Hebræerne

1 Gud, som for længe siden ved mange lejligheder+ og på mange måder har talt til vore forfædre ved profeterne,+ 2 har ved slutningen af disse dage+ talt til os ved en søn,+ som han har indsat som arving til alle ting,+ og gennem hvem han har dannet+ tingenes ordninger.* 3 Han er [hans] herligheds+ genskær* og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen,*+ og han opretholder alle ting ved hans krafts ord;+ og efter at han havde skaffet renselse for vore synder,+ har han sat sig ved Majestætens* højre hånd+ i det høje.+ 4 Han er blevet så meget større end englene+ som han har arvet et navn+ der er ypperligere end deres.

5 Til hvem af englene sagde han for eksempel nogen sinde: „Du er min søn; jeg er i dag blevet din fader“?+ Og videre: „Jeg vil være ham en fader, og han vil være mig en søn“?+ 6 Og når han igen bringer sin førstefødte+ til den beboede jord, siger han: „Og lad alle Guds engle+ bøje sig ærbødigt for* ham.“+

7 Og med henblik på englene siger han: „Og han gør sine engle til ånder, og sine offentlige tjenere* til en ildslue.“+ 8 Men med henblik på Sønnen: „Gud er din trone+ i evighedens evighed, og dit* riges scepter+ er retskaffenhedens scepter.*+ 9 Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed. Derfor har Gud, din Gud, salvet+ dig med glædens olie frem for dine partnere.“+ 10 Og: „Du, Herre, har i begyndelsen grundlagt jorden, og himlene er dine hænders værker.+ 11 De vil gå til grunde,* men du består fortsat; og alle ældes de som en yderklædning,+ 12 og du vil folde dem sammen som en kappe,+ som en yderklædning,* og de vil blive udskiftet; men du er den samme, og dine år vil aldrig udløbe.“+

13 Og med henblik på hvilken af englene har han nogen sinde sagt: „Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder“?+ 14 Er de ikke alle ånder+ i offentlig tjeneste,+ udsendt for at tjene dem som skal arve+ frelse?