Ifølge Johannes
12 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus+ var, ham Jesus havde oprejst fra de døde. 2 Der tilberedte man så et aftensmåltid til ham, og Martha serverede.+ En af dem der spiste* sammen med ham, var Lazarus. 3 Maria tog et pund* meget kostbar parfumeret olie, ægte nardus, og hældte den ud over Jesus’ fødder og tørrede dem med sit hår. Huset blev fyldt med duften af den parfumerede olie.+ 4 Men Judas Iskariot,+ en af hans disciple, som snart ville forråde ham, sagde: 5 “Hvorfor er den parfumerede olie ikke blevet solgt for 300 denarer* og givet til de fattige?” 6 Det sagde han ikke fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv og havde pengekassen og plejede at stjæle de penge der blev lagt i den. 7 Så sagde Jesus: “Lad hende være så hun kan følge denne skik som forberedelse til den dag hvor jeg skal begraves.+ 8 De fattige har I jo altid hos jer,+ men I vil ikke altid have mig hos jer.”+
9 I mellemtiden fik mange af jøderne at vide at Jesus var der, og de kom ikke kun på grund af ham men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde.+ 10 De øverste præster lagde nu planer om også at dræbe Lazarus, 11 for det var på grund af ham at mange af jøderne gik derud og fik tro på Jesus.+
12 Næste dag hørte de mange mennesker der var kommet til højtiden, at Jesus var på vej til Jerusalem. 13 De tog palmegrene og gik ud for at møde ham, og de begyndte at råbe: “Frels* ham, beder vi! Velsignet er den der kommer i Jehovas* navn,+ ja, Israels Konge!”+ 14 Jesus fandt et ungt æsel og satte sig på det,+ sådan som der står skrevet: 15 “Vær ikke bange, Zions datter. Se! Din konge kommer, siddende på et æselføl.”+ 16 Til at begynde med forstod hans disciple det ikke, men da Jesus var blevet ophøjet,+ huskede de at det man havde gjort ved ham, var præcis det der stod skrevet om ham.+
17 De mange mennesker der havde været sammen med ham da han kaldte Lazarus ud af graven*+ og oprejste ham fra de døde, blev ved med at fortælle andre om det.+ 18 Derfor gik folkemængden ham i møde, for de havde hørt at han havde udført det mirakel.* 19 Farisæerne sagde til hinanden: “I kan se at det ikke nytter noget. Hele verden løber jo efter ham.”+
20 Blandt dem der var kommet for at tilbede ved højtiden, var der nogle grækere. 21 De kom hen til Filip,+ som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: “Herre, vi vil gerne se Jesus.” 22 Filip kom og fortalte det til Andreas. Og Andreas og Filip kom og fortalte det til Jesus.
23 Men Jesus svarede dem: “Tiden er kommet hvor Menneskesønnen skal ophøjes.+ 24 Jeg siger jer som sandt er: Hvis ikke hvedekernen kommer i jorden og dør, bliver der ved med kun at være én kerne, men hvis den dør,+ bærer den meget frugt. 25 Den der elsker sit liv, mister* det, men den der er villig til at miste sit liv*+ i denne verden, vil bevare det og få evigt liv.+ 26 Hvis nogen vil tjene mig, så lad ham følge mig, og der hvor jeg er, vil min tjener også være.+ Hvis nogen vil tjene mig, vil Faren ære ham. 27 Nu er jeg dybt foruroliget,+ og hvad skal jeg sige? Far, red mig ud af denne time.+ Dog, det er derfor jeg er kommet til denne time. 28 Far, ophøj dit navn.” Så lød der en stemme+ fra himlen: “Jeg har ophøjet det og vil ophøje det igen.”+
29 Folkemængden der stod der, hørte det og sagde at det havde tordnet. Andre sagde: “En engel har talt til ham.” 30 Jesus sagde: “Den stemme lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. 31 Nu bliver denne verden dømt. Nu vil denne verdens hersker+ blive kastet ud.+ 32 Men når jeg bliver hævet op fra jorden,+ vil jeg drage alle slags mennesker til mig.” 33 Det sagde han i virkeligheden for at beskrive hvordan han skulle dø.+ 34 Så sagde folkemængden til ham: “Vi har hørt fra Loven at Kristus bliver til evig tid.+ Hvordan kan du så sige at Menneskesønnen skal hæves op?+ Hvem er den Menneskesøn?” 35 Jesus svarede: “Lyset vil være blandt jer lidt endnu. I skal vandre mens I stadig har lyset, så mørket ikke overvælder jer, for den der vandrer i mørket, ved ikke hvor han går.+ 36 Tro på lyset mens I har lyset, så I kan blive lysets sønner.”+
Efter at Jesus havde sagt det, gik han sin vej og skjulte sig for de mange mennesker. 37 Selvom han havde udført så mange mirakler* for øjnene af dem, troede de ikke på ham. 38 Det var for at profeten Esajas’ ord kunne blive opfyldt: “Jehova,* hvem har troet på det de hørte fra os?*+ Og hvem har Jehova* åbenbaret sin kraft* for?”+ 39 Grunden til at de ikke kunne tro, er, som Esajas også sagde: 40 “Han har forblindet deres øjne og gjort deres hjerte hårdt for at de ikke skal se med øjnene og forstå med hjertet og vende om så jeg kan helbrede dem.”+ 41 Det sagde Esajas fordi han så hans herlighed, og han talte om ham.+ 42 Men mange af lederne troede faktisk på ham.+ På grund af farisæerne ville de dog ikke åbenlyst anerkende ham for ikke at blive udelukket af synagogen,+ 43 for de elskede ære fra mennesker endnu mere end ære fra Gud.+
44 Jesus råbte imidlertid: “Den der tror på mig, tror ikke kun på mig, men også på ham som har sendt mig.+ 45 Og den der ser mig, ser også Ham som har sendt mig.+ 46 Som et lys er jeg kommet til verden+ for at enhver som tror på mig, ikke skal forblive i mørket.+ 47 Men hvis nogen hører mine ord og ikke holder dem, dømmer jeg ham ikke. Jeg er nemlig ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden.+ 48 Den der afviser mig og ikke tager imod mine ord, har en til at dømme sig. Det ord jeg har udtalt, vil dømme ham på den yderste dag. 49 For jeg har ikke talt på eget initiativ, men Faren som har sendt mig, har selv befalet hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal lære andre.+ 50 Og jeg ved at det han befaler, fører til evigt liv.+ Så uanset hvad jeg siger, siger jeg det sådan som Faren har fortalt mig det.”+