Tang

Af Vågn op!-​korrespondent i Japan

TANG — alene navnet får en til at tænke på de slimede, sammenfiltrede planter der kan ødelægge fornøjelsen ved at være ved stranden. Men er tangplanten helt uden værdi?

Nej, bestemt ikke. I Japan bliver den betragtet helt anderledes. Eftersom der findes både varme og kolde strømme i havet omkring de japanske øer, kan en mangfoldighed af tangarter trives der. Japanerne har i tidens løb fundet mange anvendelsesmuligheder for disse vandplanter.

Mere end ti tusind arter

En af grundene til tangplanternes mange anvendelsesmuligheder er den store variation — der er opdaget mere end ti tusind arter! De trives lige fra de isfyldte farvande i polaregnene til de varme tropiske have. Videnskabeligt set hører tangplanterne til algerne, den simpleste form for planteliv, selv om udtrykket „tang“ bruges som fællesbetegnelse for de større arter. Deres „rødder“ bruges kun som anker; tangplanterne henter næring fra mineraler og vand gennem hele plantens overflade. Deres blade og stængler er bløde og bøjelige; de kan følge bølgernes bevægelse uden at knække, som i en yndefuld ballet. Nogle tangarter har små ballonagtige blærer på bladene som holder dem flydende på vandoverfladen.

Trods denne generelle familielighed er der imidlertid en uendelig variation i udseende. Nogle former for tang ligner sprøde salatblade, fint mos eller smukke røde koraller. Mængderne af brun sargossotang der flyder rundt i det nordatlantiske Sargossohav er så enorme at de har fremkaldt myter om skrækkelige havuhyrer og sunkne skibe, frygtet af tidligere tiders søfolk.

Uanset om tangplanter er brune, røde eller grønne, indeholder de klorofyl, det stof der sætter dem i stand til at frembringe deres egen føde gennem fotosyntesen. Det er anslået at disse simple vandplanter sammen med de mikroskopiske alger producerer omkring ti gange så megen ilt ved fotosyntese som alle landplanter tilsammen. Det er derfor ikke overraskende at en vrimmel af havdyr gerne opholder sig i tangskove, hvor der er en rigelig forsyning af ilt og næringsstoffer.

Ikke kun for fisk

Tangen tiltrækker ikke kun fisk; i Japan bliver der hvert år sat cirka 200.000 tons tangplanter på middagsbordet. „Havgrøntsager indeholder meget få kalorier og er en meget nærende spise som virker sundhedsfremmende og forlænger livet,“ står der i bogen Vegetables From the Sea (Grøntsager fra havet), af de japanske forfattere Seibin og Teruko Arasaki. For øvrigt er forfatternes valg af ordet „havgrøntsager“ i stedet for „tang“ et tydeligt vidnesbyrd om deres store agtelse for disse planter. Og hvorfor egentlig ikke? Hvad protein-, mineral- og vitaminindhold angår kan kun få andre fødevarer komme på højde med disse ’grøntsager fra havet’.

Tag for eksempel en af de populæreste, nori. Når denne tangart er færdigbehandlet, ligner den tørre, grønsorte papirark, og den prises for sin aroma. Hvert år bliver der konsumeret 8,5 milliarder ark, hvilket bliver til omkring 70 pr. person. Hvad specielt er der ved nori? I tørvægt indeholder den fra 35 til 40 procent sunde, letfordøjelige proteiner. Den er også en guldgrube hvad angår vitaminer. Sammenlignet med spinat indeholder nori otte gange flere A-vitaminer, ni gange flere B1-vitaminer, femten gange flere B2-vitaminer, og 1,5 gange flere C-vitaminer. Derudover er det en af de få fødevarer som er rig på B12-vitaminer; desuden indeholder den seks andre typer B-vitaminer.

Tang har et højere mineralindhold end næsten ethvert andet fødemiddel. Man har anslået at fra 7 til 38 procent af tangens tørvægt udgøres af „de mineraler mennesket har brug for, deriblandt kalk, natrium, magnesium, kalium, fosfor, jod, jern og zink“. For eksempel indeholder wakame, en anden af favoritterne, tretten gange mere kalk end mælk gør. Folk der lider af blodmangel vil være interesserede i at vide at jernindholdet i spiselig tang er fra to til ti gange større end i æggeblommer eller spinat. Og det store jodindhold i tang kan være grunden til at sygdomme i skjoldbruskkirtelen er så sjældne blandt japanere.

Der er også andre fordele. Vandplantens fibre er blødere end dem der findes i grøntsager på land. De er derfor gode til at holde fordøjelsen i orden. Japanske forskere har opdaget at tang indeholder laminin, et stof der modvirker for højt blodtryk. De er også i færd med at undersøge bestemte bestanddele i tangen som ved dyreforsøg har vist sig at sænke niveauet af kolesterol og lipider i blodet.

Uanede muligheder

Selv om du ikke tror at du nogen sinde vil kunne få dig selv til at spise tang, gør du det måske allerede når du spiser en skefuld is, yoghurt eller sirup, eller nyder din yndlingsost. Derudover har du måske også gavn af den simple tang hver gang du bruger lidt ansigtscreme eller tandpasta, eller synker en letopløselig pille.

Dette skyldes at cellevæggene i de fleste arter brunalger indeholder et stof der kaldes alginsyre eller alginat. Dette stof har en række helt specielle egenskaber som gør det anvendeligt i mange produkter. Det er velegnet som stabilisator i emulsioner og opløsninger, og bruges derfor i madvarer, kosmetik og medicinalvarer. Alginat benyttes også ved fremstillingen af vandbaseret maling, tekstiler, papir og så videre.

Ved gæring af tangen kan man fremstille metangas, og forskerne mener at helt op til ti procent af Japans energibehov kunne dækkes ved hjælp af denne kilde. Virksomheder der fremstiller kemikalier til landbrug undersøger et stof i rødalger der er meget effektivt som insektmiddel, men fuldstændig uskadeligt for mennesker. Japans bioteknologiske industri er ved at udvikle et nyt produkt biopapir af alginat, der kan bruges som kunstig hud og i andre medicinske sammenhænge. Også dyrefoder, gødning, antibiotika og en hel række andre produkter fremstilles af tang.

Næste gang du træder i slimet tang på stranden, så husk på at disse ringeagtede vandplanter indeholder et helt skatkammer af gavnlige stoffer som kun venter på at blive udnyttet. Tang er slet ikke så værdiløs som man skulle tro!

[Ramme på side 27]

Lækre måder at servere tang på

Man kan købe forskellige slags tang i japanske, koreanske og kinesiske butikker, i helsekostforretninger og endog i visse større supermarkeder. De sælges som regel i pakker med tørrede ark, men nogle forretninger sælger dem marinerede i soyasauce. De almindeligste typer er wakame, nori og kombu.

Den nemmeste måde at prøve wakame på er ved at komme den i salat eller suppe. Der kræves kun at man udbløder den i vand, skyller saltet af, skærer den i smalle strimler og blander den i. Marineret tang kan tilsættes kogte ris eller andre retter.

Den meget populære sushi består ganske enkelt af ris pakket ind i nori sammen med agurker, æg eller forskellige slags fisk og skaldyr — tun, laks, rejer, hummer og så videre. Hvis du ikke bryder dig om rå fisk, så prøv at rulle oste- eller agurkepinde ind i krydrede ark nori.

Børn vil helt sikkert kunne lide de sprøde, friturestegte kombu. Skrab saltet af og dyp dem i varm olie i et par sekunder, eller rist dem i små stykker på panden til de er sprøde.

[Illustrationer på side 26]

Ovenfor: Temaki (håndrullet) sushi med fyld af søpindsvin

Til venstre: Nori (purpurhinde) bruges i vid udstrækning i sushi, en populær spise i Japan