Matthæus
23 Så talte Jesus til folkeskarerne og til sine disciple,+ og han sagde: 2 „De skriftlærde+ og farisæerne har taget sæde på Moses’ stol.+ 3 Alt det de siger+ jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger,+ for de siger det nok, men gør det ikke. 4 De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre,+ men selv vil de ikke røre dem med en finger.+ 5 Alle deres gerninger gør de for at blive bemærket af folk;+ for de [skriftsteds]kapsler+ som de går med som en beskyttelse,* gør de brede, og frynserne*+ [på deres klæder] gør de store. 6 De kan godt lide den fornemste plads+ ved aftensmåltiderne og de forreste siddepladser i synagogerne,+ 7 at der hilses på dem på torvene*+ og at de bliver kaldt rabʹbi* af folk.+ 8 Men I, I skal ikke lade jer kalde rabʹbi, for én er jeres lærer,+ og I er alle brødre. 9 Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader,+ den himmelske. 10 I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’,+ for én er jeres Fører,* Messias. 11 Men den største iblandt jer skal være jeres tjener.*+ 12 Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget,+ og enhver som ydmyger sig selv vil blive ophøjet.+
13 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I lukker+ himlenes rige for folk; I+ går jo ikke selv ind, og I tillader heller ikke dem der er på vej ind, at gå ind. 14* ——
15 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ for I rejser over havet og det tørre land for at gøre en enkelt til proselyt,* og når han bliver det, gør I ham til et emne for* Gehenʹna,* dobbelt så slem som I selv.
16 Ve jer, blinde vejledere,+ som siger: ’Hvis nogen sværger ved templet,* betyder det intet; men hvis nogen sværger ved guldet i templet, er han forpligtet.’+ 17 Tåber og blinde! Hvad er da størst, guldet eller templet som har gjort guldet helligt?+ 18 Og: ’Hvis nogen sværger ved alteret, betyder det intet; men hvis nogen sværger ved gaven der ligger på det, er han forpligtet.’ 19 Blinde! Hvad er da størst, gaven eller alteret+ der gør gaven hellig? 20 Den der sværger ved alteret, sværger altså ved det og ved alt det der ligger på det; 21 og den der sværger ved templet, sværger ved det og ved ham der bor i det;+ 22 og den der sværger ved himmelen, sværger ved Guds trone+ og ved ham der sidder på den.
23 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I giver tiende+ af jeres mynte og dild og kommen, men har undladt det der er vigtigere i loven, nemlig ret+ og barmhjertighed+ og trofasthed.*+ Disse ting burde I udøve, og dog ikke undlade de andre. 24 Blinde vejledere,+ som sier myggen fra+ men sluger kamelen!+
25 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I renser det udvendige af bægeret+ og fadet, men indvendig er de fulde af rov+ og umådeholdenhed. 26 Blinde+ farisæer, rens først det indvendige af bægeret+ og fadet, at det udvendige af det også kan blive rent.
27 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ for I er som hvidkalkede+ gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed. 28 Således ser I jo også udvendig retfærdige ud for mennesker,+ men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.
29 Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!+ for I bygger profeternes gravsteder og udsmykker de retfærdiges mindegrave,+ 30 og I siger: ’Hvis vi havde levet i vore forfædres dage, ville vi ikke have været delagtige med dem i profeternes blod.’+ 31 I vidner altså imod jer selv, at I er sønner af dem der myrdede profeterne.+ 32 Godt, så gør da jeres forfædres mål fuldt.*+
33 Slanger, giftslangeyngel,+ hvordan skal I kunne flygte fra Gehenʹnas* dom?+ 34 Se! af den grund sender+ jeg profeter, vismænd og offentlige lærere* til jer.+ Nogle af dem vil I dræbe+ og pælfæste,* og nogle af dem vil I piske+ i jeres synagoger og forfølge fra by til by, 35 så at alt det retfærdige blod der er udgydt på jorden, skal komme over jer,+ fra den retfærdige Abels+ blod+ til blodet af Zakariʹas, Barakiʹas’ søn, som I myrdede mellem helligdommen og alteret.+ 36 Jeg skal sige jer en sandhed: Alt dette vil komme over denne generation.+
37 Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne+ og stener+ dem der er sendt til hende+ — hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne!+ Men I ville ikke.+ 38 Se! Jeres hus+ overlades til jer selv.+ 39 For jeg siger jer: I skal afgjort ikke se mig fra nu af og indtil I siger: ’Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn!’“+