Ønsker De at blive befriet for vor tids pres?

FØLER De somme tider at dagliglivets pres er næsten uudholdeligt? Længes De efter at blive befriet for presset?

Flere og flere må erkende at de føler livet som en byrde fordi problemerne synes at tårne sig op alle vegne.

Fædre som slider for at forsørge deres familie, mærker et voksende pres på arbejdspladserne. Deres lands økonomi synes usikker. De spekulerer på hvordan de kan sikre deres families fremtid. Husmødre føler også et pres når de ser at priserne på alting fortsat stiger. De spekulerer på om pengene kan slå til.

De unge som får øjnene op for „ræset“ i det moderne samfund, føler sig ofte frastødt. Når de ser økonomisk kappestrid, krig, atomvåben, forurening, korruption og racehad, spørger de: „Er livet i det hele taget værd at leve?“

Denne situation har fået nogle videnskabsmænd til at skrive: „Samfundet har nået et punkt i udviklingen hvor det pres og den belastning der fremkaldes af det tempo hvori de teknologiske fremskridt sker i samfundet, ikke alene overstiger menneskets tilpasningsevne, både fysisk og mentalt, men truer selve dets eksistens.“ — New York Times, 20. juni 1971.

Hvor farligt kan hverdagens pres være for helbredet? En artikel i Reader’s Digest har bragt følgende udtalelse fra nogle læger: „Følelsesmæssigt pres kan forårsage virkelig sygdom — virkelige forandringer i legemets kemi og struktur hos ellers raske mennesker. . . . specialister var enige om at psykogene lidelser (fremkaldt af sindsbevægelse) bærer skylden for måske to ud af tre lægebesøg.“

Nu skal det dertil siges at ikke ethvert pres er af det onde. I almindelighed kræver tankevirksomhed, arbejde og leg en vis nerveanspændelse. Om dette siger dr. Hans Selye fra Wien: „Vi udsættes for et vist pres når vi føler glæde, når vi deltager i leg. . . . Men problemerne opstår når et bestemt pres, enten mentalt eller fysisk, hviler på os for længe.“ Visse former for og grader af pres er altså kun naturlige, men et hårdt og vedvarende pres skaber irritation, modløshed, nervøsitet og frygt.

Er der håb om at verden vil ændre sig så vi kan blive befriet for vor tids skadelige pres? Ud fra almindelig menneskelig erfaring vil De måske være hurtig til at svare nej, men det er formålet med dette blad at gøre opmærksom på at der er al grund til at tro at en varig befrielse for vor tids pres vil komme inden længe, sandsynligvis i dette årti!

Men hvordan vil det ske? Det kommer vi til senere. Lad os nu først se lidt nærmere på de problemer der hjemsøger folk i dag og lægger et umenneskeligt pres på dem.

Leveomkostninger

Økonomiske eksperter siger: „En verdensomfattende inflation truer med at løbe løbsk.“

Land: Norge

Totalskat af hver krone: 29,9 øre

Arbejdsløshed

ENGLAND rapporterer den værste arbejdsløshed i over 30 år.

Om AFRIKAS arbejdsløshed siger en sociolog: „Der findes virkelig ingen løsning.“

Om LATINAMERIKA bemærker tidsskriftet Monthly Labor Review: „Problemet arbejdsløshed og utilstrækkelig beskæftigelse synes at være blevet værre i de senere år.“

Og i DE FORENEDE STATER siger en 1971-rapport: „Folk i hele landet der søger arbejde finder deres dage fyldt med skuffelser.“

Lovløshed

Hver gang der er gået 72 minutter er der i U.S.A blevet begået:

36 røverier, 2 mord og 5 voldtægtsforsøg

Folk er ikke sikre på gaderne

„Frygt hjemsøger gaderne. . . . Folk flygter fra gaderne når det er mørkt og efterhånden også mere og mere ved højlys dag.“ — Senator Mike Mansfield, U.S.A.

Folk er ikke sikre i deres hjem

Et stigende antal boliger udstyres med svære låse, alarmer, skydevåben og vagthunde. Som New York Sunday News bemærker: „Nu om stunder er en mands hjem kun hans fæstning hvis han har en voldgrav og en vindebro.“ — 31. januar 1971.

Krig

Verdens militærudgifter beløber sig til over 140 milliarder kroner om året, eller 160 millioner kroner i timen!

Mellem 1914 og 1970 har fire store krige været årsag til 71 millioner menneskers død og endnu fleres lemlæstelse

Sygdom

Der er flere læger, flere hospitaler, mere medicin end nogen sinde — dog plages mennesker af sygdom som aldrig før!

Stress: Skyld i hver 3. sygedag

Hjertedødsfald ottedoblet på 25 år

2000 får cancer som læger overser

Stadig flere unge indlægges på danske statshospitaler

Kønssygdoms-chok — rystende rapport fra WHO: epidemien uden for kontrol

100.000 mennesker i Danmark har dårlige nerver

Forurening

LUFT: ’Det sidste spor af ren luft i De forenede Stater forsvandt for seks år siden.’ — New Haven Register (1969).

VAND: „I de sidste 20 år er livet i vore have blevet reduceret med 40 procent.“ — Den franske dybhavsforsker Jacques-Yves Cousteau.

JORD: ’Sprøjtning med DDT har skabt et gifttæppe der dækker hele jordens overflade.’ (Stern) ’Den tyske forbundsrepublik er langsomt ved at blive kvalt i affald.’ — Schwarzwald Bote.

STØJ: „Hvis støjniveauerne stiger i de næste 30 år som de har gjort i de sidste 30, kunne det være dødeligt.“ — Den internationalt kendte fysiker dr. V. O. Knudsen.

Fattigdom

„Det er allerede for sent at afværge hungerkatastrofer som vil dræbe millioner, måske omkring 1975 . . . En halv milliard mennesker er allerede ved langsomt at dø af sult og en milliard er underernæret.“ — Professor Paul R. Ehrlich, februar 1970.

’Verden befinder sig efter al sandsynlighed på randen af den største hungersnød i historien . . . En sådan hungersnød vil have enorme proportioner og vil berøre hundreder af millioner, måske endda milliarder.’ — Too Many, Georg Borgström (1969).

Selv rige nationer har fattigdom

„I De forenede Stater er skønsmæssigt 10 til 12 millioner af vore 202 millioner indbyggere stadig bitterlig sultne.“ — The Fight Against Hunger, C. M. Wilson (1969).

„Der findes i De forenede Stater i dag lavt sat 11 millioner saneringsmodne og overfyldte boliger. Dette udgør 16 procent af den samlede boligmasse.“ — Report of the National Commission on Urban Problems, side 9, 10.

’Dette er måske det første håndgribelige tegn på vor civilisations sammenbrud.’ — Bostons borgmester Kevin White da han så et slumkvarter i New York i april 1971.

Stofmisbrug

I alle lande

Verdenssundhedsorganisationen anslår at der i hele verden findes over 200 millioner mennesker som regelmæssigt bruger marihuana. Hvordan er udsigterne til at få problemet under kontrol? En svensk ekspert har udtalt herom: ’I bedste fald har vi ti år til at forhindre en samfundskatastrofe . . . det er måske allerede for sent.’

I alle samfundslag

Soldater, fabriksarbejdere, kontorfolk, ja selv skolebørn er stofmisbrugere. En tidligere narkoman har udtalt: „Jeg tog stoffer sammen med millionærer i Miami, og jeg tog stoffer sammen med bumser i Bowery.“

Mange læger ser en næsten lige så stor fare i det voksende misbrug af „lovlige stoffer“ — deriblandt ferietabletter, sovepiller og afmagringspiller. I 1970 brugte danskerne 700 millioner kroner til medicin.