2. Peter
2 Der optrådte imidlertid også falske profeter blandt folket, ligesom der også vil være falske lærere blandt jer.+ De vil liste ødelæggende sekter* ind og vil endog fornægte den herre som har købt dem,+ og vil derved bringe hurtig ødelæggelse over sig selv. 2 Og mange vil følge+ deres skamløse gerninger,*+ og på grund af dem vil sandhedens vej blive spottet.+ 3 Og i havesyge vil de udnytte jer med falske ord.+ For dem er dommen fra gammel tid+ ikke uvirksom, og deres ødelæggelse slumrer ikke.+
4 Det er afgjort at når Gud ikke skånede de engle+ som havde syndet, men kastede dem i Tarʹtaros*+ og derved overgav dem til det tætte mørkes gruber for at de skulle bevogtes til dom,+ 5 og når han ikke skånede en gammel* verden,+ men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed,+ sammen med syv andre,+ da han bragte en vandflod*+ over en verden af ugudelige, 6 og når han fordømte byerne Soʹdoma og Gomorʹra ved at lægge dem i aske+ og derved satte et eksempel for ugudelige* med hensyn til kommende ting,+ 7 men udfriede den retfærdige Lot,+ som var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd*+ — 8 for ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pintes han dag efter dag i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger — 9 så forstår Jehova* at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse+ og at bevogte uretfærdige til afskærelse* på dommens dag,+ 10 og især dem som går efter kødet med begær efter at besmitte det,+ og som ser ned på* herredømme.+
Dristige, selvrådige, skælver de ikke for sådanne som er herlige,* men spotter,+ 11 hvorimod engle, skønt de er større i styrke og magt, ikke fremfører spottende anklage imod dem,+ af respekt for Jehova.*+ 12 Men disse [mennesker] som spotter+ det de ikke kender, vil som fornuftløse dyr der af natur er født til at fanges og forgå, også forgå i deres fordærvelse, 13 idet de øver uret mod sig selv+ som løn for at øve uret.+
De anser vellevned om dagen for en nydelse.+ De er pletter og fejl, de som svælger i deres bedrageriske lærdomme* mens de fester sammen med jer.+ 14 De har øjne der er fulde af ægteskabsbrud*+ og som ikke kan ophøre med synd,+ og de lokker* ubefæstede sjæle. De har et hjerte der er opøvet i havesyge.+ De er forbandelsens børn.+ 15 Idet de har forladt den lige vej er de faret vild. De har fulgt Biʹleams, Beʹors [søns], vej,+ han som elskede lønnen for at øve uret+ 16 men fik en retledning for sin krænkelse af hvad der var ret.*+ Et umælende lastdyr ytrede sig med et menneskes stemme+ og hindrede profetens vanvid.+
17 Disse er kilder uden vand,+ og tåger der drives af en voldsom storm; til dem er mørkets mulm holdt rede.+ 18 For de ytrer sig med overmodige, frugtesløse udtalelser, og ved kødets lyster+ og ved skamløse gerninger lokker+ de dem som er lige ved at undslippe+ fra folk der færdes i vildfarelse. 19 Mens de lover dem frihed,+ er de selv fordærvelsens trælle.+ For den* man overvindes af, er man træl af.+ 20 Det er afgjort at hvis de, efter at være undsluppet verdens besmittelser+ ved nøjagtig kundskab om Herren og Frelseren Jesus Kristus, igen bliver indviklet* i netop disse ting og bliver overvundet,+ er det sidste blevet værre for dem end det første.+ 21 Det ville nemlig have været bedre for dem ikke at have fået nøjagtig kundskab om retfærdighedens vej,+ end, efter at have fået nøjagtig kundskab, at vende sig bort fra det hellige bud som var blevet overgivet dem.+ 22 Det er gået dem som det sande ordsprog siger: „En hund+ vender tilbage til sit eget bræk, og en badet so for at vælte sig i sølen.“+