1. Johannes
3 Se hvilken kærlighed+ Faderen har skænket os, at vi kan kaldes Guds børn;+ og det er vi. Det er derfor verden+ ikke kender os, for den har ikke lært ham at kende.+ 2 I elskede, nu er vi Guds børn,+ men det er endnu ikke blevet gjort kendt hvad vi skal blive.+ Vi ved at når han* gøres kendt+ skal vi blive som han,+ for vi skal se ham som han er.+ 3 Og enhver der har dette håb til ham, renser+ sig selv, ligesom Han er ren.+
4 Enhver som øver* synd+ øver også lovløshed,+ og synd+ er således lovløshed. 5 I ved også at Han blev gjort kendt for at tage [vore] synder* bort,+ og der er ikke synd+ i ham. 6 Enhver som forbliver i samhørighed+ med ham øver ikke synd;+ enhver som øver synd har hverken set ham eller lært ham at kende.+ 7 Børnlille, lad ingen vildlede jer; den der øver retfærdighed er retfærdig, ligesom Han er retfærdig.+ 8 Den der øver synd er af Djævelen,* for Djævelen har syndet fra begyndelsen.*+ Derfor blev Guds søn gjort kendt,+ nemlig for at nedbryde Djævelens gerninger.+
9 Enhver der er født* som følge af Gud øver ikke synd,+ for Hans sæd forbliver i ham, og han kan ikke øve synd, for han er blevet født som følge af Gud.+ 10 Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed+ er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke.+ 11 For dette er det budskab som I har hørt fra begyndelsen,*+ at vi skal elske hinanden,+ 12 og ikke [være] som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel.+ Og af hvilken grund slog han ham ihjel? Fordi hans egne gerninger var onde,+ men hans broders retfærdige.+
13 I skal ikke undre jer, brødre, over at verden hader jer.+ 14 Vi ved at vi er gået over fra døden til livet,+ for vi elsker brødrene.+ Den der ikke elsker, forbliver i døden.+ 15 Enhver der hader+ sin broder er en manddraber,+ og I ved at ingen manddraber+ har evigt liv blivende i sig.+ 16 Ved dette har vi lært kærligheden at kende,+ at Han satte sin sjæl* til for os;+ og vi er skyldige at sætte [vore] sjæle* til for brødrene.+ 17 Men den der har denne verdens midler at leve af+ og ser sin broder lide nød+ og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham,+ hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham?+ 18 Børnlille, lad os ikke elske+ med ord, heller ikke med tungen,+ men i gerning+ og sandhed.+
19 På dette skal vi kende at vi er af sandheden,+ og vi skal berolige* vort hjerte over for ham 20 med hensyn til hvad vort hjerte end måtte fordømme os for,+ for Gud er større end vort hjerte og kender alle ting.+ 21 I elskede, hvis vort hjerte ikke fordømmer [os], har vi frimodighed i tale over for Gud;+ 22 og hvad vi end beder om, får vi fra ham,+ fordi vi holder hans bud og gør det der er tiltalende i hans øjne.+ 23 Ja, dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns Jesu Kristi navn+ og elske hinanden,+ sådan som han har givet os bud om. 24 Og den som holder hans bud forbliver i samhørighed med ham, og han i samhørighed med denne;+ og ved dette erkender vi at han forbliver i samhørighed med os,+ som følge af den ånd+ han gav os.