Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g81 22/8 s. 23
  • Vi betragter verden

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi betragter verden
  • Vågn op! – 1981
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Set i et større perspektiv
  • Politikere i præstekjole
  • Ikke til at undgå
  • Et år der rystede verden
  • Fjernsynets virkning på børn
    Vågn op! – 1978
  • Hvordan får jeg styr på mit tv-kiggeri?
    Vågn op! – 2006
  • Vær herre over dit fjernsyn!
    Vågn op! – 1978
  • Religion og krig i nyere tid
    Vågn op! – 1972
Se mere
Vågn op! – 1981
g81 22/8 s. 23

Vi betragter verden

Set i et større perspektiv

● Det vakte opmærksomhed i store dele af verden da Iran i over et år holdt 52 amerikanere som gidsler. De anklager for mishandling som fremkom efter gidslernes frigivelse i januar, fik også megen presseomtale. En gæsteskribent i New York Times så imidlertid begivenheden i et mere realistisk perspektiv, idet han i en lederartikel skrev: „Disse 52 mennesker har haft en meget slem tid. Men det ville være let at finde 52.000 eller 52.000.000 som har haft det værre hele deres liv. Og i modsætning til gidslerne har disse tusinder og millioner ikke nogen udsigt til at blive udfriet. . . . tænk på ’bådfolket’, såvel i Det kinesiske Hav som i Det caraibiske Hav. I de sidste 14 måneder har det været en god dag når færre end 52 af disse ulykkelige er druknet eller er døde på grund af sult, kulde, prygl eller voldtægt.“

Politikere i præstekjole

● Internationale begivenheder i den senere tid har afsløret hvor dybt involveret kirkeledere er i dagens politik:

Efter at en strejke blandt medlemmer af Polens nye fagforening Solidaritet var blevet afblæst, skrev New York Times: „Det betydningsfulde . . . ligger i den rolle kirken har spillet.“ Artiklen peger på at biskop Bronislaw Dabrowski, der ofte er blevet betragtet som kardinal Wyszynskis talerør, „intet gjorde for at skjule sit engagement“ i forhandlingerne med regeringen. „Som leder af en særlig fem-mands mæglingsgruppe fra den katolske kirke,“ skriver Times, „smuttede han ind og ud af baglokalet hvor forhandlingerne stod på, og han bekendtgjorde endog den endelige aftale for de strejkende, bærende et Solidaritetsemblem et par centimeter fra sit guldkors. . . . over for pressen indrømmede han at det var ham der havde fået aftalen i stand.“

Tidsskriftet National Catholic Reporter skriver at „ti katolske institutioner i El Salvador har offentliggjort en erklæring som godkender den nuværende revolte imod landets regering som en ’situation hvori kirken erkender det berettigede i lovlig opstand’“. Det hedder i erklæringen at revolutionen er folkets „sidste middel til at opnå retfærdighed og fred“. Det katolske tidsskrift bemærker at „dokumentet er blevet oversat og spredt i USA af jesuiterpræsten Simon Smith, Washington, D.C., der er tilknyttet jesuitermissionen.“

I nabolandet Guatemala blev der, ifølge nyhedsbureauet AP, i løbet af 1980 „dræbt mindst fem præster; og adskillige andre, deriblandt biskoppen af Quiche, undgik med nød og næppe at blive myrdet“. „Beskyldt for at skabe uro blandt indianere, anklaget for at skjule guerillasoldater og stemplet som ’kommunister’, er 50 præster flygtet ud af landet, nogle er gået under jorden, og mindst én har efter sigende grebet til våben for at kæmpe sammen med guerillasoldater, meddeler gejstlige kilder.“ Guatemalas præsident Fernando Romeo Lucas Garcia har erklæret: „Hvis præsterne og de gejstlige ikke koncentrerer sig om at frelse sjæle, smider vi dem ud.“

Ikke til at undgå

● For første gang har forskere konstateret hexachlorobenzen (HCB) i atmosfæren over den fjerne stillehavsø Enewetak. „Sandsynligvis er der nu ikke noget sted på jorden hvor der ikke findes HCB,“ siger C. S. Giam, leder af den kemiske afdeling ved Texas A&M universitet. Han forklarer videre at stoffet åbenbart er „meget stabilt og kan forblive i atmosfæren i lang tid“. Dette kemikalie har vist sig at fremkalde kræft hos forsøgsdyr. Det er et biprodukt som fremkommer ved fremstillingen af mere end en halv snes varer, for eksempel gummi.

Et år der rystede verden

● „Krig og fred i det 20. århundrede, skildret i New York Times.“ Dette er titlen på en samling af kendte forsider fra New York Times om krigene i vor generation. Som indledning gives disse interessante baggrundsoplysninger:

„Der havde ikke været nogen større international konflikt i næsten 100 år — ikke siden Napoleonskrigenes afslutning i 1815. Århundredet havde set forbløffende fremskridt hvad videnskab og opfindelser angår, samt fremkomsten af store industrier der sendte en usædvanlig overflod af nyttige varer på markedet. Man mente muligvis at man havde nået det stade hvor freden og fremgangen var universel.

Men denne vision i begyndelsen af dette århundrede skulle blive ødelagt af en eksplosion der lige siden har holdt verden i en tilstand af uro og oprør. . . . Gnisten sprang den 28. juni 1914, da ærkehertug Franz Ferdinand — arvingen til den østrig-ungarske krone — blev myrdet i Sarajevo . . . Den første verdenskrig var begyndt.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del