Første Kongebog

18 Noget tid senere, i det tredje år,+ kom Jehovas ord til Elias: “Gå hen og træd frem for Akab, for jeg vil sende regn over jorden.”+ 2 Så gik Elias afsted for at træde frem for Akab. Og der var streng hungersnød+ i Samaria.

3 Akab tilkaldte i mellemtiden Obadja, som havde ansvaret for hoffet. (Obadja var en mand der havde dyb ærefrygt for Jehova. 4 Dengang Jezabel+ udryddede Jehovas profeter, havde Obadja taget 100 profeter og skjult dem i to huler, 50 i hver, og sørget for brød og vand til dem). 5 Akab sagde nu til Obadja: “Gå gennem landet til alle kilderne og alle dalene.* Måske kan vi finde nok græs til at holde hestene og muldyrene i live så vi undgår at alle vores dyr dør.” 6 Så fordelte de landet de skulle drage igennem, imellem sig. Akab gik én vej, og Obadja gik en anden vej.

7 Mens Obadja var på vej, kom Elias ham i møde. Han genkendte ham straks, så han kastede sig ned med ansigtet mod jorden og sagde: “Er det dig, min herre Elias?”+ 8 Han svarede: “Ja, det er mig. Gå hen og sig til din herre: ‘Elias er her.’” 9 Men han sagde: “Hvilken synd har jeg begået, siden du overgiver din tjener til Akab så han kan slå mig ihjel? 10 Så sandt Jehova din Gud lever: Der findes ikke en nation eller et rige som min herre ikke har sendt bud til for at søge efter dig. Når man sagde: ‘Han er ikke her’, lod han riget og nationen sværge på at man ikke kunne finde dig.+ 11 Og nu siger du: ‘Gå hen og sig til din herre: “Elias er her.”’ 12 Når jeg går fra dig, vil Jehovas ånd bære dig et sted hen+ som jeg ikke kender, og når jeg så fortæller det til Akab og han ikke finder dig, så dræber han mig. Men jeg, din tjener, har haft dyb ærefrygt for Jehova siden jeg var ung. 13 Har min herre ikke hørt hvad jeg gjorde dengang Jezabel dræbte Jehovas profeter? Jeg skjulte 100 af Jehovas profeter i to huler, 50 i hver, og sørgede for at de fik brød og vand.+ 14 Men nu siger du: ‘Gå hen og sig til din herre: “Elias er her.”’ Han slår mig jo ihjel.” 15 Men Elias sagde: “Så sandt Hærstyrkers Gud, Jehova, lever, ham jeg tjener:* I dag vil jeg træde frem for Akab.”

16 Obadja gik så til Akab og fortalte ham det, og Akab kom for at møde Elias.

17 Så snart Akab så Elias, sagde han til ham: “Nå, dér er du, du der har givet Israel så store vanskeligheder!”

18 Han svarede: “Jeg har ikke givet Israel vanskeligheder, men det har du og din fars hus. I har nemlig forladt Jehovas bud og fulgt baalerne.+ 19 Nu skal du kalde hele Israel sammen, også de 450 profeter for Baal og de 400 profeter for den hellige pæl,*+ dem der spiser ved Jezabels bord, og så skal I møde mig på Karmels Bjerg.”+ 20 Så sendte Akab bud til hele Israels folk og samlede profeterne på Karmels Bjerg.

21 Elias trådte frem foran hele folket og sagde: “Hvor længe vil I halte mellem to standpunkter?*+ Hvis Jehova er den sande Gud, så følg ham!+ Men hvis det er Baal, så følg ham!” Men folket sagde ikke et ord. 22 Så sagde Elias til folket: “Jeg er den eneste profet for Jehova der er tilbage,+ men der er 450 profeter for Baal. 23 Giv os to ungtyre. Lad dem vælge en af tyrene og partere den og lægge den på brændet. Men de må ikke sætte ild til. Så vil jeg gøre den anden tyr klar og lægge den på brændet, men jeg vil ikke sætte ild til. 24 I skal påkalde jeres guds navn,+ og jeg vil påkalde Jehovas navn. Den Gud der svarer med ild, viser at han er den sande Gud.”+ Hele folket svarede: “Det lyder som et godt forslag.”

25 Elias sagde så til Baals profeter: “Vælg en af tyrene og gør den i stand først, for I er flest. Påkald så jeres guds navn. Men I må ikke sætte ild til.” 26 Så valgte de en tyr og gjorde den klar. Og de påkaldte Baals navn fra morgen til middag med ordene: “Baal, svar os!” Men der lød ingen stemme, og der var ingen der svarede.+ De blev ved med at danse haltende rundt om det alter de havde lavet. 27 Ved middagstid begyndte Elias at gøre nar af dem og sige: “Råb højere! Han er trods alt en gud!+ Han sidder måske i sine egne tanker, eller også træder han af på naturens vegne.* Eller måske sover han og skal vækkes!” 28 De råbte så højt de kunne, og skar sig med dolke og lanser, som de havde for vane, så blodet flød ned ad dem. 29 De var i ekstase* fra midt på dagen og frem til det tidspunkt hvor aftenkornofret bliver frembåret, men der lød ingen stemme, og der var ikke nogen der svarede – der var ingen reaktion.+

30 Til sidst sagde Elias til hele folket: “Kom hen til mig.” Hele folket kom hen til ham. Og så istandsatte han det alter for Jehova der var blevet revet ned.+ 31 Derefter tog Elias 12 sten, en for hver af Jakobs sønners stammer. Det var til Jakob Jehova havde sagt: “Dit navn skal være Israel.”+ 32 Af stenene byggede han et alter+ til ære for Jehovas navn. Så gravede han en rende rundt om altret. Området var stort nok til at man kunne tilså det med to sea* korn. 33 Han lagde brændet til rette, parterede tyren og lagde den på brændet.+ Så sagde han: “Fyld fire store krukker med vand og hæld det over brændofret og brændet.” 34 Så sagde han: “En gang til!” Så gjorde de det en gang til. Han sagde: “Gør det for tredje gang!” Så gjorde de det for tredje gang. 35 Og vandet flød rundt om altret, og han fyldte også renden med vand.

36 Omkring det tidspunkt hvor man frembærer aftenkornofret,+ trådte profeten Elias frem og sagde: “Jehova, Abrahams,+ Isaks+ og Israels Gud, lad det i dag blive kendt at du er Gud i Israel, og at jeg er din tjener, og at det er på din befaling jeg har gjort alt det her.+ 37 Svar mig, Jehova! Svar mig så dette folk kan vide at du, Jehova, er den sande Gud, og at du ønsker at vinde deres hjerter tilbage.”+

38 Så fór Jehovas ild ned og fortærede brændofret,+ brændet, stenene og støvet, og selv vandet i renden slikkede den op.+ 39 Da folket så det, kastede de sig straks ned med ansigtet mod jorden og sagde: “Jehova er den sande Gud! Jehova er den sande Gud!” 40 Elias sagde til dem: “Grib Baals profeter! Lad ikke en eneste af dem slippe væk!” Folket greb straks Baals profeter, og Elias førte dem ned til Kishonbækken*+ og dræbte dem.+

41 Elias sagde nu til Akab: “Gå op, spis og drik, for jeg kan høre lyden af styrtregn.”+ 42 Akab gik op for at spise og drikke, og Elias gik op til toppen af Karmel og krøb sammen på jorden med ansigtet mellem knæene.+ 43 Så sagde han til sin medhjælper: “Gå op og se ud mod havet.” Han gik op og kiggede, men han sagde: “Der er overhovedet ikke noget at se.” Syv gange sagde Elias: “Gå tilbage.” 44 Syvende gang sagde medhjælperen: “Jeg kan se en lille sky på størrelse med en hånd stige op af havet.” Så sagde Elias: “Gå, sig til Akab: ‘Spænd for stridsvognen! Kør ned så du ikke bliver opholdt af styrtregnen!’” 45 Imens blev himlen dækket af mørke skyer, det blæste op, og regnen begyndte at styrte ned.+ Akab kørte videre og nåede frem til Jizreel.+ 46 Men Jehova gav Elias en særlig kraft,* og han bandt sin kjortel op om livet og løb foran Akab hele vejen til Jizreel.