Problemet galdesten

FJERNELSEN af galdeblæren på grund af sten hører til de mere almindelige operationer. I De forenede Stater rangerer galdesten som den femte hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse. Galdesten er også ganske almindelig i vesteuropæiske lande. Imidlertid er denne lidelse næsten ukendt i visse lande, som for eksempel Indonesien.

Galdeblæren, hvor stenene dannes, er en pæreformet pung der ligger på undersiden af leveren. Når den er jævnt udspilet hos den voksne mand er den omkring tretten centimeter lang og otte centimeter bred. Nogle små udførselsgange fra leveren samles i galdegangen der udmunder i den øverste del af tarmsystemet, som kaldes tolvfingertarmen. Galdeblæregangen forbinder galdeblæren med galdegangen. Ved hjælp af disse kanaler kommer galden, der produceres af leveren, ned til tolvfingertarmen hvor den hjælper til med fordøjelsen af fedtstoffer. Eftersom leveren producerer galde hele tiden, selv om denne kun er nødvendig når føden skal fordøjes, tjener galdeblæren som opbevaringssted for galden mellem måltiderne; gennemsnitlig er den i stand til at rumme cirka en halv liter. Når føden når ned til tolvfingertarmen åbnes en klap i galdeblæregangen, hvorved galden trænger ind i tolvfingertarmen.

Når galdeblæren fungerer dårligt resulterer det ofte i dannelsen af sten. Disse kan være i selve galdeblæren eller nogle af de kanaler der er forbundet med den. De kan være så små som sandskorn og optræde i hundredvis eller de kan være så store at bare en enkelt sten fylder hele galdeblæren. En kemisk analyse af galdesten viser at de hovedsagelig indeholder kolesterol, galdefarvestof og kalk. En af de væsentligste komplikationer, som kræver øjeblikkelig opmærksomhed, opstår når en sten tilstopper galdevejene.

Hvordan kan man afgøre om man har galdesten? En ret sikker måde er at få taget et røntgenbillede. Ofte opdager kirurger dem når de opererer i et andet organ i underlivet hos en patient. Imidlertid plejer galdestenene at kunne mærkes ved en akut smerte i den øverste højre side af underlivet. Et anfald er sandsynligst efter en stor middag og kan ledsages af oppustethed, opstød og andet ubehag. Der kan forekomme kvalme, opkastning og endog gulsot. Men ofte er galdestenene til stede uden at kunne mærkes.

Hvad er årsagen til galdesten?

Hvad der egentlig er årsag til galdesten er et temmelig omstridt spørgsmål, selv om moderne forskning har kastet noget lys over emnet. Man er nået til det resultat at det at spise meget kød er medvirkende til stenenes vækst. Europæere som kun spiste kød en eller to gange om ugen havde sjældent galdesten; men da de udvandrede til Australien og dér spiste kød en eller to gange om dagen ligesom de indfødte australiere, fik de snart galdesten lige så ofte som de.

Eksperimenter med hamstere har også vist at føde der indeholder meget sakkarose, rørsukker, er medvirkende til dannelsen af galdesten. Meget tyder også på at det at spise meget animalsk fedt giver tilbøjelighed til det samme, for galdestensanfald optræder ofte efter at man har spist et meget fedtrigt måltid. Det er derfor ikke overraskende at når indonesere, for hvem galdesten ellers er næsten ukendt, flytter til vesten og optager vestlige spisevaner, dukker galdesten op hos dem lige så hyppigt som de gør hos indfødte vesterlændinge.

Men der er også andre faktorer der spiller ind. Indtil halvtredsårsalderen er det hovedsagelig en lidelse der rammer „det svage køn“, idet den er mindst dobbelt så almindelig hos kvinder som hos mænd. Det har vist sig at de kvinder under halvtredsårsalderen der bliver opereret for galdesten gennemsnitlig vejer femogtyve pund mere end de kvinder som ikke bliver opereret for galdesten. Kvinder der er i den alder hvor de kan få børn, er også mere udsat for galdesten end de der er under eller over denne alder, og de gravide er mest udsat. Men når mænd bliver ældre er de næsten lige så hyppigt udsat for galdesten som kvinder.

En anden faktor som statistikken viser har forbindelse med galdesten er mangel på fysisk aktivitet eller motion. Folk der har stillesiddende arbejde, som for eksempel kontorfolk, lærere og sagførere, er ofte mere udsat for galdesten end de der er beskæftiget med fysisk arbejde, for eksempel landmænd, murere og tømrere.

Og endnu et forhold som man har opdaget har en direkte forbindelse med produktionen af galdesten er det der kaldes galdeblærestase. Med dette menes at galdeblæren af den ene eller anden grund ikke kan udtømme sit indhold i tolvfingertarmen. Galden har alle de bestanddele der skal til for at lave galdesten, og når den så bliver i længere tid i galdeblæren kan stenene dannes.

Operere eller ikke operere?

Den omstændighed at der er visse ting der kan gøres for at nedsætte sandsynligheden for dannelsen af galdesten, antyder at det ikke altid er nødvendigt at fjerne galdeblæren når det opdages at den indeholder sten. Hvis en mand er over femogtres og får brug for en øjeblikkelig galdestensoperation, kan han imidlertid have ventet for længe, for statistikken viser at dødsfald er ti til tyve gange så hyppige ved sådanne operationer som ved dem der er udført på yngre patienter.

Tidligere anbefalede nogle førende kirurger i visse tilfælde at man nøjedes med at fjerne stenene alene i stedet for at fjerne hele galdeblæren. Imidlertid var det ofte nødvendigt med endnu en operation, og i dag fjerner kirurger almindeligvis galdeblæren helt når stenene giver besvær, for at undgå senere komplikationer, blandt andet at stenene perforerer galdeblæren og galdegangene.

Det er klart at det er bedre at forebygge end at operere. I betragtning af hvad man ved om galdesten ser det ud til at man kan nedsætte sandsynligheden for dannelsen af galdesten ved at have de rigtige kostvaner. Man skal passe på ikke at spise for mange søde sager eller for meget kød og animalsk fedt. Det anbefales at få meget A-vitamin og friske grøntsager. Der er også bevis for at lecitin virker hæmmende på dannelsen af galdesten. Blandt de fødevarer som har et rigt lecitinindhold er æggeblommer (selv om de ganske vist også har et højt kolesterolindhold), soyabønner, grøntsager og olivenolie, lever, hjerte og nyrer, hvedekim og andre kornkim, samt nødder. Hvis man har stillesiddende arbejde fortjener regelmæssig motion også opmærksomhed.

Ved at tænke lidt på disse faktorer kan man måske spare sig selv for alvorlige bekymringer senere hen.