Vi betragter verden
Børnemishandling i Grækenland
Ifølge den græske avis Kathimerini anslår specialister at der hvert år er 7000 græske børn som bliver mishandlet af nogen i deres egen familie. Cirka 4000 af disse bliver misbrugt seksuelt. Men kun en brøkdel af disse overgreb bliver anmeldt. Kathimerini skriver: „Det skønnes at mellem 40 og 60 procent af de mishandlede børn vil lide yderligere overlast hvis ikke der gribes ind, og i 20 til 70 procent af tilfældene er deres søskende også i fare.“ Ifølge avisen hævder en advokat at 58,8 procent af alle selvmordsforsøg blandt børn skyldes at de er blevet mishandlet.
Koraller i drivhuset
En gruppe forskere har for nylig advaret om at den mystiske affarvning af visse koralrev som første gang blev observeret for ti år siden ved Great Barrier Reef i Australien, nu også ødelægger andre koralrev rundt omkring i verden. Korallerne mister farven fordi en bestemt algeart forsvinder, en algeart som korallerne er afhængige af for at kunne få føde, ilt og beskyttelse mod sollys og for at kunne komme af med deres affaldsstoffer. Mange forskere mener at problemet kan skyldes selv nok så små temperaturstigninger, og giver derfor drivhuseffekten skylden. Videnskabsmanden Thomas Goreau fra University of the West Indies kalder koralrevene for „havenes regnskove“. Han oplyser at affarvningen i de sidste 4 år har forvoldt større skade på disse betydningsfulde oceaniske økosystemer end alle andre miljøtrusler tilsammen har gjort i de foregående 40 år.
Strudse som vagthunde
Strudseopdrætter Johann Stegmann fra Craddock i Sydafrika har fundet en ny beskæftigelse til sine fugle — de skal til at holde vagt! Ifølge det sydafrikanske ugeblad Farmer’s Weekly siger hr. Stegmann: „De har utvivlsomt en afskrækkende effekt på tyve, for hvis strudse får øje på en fremmed . . . spurter de truende imod ham med baskende vinger og et gennemborende blik.“ De nysgerrige 2,5 meter høje fugle angriber sjældent mennesker, men synes at holde vældigt af en leg som ubudne gæster næppe vil bryde sig om. „Hvis man . . . stikker af, løber de efter én,“ siger hr. Stegmann, „og hvis man stopper op står de forventningsfulde med hævede vinger, som for at opfordre én til at løbe videre.“ I brunsttiden bliver strudse dog meget aggressive og „angriber hvem som helst der vover“ sig ind på deres enemærker. Fuglebogen Birds of the World advarer om at de „kæmper med fødderne og sparker“, og tilføjer at de „med deres vældige kløer let kan flænse en løve eller et menneske“.
Styrkelse af buddhistisk undervisning?
Kvaliteten af undervisningen i buddhisme i de thailandske skoler er ifølge Bangkok Post blevet et hedt debatemne på det seneste. Thailands undervisningsministerium har en ny undervisningsplan parat til det kommende skoleår. Ifølge den nye undervisningsplan vil timetallet for undervisningen i buddhisme blive drastisk beskåret. Som et modtræk hertil har en buddhistisk gruppe iværksat en landskampagne for at øge og forbedre skolernes undervisning i buddhisme. Gruppen, der hævder at eleverne i forvejen lærer for lidt om buddhistisk tankegang i skolen, siger om den nye undervisningsplan: „Vi har mistanke om at dette er et led i et forsøg på gradvis at udrydde buddhismen i Thailand.“
Skinsyg gudinde?
Skønt hele pressen var indbudt, blev en kvindelig journalist nægtet adgang til en ceremoni i forbindelse med fuldførelsen af en tunnel i det nordlige Japan. Tunnelprojektets viceinspektør forklarer: „Det varsler ulykke. Bjergguden er en kvinde, og hun vil blive vred og forårsage ulykker hvis der kommer andre kvinder til stede. Mændene nægter at fuldføre gravearbejdet hvis der møder en kvinde op.“ En mandlig professor i psykologi siger med afsky at denne myte bygger på den kønsdiskriminerende overtro at kvinder er urene. En talsmand for byggeministeriet svarer imidlertid at selv om overtroen er „diskriminerende, bør arbejdernes følelser ikke ignoreres“.
’Fritfaldstårn’
Forskere har ofte behov for at kunne udføre forsøg i omgivelser uden tyngdekraft, men har sjældent råd til at gøre dette i det ydre rum. Opførelsen af et særligt tårn i Bremen i Tyskland giver imidlertid nu videnskaben mulighed for at studere forskellige objekter i frit fald. Tårnet er 146 meter højt og rummer et rør der er 110 meter langt og 3,5 meter i diameter. Objekter der anbringes i en 2 meter lang beholder i røret, når bunden på 4,74 sekunder idet de falder med en fart på op til 167 kilometer i timen. Et kamera som kan tage 6000 billeder i sekundet er et af de instrumenter der bruges under studiet af det frie fald.
Stemmepligt
I Brasilien er der ifølge loven stemmepligt. Men ved et nylig afholdt valg viste mange deres ligegyldighed eller direkte foragt over for systemet. Tidsskriftet Veja skriver: „Nogle elsker at stemme og vælge kandidater, andre gør ikke, men kan ikke blive hjemme på grund af lovgivningen og afgiver derfor en blank eller ugyldig stemme.“ Veja forklarer hvorfor nogle tilsyneladende ikke bryder sig om at stemme: „Ved med vilje at aflevere en ugyldig stemmeseddel, ønsker vælgeren måske at demonstrere sin modvilje mod hele valgsystemet.“
Sygdom som skilsmissegrund
En japansk domstol har accepteret en ansøgning om skilsmisse fra en mand hvis 59-årige kone lider af Alzheimers sygdom. Begrundelsen er, ifølge Asahi Evening News, at „ægteskabet er gået i opløsning og at parret ikke kan føre et normalt ægteskabeligt samliv“. Ifølge kilder mener mandens advokat at der er tale „om et særtilfælde, eftersom manden kun er 42 år og stadig er i sin bedste alder“. Sociologen Chizuko Ueno skriver imidlertid i Yomiuri Shimbun at dette endnu en gang understreger at det der holder sammen på vore dages familier, alt for ofte kun er hvad de enkelte kan få ud af det. Hun frygter for at dommen vil bane vej for en juridisk anerkendelse af at „familier kun holder sammen så længe ægteskabet går gnidningsløst“, hvilket vil gøre det muligt at opløse ægteskabet på grund af helbred og arbejde eller af bekvemmelighedsårsager.
Bilfælder
Forsikringskravene på de 378.000 biler der sidste år blev stjålet i England, beløber sig til 3 milliarder kroner. For at få fat på biltyvene bruger politiet i mange områder nogle specialbyggede biler, populært kaldet rottefælder. Disse køretøjer, som koster op til 11.000 kroner at ombygge, efterlades med nøglerne i tændingslåsen for at friste biltyve. Men så snart bilerne har kørt cirka 15 meter, sætter motoren ud og dørene låses. Ruderne af panserglas eller plastic kan ikke rulles ned. Politiet underrettes via en radioalarm og dukker kort efter op for at arrestere chaufføren. Det Nationale Borgerrettighedsråd har haft den løftede pegefinger fremme, men ifølge Londonavisen The Sunday Times, siger direktøren for Indenrigsministeriets Kriminalpræventive Center at de selvlåsende køretøjer er „et værdifuldt våben i kampen mod biltyve“.
Naturen læger sig selv
Den skade som syreregn har forvoldt på ferskvandssøer rundt om i verden kan forvindes, mener to canadiske biologer som indledte en tiårig undersøgelse af Whitepin Lake i Ontario i Canada netop som syreregnen begyndte at forurene søens vand. Efterhånden som vandets surhedsgrad steg, gik bestanden af ørreder og andre fisk ned. Men seks år efter at forureningen var blevet standset og vandets surhedsgrad var blevet næsten normal, var ørredbestanden oppe på to tredjedele af sit oprindelige niveau, og livet i vandet var begyndt at trives igen. Det ser ud til at i det mindste nogle søer som har været ramt af syreregn, af sig selv kan forvinde menneskers ødelæggelser hvis blot forureningskilden fjernes.
Vandrende ø
Forestil dig en stor ø, 154 kilometer lang, 35 kilometer bred og 230 meter tyk, flyde rundt på havet. Dette var størrelsen på et isbjerg som forskere har givet betegnelsen B-9 og som brækkede af ved Ross-Isfeltet på Antarktis i 1987. B-9 blev opdaget via satellit, og forskerne har senere studeret dets bevægelser ved hjælp af et radiofyr man har kastet ned på det. Siden B-9 brød fri og udviskede et kendt geografisk træk ved Antarktis, nemlig Bay of Whales, har det tilbagelagt 2000 kilometer. Undervejs er det brækket over i tre vældige stykker der har lært forskerne meget om de komplicerede havstrømme omkring Antarktis som ellers er vanskelige at måle. Mens isbjerget var intakt indeholdt det 1196 kubikkilometer frosset ferskvand — hvilket ifølge en beregning er nok til at forsyne hver eneste indbygger på jorden med to glas vand daglig i næsten to tusind år.