Ifølge Johannes
20 Den første dag i ugen kom Maria Magdalene tidligt til graven,*+ mens det var mørkt, og hun så at stenen allerede var rullet væk fra graven.*+ 2 Så hun løb hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus holdt af,+ og sagde til dem: “De har fjernet Herren fra graven,+ og vi ved ikke hvor de har lagt ham.”
3 Så begav Peter og den anden discipel sig mod graven. 4 De begyndte begge at løbe, men den anden discipel løb hurtigere end Peter og kom først til graven. 5 Han bøjede sig frem og så ligklæderne ligge der,+ men han gik ikke ind. 6 Så kom Simon Peter, som fulgte efter ham. Han gik ind i graven og så ligklæderne ligge der. 7 Klædet som Jesus havde haft over hovedet, lå ikke ved de andre ligklæder, men lå rullet sammen for sig selv. 8 Så gik den anden discipel som var kommet først til graven, også ind, og han så og troede. 9 De havde nemlig endnu ikke forstået skriftstedet om at han skulle opstå fra de døde.+ 10 Så gik disciplene hjem igen.
11 Men Maria blev stående udenfor i nærheden af graven og græd. Hun bøjede sig frem for at kigge ind i graven, 12 og hun så to engle+ i hvidt sidde der hvor Jesus havde ligget, en ved hovedet og en ved fødderne. 13 De sagde til hende: “Kvinde, hvorfor græder du?” “De har fjernet min Herre, og jeg ved ikke hvor de har lagt ham,” sagde hun. 14 Efter at have sagt det vendte hun sig om og så Jesus stå der, men hun opfattede ikke at det var Jesus.+ 15 Jesus sagde til hende: “Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?” Hun troede at det var havemanden, og sagde: “Herre, hvis du har flyttet ham, så fortæl mig hvor du har lagt ham, og så vil jeg hente ham.” 16 Jesus sagde: “Maria!” Hun vendte sig om og sagde på hebraisk: “Rabbúni!” (som betyder “lærer”). 17 Jesus sagde til hende: “Hold op med at klynge dig til mig, for jeg er endnu ikke steget op til Faren. Men gå til mine brødre+ og sig til dem: ‘Jeg stiger op til min Far+ og jeres Far og til min Gud+ og jeres Gud.’” 18 Maria Magdalene fortalte så disciplene nyheden: “Jeg har set Herren!” Og hun fortalte dem hvad han havde sagt til hende.+
19 Sent den dag, den første dag i ugen, var disciplene samlet. De havde låst dørene af frygt for jøderne. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: “Fred være med jer.”+ 20 Efter at have sagt det viste han dem sine hænder og sin side.+ Og disciplene glædede sig over at se Herren.+ 21 Jesus sagde igen til dem: “Fred være med jer.+ Ligesom Faren har sendt mig,+ sender jeg også jer.”+ 22 Efter at have sagt det pustede han på dem og sagde: “Modtag hellig ånd.+ 23 Når I tilgiver nogen deres synder, er de tilgivet. Når I ikke tilgiver nogen deres synder, er de ikke tilgivet.”
24 Men Thomas,+ en af de tolv, som blev kaldt Tvillingen, havde ikke været sammen med dem da Jesus kom. 25 De andre disciple sagde derfor til ham: “Vi har set Herren!” Men han sagde: “Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og min hånd i hans side,+ vil jeg simpelthen ikke tro på det.”
26 Otte dage senere var hans disciple så igen samlet i huset, og Thomas var sammen med dem. Til trods for at dørene var låst, kom Jesus, og han stod midt iblandt dem og sagde: “Fred være med jer.”+ 27 Derefter sagde han til Thomas: “Kom her med din finger, og se mine hænder, og kom med din hånd og stik den i min side, og hold op med at tvivle,* men tro.” 28 “Min Herre og min Gud!” udbrød Thomas. 29 Jesus sagde: “Er det fordi du har set mig, du har fået tro? Lykkelige er de som ikke har set og alligevel tror.”
30 Det er rigtigt at Jesus også udførte mange andre mirakler* for øjnene af disciplene som ikke er skrevet ned i denne skriftrulle.+ 31 Men dette er blevet skrevet for at I kan tro at Jesus er Kristus, Guds Søn, og fordi I tror, kan I have liv ved hans navn.+