẹsuade? Ẹma ẹnyụn̄ ẹtan̄a ẹte ke eyedọdiọk ọnọ mbon oro ẹnyenede inyene, ẹyụhọde, ẹsakde imam, owo ẹnyụn̄ ẹmade! (Luke 6:20-26) Ke ikọ ifan̄ kpọt, Jesus ama okpụhọ kpukpru ido edinam oro ẹkenịmde ye mme edumbet owo ẹmi ẹkenyịmede. Enye ekedi akwa edikpụhọde mme idaha, ke n̄kemuyo ye mme ukperedem ikọ Jesus ẹmi: “Owo eke emenerede idemesie, ke ẹyesụhọde enye ẹnịm; edi owo eke osụhọrede idemesie, ke ẹyemenede enye.”—Luke 18:9-14.
7. Nso odudu ke ntọn̄ọ ikọ Jesus ẹkenyene ke idem otuowo oro ẹkekpade biọn̄ ke n̄kan̄ eke spirit ẹmi ẹkekpan̄de utọn̄ ẹnọ Jesus?
7 Ke okpụhọrede ye mme scribe ye mme Pharisee oro ẹkenọde idem uyụhọ, mbon oro ẹkedide ẹbịne Jesus ke usenubọk emi ẹma ẹdiọn̄ọ ẹban̄a mfụhọ mfụhọ idaha eke spirit mmọ. Anaedi ntọn̄ọ ikọ esie ama anam mmọ ẹyọhọ ye idotenyịn: “Inemesịt odu ọnọ mbon oro ẹnyenede udọn̄ ke n̄kpọ eke spirit, koro obio ubọn̄ heaven enyene mmọ.” Ndien mmọ ẹkekop nduaidem didie ntem ke ini enye akadiande do ete: “Inemesịt odu ọnọ mbon oro ẹkpade biọn̄ ẹnyụn̄ ẹkopde nsatitọn̄ edinen ido, koro ẹyenam mmọ ẹyụhọ”! (Matthew 5:3, 6, NW; John 6:35; Ediyarade 7:16, 17) Ih, ẹyeda edinen ido ẹyụhọ mmọ, edi idịghe utọ eke mbon Pharisee.
‘Ndinen ke Iso Owo’ Ikemke
8. Ntak emi ndusụk owo ẹkedude ke n̄kpaidem ke nte edinen ido mmọ akpakande eke mme scribe ye mme Pharisee, edi ntak emi anade enye edi ntre?
8 Jesus ọkọdọhọ ete, “Edieke edinen ido mbufo mîkanke eke mme scribe ye mme Pharisee, mbufo ididụkke ke Obio Ubọn̄ Heaven.” (Matthew 5:17-20; se Mark 2:23-28; 3:1-6; 7:1-13.) Anaedi ndusụk owo ẹma ẹkere ẹte: ‘Edinen ido ndikan eke mme Pharisee? Mmọ ẹsitre udia ẹnyụn̄ ẹbọn̄ akam ẹnyụn̄ ẹnọ ọyọhọ ubak duop ẹnyụn̄ ẹnọ mme ubuene enọ ẹnyụn̄ ẹda uwem mmọ ẹsịn ke ndikpep Ibet. Didie ke edinen ido nnyịn ekeme tutu amama ndikan eke mmọ?’ Edi enye enyene ndikan. Ekeme ndidi mme owo ẹma ẹkpono mme Pharisee ata etieti, edi Abasi ikokponoke. Ke idaha efen Jesus ọkọdọhọ mme Pharisee ẹmi ete: “Mbufo ẹdi mmọemi ẹnamde owo ẹbat mbufo ke nti owo, edi Abasi ọmọfiọk esịt mbufo: koro se ikponde owo ke enyịn edi mbubiam ke iso Abasi.”—Luke 16:15.
9-11. (a) Nso ikedi usụn̄ kiet oro mme scribe ye mme Pharisee ẹkekerede ke mmimọ iyenyene edinen idaha ke iso Abasi? (b) Ke ọyọhọ usụn̄ iba ewe ke mmọ ẹkedori enyịn ndinyene edinen ido? (c) Nso ikedi ọyọhọ usụn̄ ita oro mmọ ẹkeberide edem, ndien nso ke apostle Paul eketịn̄ oro okowụtde edikpu oro emi okpude?
9 Mme andikpep oro ẹma ẹsion̄o mme ewụhọ idemmọ ẹdi man ẹnyene edinen ido. Kiet ekedi ufọn ẹdiade ke ndito ubon Abraham: “Mme mbet Abraham ete nnyịn ẹkop inem ererimbot emi ẹnyụn̄ ẹda ererimbot oro edide ẹnyene.” (Mishnah) Ndusụk, ekedi man abiat item owo emi ke John Andinịm owo baptism okodụri mme Pharisee oro ẹkedide ẹbịne enye utọn̄ ete: “Ẹsion̄o nan̄a mfri eke ekemde ye edikabade esịt: ẹkûnyụn̄ ẹkere ndidọhọ ke esịt mbufo, ẹte, N̄kọm nnyịn imenyene Abraham ke ete [nte n̄kpọ eke ẹdọhọde ke oro ekem].”—Matthew 3:7-9; se n̄ko John 8:33, 39.
10 Ọyọhọ usụn̄ iba ndinyene edinen ido, nte mmọ ẹkedọhọde, ekedi ke ndinọ mme ubuene enọ. N̄wed iba oro mîsịneke ke Edisana Uwetn̄kpọ oro mme esịn esịt ke ido edinam mme Jew ẹkewetde ke ọyọhọ isua ikie iba B.C.E. omowụt ekikere edide item owo. Ikọ kiet odu ke Tobit: “Edinọ mme ubuene enọ anyan̄a owo osio ke n̄kpa onyụn̄ ekpe utịp kpukpru idiọkn̄kpọ.” (The New American Bible) N̄wed Sirach (Ecclesiasticus) onyịme ete: “Mmọn̄ esinịme edeme-ikan̄ oro asakde, edinọ mme ubuene enọ esisio isop mme idiọkn̄kpọ.”—3:29, NAB.
11 Ọyọhọ usụn̄ ita oro mmọ ẹkeyomde edinen ido ekedi ke utom Ibet. Item mmọ ẹkekpep ẹte ke edieke mme utom owo ke akamba ubak ẹkedide eti, ẹyenyan̄a enye. Ubiereikpe “asan̄a nte ekemde ye nti m̀mê ndiọi utom ndiwak n̄kaha.” (Mishnah) Man enyene utebe ikpe, se ikebehede mmọ ekedi “ndinam nti utom awakde akan ndiọi n̄kpọ.” Edieke nti utom owo adade kiet awak akan ndiọi utom esie, ẹyenyan̄a enye—nte n̄kpọ eke Abasi adade ibat n̄kpri edinam mmọ ebiere ikpe! (Matthew 23:23, 24) Ke ọnọde nnennen ekikere, Paul ekewet ete: “Ikpe iditebeke baba owo kiet ke iso [Abasi] kaban̄a edinam utom ibet.” (Rome 3:20) Ke akpanikọ, ana edinen ido Christian akan eke mme scribe ye mme Pharisee!
“Mbufo Ẹmekop Ẹte, Ẹkenọ Owo Uyo, Ẹte”
12. (a) Nso ukpụhọde ke ido oro enye esitịn̄de otụk N̄wed Abasi eke Usem Hebrew ke Jesus akanam ke Ukwọrọikọ esie ke Obot, ndien ntak-a? (b) Nso ke nnyịn ikpep ito edida oro ẹdade “Ẹkọnọ owo uyo, ẹte” ọyọhọ utịm ikotiokiet ẹtịn̄ ikọ?
12 Ke ini Jesus ke mbemiso okokotde oto N̄wed Abasi eke Usem Hebrew, enye ọkọdọhọ ete: “Ẹma ẹwet ẹte.” (Matthew 4:4, 7, 10) Edi utịm ikotiokiet ke Ukwọrọikọ oro ke Obot, enye ama ọtọn̄ọ se iketiede nte utịn̄ikọ ẹmi ẹdade ẹto N̄wed Abasi eke Usem Hebrew ye ikọ ẹmi: “Ẹkenọ owo uyo, ẹte.” (Matthew 5:21, 27, 31, 33, 38, 43) Ntak-a? Koro enye eketịn̄ otụk N̄wed Abasi nte ẹkekabarede ke un̄wana item mme Pharisee oro akatuahade ye mme ewụhọ Abasi. (Deuteronomy 4:2; Matthew 15:3) Ẹnam ẹmi an̄wan̄a ke editịn̄ oro Jesus etịn̄de otụk ọyọhọ utịm ikotiokiet emi onyụn̄ edide akpatre ke udịm udịm ikọ ẹmi ete: “Mbufo ẹmekop ẹte ẹkenọ owo uyo, ẹte, Ma mbọhọidụn̄ fo, nyụn̄ sua owo usua fo.” Edi ibet Moses ndomokiet ikọdọhọke, “Sua owo usua fo.” Mme scribe ye mme Pharisee ẹketịn̄. Nte mmọ ẹkekabarede Ibet edima mbọhọidụn̄ fo ekedi oro—mbọhọidụn̄ fo edide owo Jew, idịghe mbon en̄wen.
13. Didie ke Jesus odụri owo utọn̄ aban̄a idem ntọn̄ọ edu oro ekemede ndida n̄kosụn̄ọ ke ata ediwot owo?
13 Idahaemi kere ban̄a akpa ke otu udịm udịm utịn̄ikọ itiokiet ẹmi. Jesus ọkọdọhọ ete: “Mbufo ẹmekop ẹte, ẹkenọ mbio eyo oko uyo, ẹte, Kûwot owo: edi owo ekededi eke owotde owo esesịn idem ke ikpe: edi Ami ndọhọ mbufo nte, Owo ekededi eke ayatde esịt ye eyenete esie esesịn idem ke ikpe.” (Matthew 5:21, 22) Iyatesịt ekeme ndida n̄kosịm isụn̄i onyụn̄ oto ke oro osịm ubiomikpe n̄kpa, enye onyụn̄ ekeme ke akpatre ndida n̄kosịm ata uwotowo. Iyatesịt oro ẹbọkde ẹnịm ke anyanini ekeme ndidi n̄kpọ n̄kpa: “Kpukpru owo eke asuade eyenete esie edi obom [“owotowo,” NW].”—1 John 3:15.
14. Didie ke Jesus ọnọ nnyịn item ete ikûkam itọn̄ọ ndisan̄a ke usụn̄ oro adade osịm usịn efịbe?
14 Ekem Jesus ama ọdọhọ ete: “Mbufo ẹmekop ẹte, ẹkọnọ owo uyo, ete, Kûsịn efịbe: edi Ami ndọhọ mbufo nte, Owo ekededi eke esede n̄wan ke enyịn use ama esịn efịbe ye enye ama ke esịt esie.” (Matthew 5:27, 28) Afo uyomke ndisịn efịbe? Do kûkam utọn̄ọ ndidodụk usụn̄ oro ke ndikere mban̄a enye. Kpeme esịt fo, kpa ebiet emi mme utọ n̄kpọ ntre ẹsitode. (Mme N̄ke 4:23; Matthew 15:18, 19) James 1:14, 15 odụri owo utọn̄ ete: “Idomo iduọ osịm kpukpru owo ke adan̄aemi idiọkudọn̄ atapde enye odụri. Ekem idiọkudọn̄ ama oyomo, aman idiọkn̄kpọ; idiọkn̄kpọ ama ọkọkọri, osion̄o n̄kpa.” Ndusụk ini mme owo ẹsidọhọ ẹte: ‘Kûtọn̄ọ ndinam se mûkemeke ndinam n̄kụre.’ Edi ke ọtọ emi nnyịn ikpọdọhọ ite: ‘Kûtọn̄ọ ndinam se mûkemeke nditre.’ Ndusụk mbon oro ẹkenamde akpanikọ idem ke ini ẹkesịnde mmọ ndịk n̄kpa ke idem ke ndiyom nditop mmọ n̄wot ẹma ẹduọn̄ọ ke ukperedem ẹdụk abian̄a abian̄a etabi oburobụt ido idan̄.
15. Didie ke idaha oro Jesus akadade kaban̄a usiondọ okpụhọde ata ofụri ofụri ye enyeoro ẹketịn̄de ke item mme Jew?
15 Nnyịn idahaemi imedisịm utịn̄ikọ Jesus ọyọhọ ita. Enye ọkọdọhọ ete: “Ẹkenyụn̄ ẹdọhọ ẹte, Owo ekededi eke osiode n̄wan esie ndọ, yak ọnọ enye n̄wed usiondọ. Edi Ami ndọhọ mbufo nte, owo ekededi eke osiode n̄wan esie ndọ, ke mîtoho ke ntak edidue ye erenowo, anam n̄wan oro akabade edi esịn efịbe: owo ekededi eke edinyụn̄ ọdọde n̄wan oro ẹsiode enye ndọ [oro edi, n̄wan oro ẹsiode ndọ ke mîtoho ke ntak oburobụt ido idan̄] edi esịn efịbe.” (Matthew 5:31, 32) Ndusụk mme Jew ẹkenam n̄kpọ n̄kari n̄kari ye ibanndọ mmọ ẹnyụn̄ ẹsion̄o mmọ ndọ ke ata n̄kpri ntak. (Malachi 2:13-16; Matthew 19:3-9) Item owo ẹma ẹnyịme owo osio n̄wan esie ndọ “idem edieke n̄wan esie etemde idiọk udia ọnọ enye” m̀mê “edieke eren okụtde efen oro eyede uyai akan enye.”—Mishnah.
16. Ewe edinam mme Jew akanam edida mme un̄wọn̄ọ edi ikpîkpu n̄kpọ, ndien nso idaha ke Jesus akada?
16 Ke ukem usụn̄ oro, Jesus ama akaiso ete: “N̄ko, mbufo ẹmekop ẹte ẹkọnọ mbio eyo oko uyo, ẹte, kûtomo n̄kpọ ke nsu . . . Edi Ami ndọhọ mbufo nte, Ẹkûtomo baba n̄kpọ kiet.” Etisịm ini emi, mme Jew ẹma ẹsida un̄wọn̄ọ ke idiọk usụn̄ ẹnyụn̄ ẹda ediwak un̄wọn̄ọ ke n̄kpri n̄kpọ ye unana edinanam. Edi Jesus ọkọdọhọ ete: “Ẹkûtomo baba n̄kpọ kiet . . . edi yak ikọ mbufo edi Edi ntre, ye, Idịghe ntre.” Ewụhọ esie ama emem ekem: Tịn̄ akpanikọ kpukpru ini, idịghe ndida un̄wọn̄ọ nsọn̄ọ ikọ fo. Nịm un̄wọn̄ọ nọ mme akpan n̄kpọ.—Matthew 5:33-37; men 23:16-22 domo.
17. Ewe usụn̄ oro ọfọnde akan “enyịn ke usiene enyịn, ye edet ke usiene edet” ke Jesus ekekpep?
17 Ekem Jesus ama ọdọhọ ete: “Mbufo ẹmekop ẹte ẹkọnọ owo uyo, ẹte, Enyịn ke usiene enyịn, ye edet ke usiene edet. Edi Ami ndọhọ mbufo nte, Ẹkûn̄wana ye anamidiọk: edi owo ama oyịbi fi ke mfụk nnasia, kabade mfụk eken nọ enye.” (Matthew 5:38-42) Jesus mi itịn̄ke iban̄a ita oro ẹtọde owo ye uduak edinọ unan, edi etịn̄ aban̄a edida edemubọk mmia owo ufia usọn̄enyịn. Kûsụhọde itie fo ke ndida usọn̄enyịn nsio usiene usọn̄enyịn. Sịn ndida idiọk nsio usiene idiọk. Utu ke oro, da eti edinam sio usiene ndien ke ntre adade “nti edinam [akan] idiọk ubọk.”—Rome 12:17-21.
18. (a) Didie ke mme Jew ẹkekpụhọ ibet aban̄ade edima mbọhọidụn̄ fo, edi didie ke Jesus akabiat emi efep? (b) Nso ibọrọ ke Jesus ọkọnọ ọfiọkibet kiet oro okoyomde ndinịm adan̄a ke se “mbọhọidụn̄” ọwọrọde?
18 Ke uwụtn̄kpọ ọyọhọ itiokiet emi onyụn̄ edide akpatre, Jesus ama owụt in̄wan̄în̄wan̄ nte item mme andikpep akanamde Ibet Moses emem: “Mbufo ẹmekop ẹte ẹkọnọ owo uyo, ẹte, Ma mbọhọidụn̄ fo, nyụn̄ sua owo usua fo. Edi Ami ndọhọ mbufo nte, ẹma mme asua mbufo, ẹnyụn̄ ẹbọn̄ akam ẹyom ufọn mmọ eke ẹnamde mbufo isịnenyịn.” (Matthew 5:43, 44) Ibet Moses oro ẹwetde-wet ikenịmke adan̄a ke ima: “Ma mbọhọidụn̄ fo nte idemfo.” (Leviticus 19:18) Mme Pharisee ẹketịmede ewụhọ emi, ndien man mmọ ẹbọhọ mmọ ẹma ẹda ikọ oro “mbọhọidụn̄” ndida mban̄a mbon oro ẹnịmde item owo. Ntre ke ekedi ke ini Jesus ke ukperedem ẹketide ọfiọkibet kiet aban̄a ewụhọ ‘ndima mbọhọidụn̄ esie nte idemesie,’ eren oro ke mbubru ama obụp ete: “Anie edi mbọhọidụn̄ mi nan̄a?” Jesus ama ada n̄ke aban̄ade eti owo Samaria ọbọrọ—nam idemfo mbọhọidụn̄ owo eke oyomde un̄wam fo.—Luke 10:25-37.
19. Nso edinam Jehovah ye mme idiọkowo ke Jesus okotoro ete nnyịn itiene?
19 Ke akade iso ke ukwọrọikọ esie, Jesus ama atan̄a ete ke ‘Abasi owụt mme idiọkowo ima. Enye anam utịn asiaha ọnọ mmọ onyụn̄ anam edịm esie edep ọnọ mmọ. N̄kpọ ndomokiet idụhe oro ẹnamde ẹbe adan̄a ke ndima mmọ oro ẹmade mbufo. Mme idiọkowo ẹsinam ntre. Ntak ndomokiet idụhe ndibọ utịp ke oro. Ẹwụt idem mbufo nte idide nditọ Abasi. Ẹkpebe enye. Ẹdi mbọhọidụn̄ kpukpru owo ẹnyụn̄ ẹma mbọhọidụn̄ mbufo. Ndien ke ntre “ẹfọn ẹma ndien, kpa nte Ete mbufo ke heaven ọfọnde ama.”‘ (Matthew 5:45-48) Nso n̄kpọ-ata ke edumbet oro edi ntem ndidu uwem ekekem! Ndien emi owụt edikpu oro edinen ido mme scribe ye mme Pharisee okpude didie ntem!
20. Utu ke ndibiat Ibet Moses mfep, didie ke Jesus akanam se enye ọwọrọde atara onyụn̄ otụn̄ọ onyụn̄ onịm enye idem ke n̄kokon̄ idaha?
20 Ntre ke ini Jesus eketịn̄de otụk mme ikpehe Ibet oro onyụn̄ adiande do ete, “Edi Ami ndọhọ mbufo nte,” enye ikabiatke Ibet Moses ifep inyụn̄ ida n̄kpọ en̄wen inịm ke itie esie. Baba, edi enye ama anam odudu esie otụn̄ọ onyụn̄ atara ke ndiwụt edu oro odude ke enye. N̄kokon̄ ibet ima nditọete ebiere ikpe ọnọ n̄kaiso idiọkesịt nte uwotowo. N̄kokon̄ ibet edisana ido obiom n̄kaiso ekikere udọn̄ idan̄ ikpe nte edisịn efịbe. N̄kokon̄ ibet ndọ esịn edida n̄kpri ntak nsio ndọ nte usụn̄ adade osịm edifiak ndọ ndọ oro edide ndọ efịbe. N̄kokon̄ ibet utịn̄ akpanikọ owụt ke edida mme un̄wọn̄ọ ndien ndien idịghe se ẹyomde. N̄kokon̄ ibet nsụhọdeidem abiat edisio usiene. N̄kokon̄ ibet ima oyom ẹnyene ima Abasi oro mînyeneke adan̄a.
21. Nso ke item Jesus ẹkeyarade ẹban̄a edikụt idem ke edinen eke mme andikpep, ndien nso n̄kpọ efen ke otuowo emi ekenyene ndikpep?
21 Nso akwa odudu ke mme utọ item oro akanam owo mîkopke mi ẹkenyene ntem nte mmọ ẹkeduọn̄ọde ke utọn̄ mbon oro ẹkekopde enye ke akpa ini! Mmọ ẹkenam mbubịk ido ediwụt idem ke edinen emi okotode edidụk ufụn nnọ item mme andikpep anana ufọn ke ofụri ofụri didie ntem! Edi nte Jesus akakade iso ke Ukwọrọikọ esie ke Obot, otuowo ẹmi ẹkpade biọn̄ ẹnyụn̄ ẹkopde nsatitọn̄ edinen ido Abasi ẹkenyene ndidiọn̄ọ nnennen nnennen nte ẹkemede ndinyene enye, nte ibuotikọ oro etienede mi owụtde.
Mme Mbụme Ndụn̄ọde
◻ Ntak emi mme Jew ẹketịbide item idemmọ-ọ?
◻ Nso akwa ukpụhọde ke Jesus akanam kaban̄a mme scribe ye mme Pharisee ye mme usụhọde owo?
◻ Didie ke mme scribe ye mme Pharisee ẹkedori enyịn ndinyene edinen idaha ye Abasi?
◻ Nso ke Jesus okowụt nte usụn̄ edifep idem ke use ye efịbe?
◻ Ke ndiwụt edu oro odude ke Ibet Moses, mme n̄kokon̄ edumbet ewe ke Jesus okonịm?