Apostlenes Gerninger
18 Efter dette forlod han Athen og kom til Korinth. 2 Og han traf en jøde ved navn Aʹkvila,+ der stammede fra Ponʹtus og for nylig var kommet fra Italien+ sammen med sin hustru Priskilʹla fordi Claudius+ havde beordret alle jøderne til at forlade Rom. Dem tog han så hen til, 3 og da han havde samme håndværk, blev han i deres hjem, og de arbejdede [sammen],+ for de var teltmagere af fag. 4 Han holdt imidlertid foredrag i synagogen+ hver sabbat og arbejdede på at overbevise både jøder og grækere.*
5 Da nu både Siʹlas+ og Timoʹteus+ kom ned fra Makedoʹnien, var Paulus stærkt optaget af ordet, idet han aflagde et grundigt vidnesbyrd for jøderne om at Jesus var Messias.+ 6 Men da de blev ved med at stå imod og spotte,+ rystede han sine klæder ud+ og sagde til dem: „Lad jeres blod+ komme over jeres egne hoveder. Jeg er ren.+ Fra nu af vil jeg gå til folk fra nationerne.“+ 7 Følgelig gik han bort derfra og tog ind i huset hos en mand ved navn Tiʹtius Juʹstus, som dyrkede Gud og hvis hus stødte op til synagogen. 8 Men Kriʹspus,+ synagogeforstanderen, fik tro på Herren, og det gjorde hele hans husstand også. Og mange af korintherne som hørte, begyndte at tro og at blive døbt. 9 Og Herren sagde til Paulus+ i et syn om natten: „Vær ikke bange, men bliv ved med at tale og ti ikke, 10 for jeg er med dig,+ og ingen skal angribe dig og skade dig; for jeg har et stort folk i denne by.“ 11 Så opholdt han sig dér et år og seks måneder mens han underviste i Guds ord iblandt dem.
12 Mens Galʹlio var prokonsul*+ i Achaiʹa* rejste jøderne sig alle som én imod Paulus og førte ham hen til dommersædet+ 13 idet de sagde: „I modstrid med loven overtaler denne mand mennesker til at dyrke Gud på en anden måde.“+ 14 Men da Paulus skulle til at åbne munden, sagde Galʹlio til jøderne: „Hvis der virkelig forelå et retsbrud eller en ond nederdrægtighed, jøder, ville jeg naturligvis tålmodigt finde mig i jer. 15 Men når det er stridsspørgsmål om ord og navne+ og jeres lov,+ må I selv tage jer af det. Jeg ønsker ikke at være dommer i disse sager.“ 16 Dermed drev han dem bort fra dommersædet. 17 Så greb de alle fat i Soʹstenes,+ synagogeforstanderen, og gav sig til at slå ham foran dommersædet. Men intet af dette bekymrede Galʹlio.
18 Efter at Paulus var blevet der en hel del dage endnu, tog han imidlertid afsked med brødrene og sejlede bort mod Syrien, og sammen med ham Priskilʹla og Aʹkvila, efter at han i Kenʹkreæ*+ havde ladet sig klippe,+ for han havde [aflagt] et løfte. 19 Så kom de til Eʹfesus, og han lod dem blive dér; selv gik han ind i synagogen+ og ræsonnerede med jøderne. 20 Skønt de blev ved med at anmode ham om at blive der i længere tid, ville han ikke gå med til det 21 men tog afsked+ og sagde: „Jeg vil vende tilbage til jer igen, om Jehova* vil.“+ Og han sejlede ud fra Eʹfesus 22 og kom ind til Cæsareʹa. Og han tog op* og hilste på menigheden, og tog så ned til Antioʹchia.
23 Og da han havde opholdt sig nogen tid dér, rejste han og tog fra sted til sted igennem Galaʹtiens land+ og Fryʹgien,+ idet han styrkede+ alle disciplene.
24 Men en jøde ved navn Apolʹlos,+ en veltalende mand som stammede fra Alexandria, kom til Eʹfesus, og han var godt kendt med Skrifterne.+ 25 Denne [mand] var blevet mundtligt undervist i Jehovas* vej, og brændende i ånden+ gav han sig til med nøjagtighed at tale om og undervise i det der havde med Jesus at gøre, skønt han kun var kendt med Johannes’ dåb.+ 26 Og denne [mand] begyndte at tale frimodigt i synagogen. Da Priskilʹla og Aʹkvila+ hørte ham, tog de ham med og forklarede Guds vej nøjere for ham. 27 Da han endvidere ønskede at tage over til Achaiʹa, skrev brødrene til disciplene og tilskyndede dem til at tage venligt imod ham. Da han kom dertil, var han en stor hjælp+ for dem der ved [Guds]* ufortjente godhed+ havde fået tro, 28 for grundigt og med styrke beviste han offentligt at jøderne havde uret, og påviste ud fra Skrifterne+ at Jesus var Messias.+