Mexicos nye lov om religionsudøvelse

Den 16. juli 1992 trådte den nye mexicanske Lov om Religiøse Sammenslutninger og Offentlig Religionsudøvelse i kraft. Hvorfor var den nødvendig, og hvad indebærer den? Lad os se nærmere på denne lov som har skabt stor forventning.

Med Spaniens erobring af det der nu kaldes Mexico, blev folket påtvunget den katolske tro. Da tiden var inde til at udarbejde en lovgivning på det religiøse område, blev en del af en spansk lov, Constitución de Cádiz (1812), gjort delvis gældende for Mexico; artikel 12 fastslår: „Den spanske nations religion er og vil altid være den romersk-katolsk-apostolske, den eneste sande religion.“ Senere, i 1824, blev den mexicanske statsforfatning vedtaget, og deri blev det fastslået: „Den mexicanske nations religion er og vil altid være den romersk-katolsk-apostolske. Nationen beskytter denne gennem forstandige og retfærdige love, og forbyder udøvelsen af enhver anden.“ Skønt denne lov flere gange blev revideret, indeholdt loven samme grundtanke helt frem til 1843, sådan at den katolske religion havde førsteprioritet og alle andre religioner nærmest var udelukkede.

I 1857 indledte den mexicanske statsmand Benito Juárez en revidering af landets love, og han introducerede det der blev kaldt Reformationslovene. De blev indført for at „nationalisere kirkens besiddelser“ og „øge statens politiske og økonomiske magt, samt mindske den [katolske] kirkes indflydelse“. (Historia de México, bind 10, side 2182) Blandt disse love fra 1859 offentliggjordes Lov om Nationalisering af Kirkelige Besiddelser, samt en lov der krævede at vielser skulle foretages af staten for at være legaliserede. I 1860 blev Lov om Religionsfrihed offentliggjort.

Reformationslovene gav folket en vis religiøs frihed, idet lovene bestemte at den katolske religion ikke længere var den eneste legale i landet. Denne nye frihed var imidlertid ret begrænset. Lovene anerkendte visse religioners eksistens, men gav dem ikke nogen anerkendelse eller rettigheder juridisk set. Reformationslovene var især udformet sådan at de begrænsede den katolske religion, men de førte også til en begrænsning af alle andre religioner i landet. De ikkekatolske trossamfund kunne imidlertid fungere mere frit, og protestantiske trossamfund fra De Forenede Stater indledte forkyndelseskampagner i landet.

Reformationslovene blev skærpet i 1917, i den samme antiklerikale ånd, og det forårsagede forfølgelse af katolikkerne og deres præster. Denne udvikling førte til Cristeros-krigen i 1926, katolikkernes krig mod statsmagten i et forsøg på at få ophævet de restriktive religionslove. Krigen afsluttedes i 1929 med løfte om en vis tolerance fra regeringens side, men lovene forblev uændrede.

I en kommentar til disse love nævner bogen Una Ley Para la Libertad Religiosa (En lov om trosfrihed): „Vi forstår at artikel 24, paragraf 2, i forfatningen, samt de andre reformerede artikler i forfatningen, oprindelig var et klart indgreb i trosfriheden, eftersom de begrænsede individets religionsudøvelse og underlagde den regeringens bestemmelser.

Ydermere var disse forfatningsmæssige dispositioner klart i modstrid med det der var bestemt i FN’s universelle erklæring om menneskerettighederne (artikel 19) og den amerikanske konvention om menneskerettighederne (artikel 12), som Mexico har tilsluttet sig.“

I 1988, da Mexicos nye præsident tiltrådte sin 6-årige regeringsperiode, blev det katolske hierarki indbudt til indsættelseshøjtideligheden. Præsident Carlos Salinas de Gortari sagde i sin tale at der var behov for at modernisere forholdet mellem kirke og stat. Det var åbenbart nødvendigt med en revidering af religionslovene. Ydermere var landet ved at udvikle sig til et demokratisk samfund, og der blev indledt forhandlinger om en frihandelsaftale med De Forenede Stater og Canada. Det var derfor nødvendigt med en revidering af loven hen imod religionsfrihed.

Den nye lov

Den nye lov var, som udtrykt i artikel 1, „grundlagt på det historiske princip om adskillelse af kirke og stat, såvel som religionsfrihed“. Artikel 2 garanterer den enkelte frihed til „at have eller antage den religiøse overbevisning som han foretrækker og, kollektivt eller individuelt, at foretage tilbedelseshandlinger eller ritualer som han måtte ønske det . . . ikke at have nogen religion . . . ikke at blive udsat for diskrimination, tvang eller fjendtlighed som følge af sin religiøse overbevisning . . . at forsamles under fredelige forhold for at holde religiøse møder“. Gennem denne lov „vil kirker og religiøse grupper få juridisk anerkendelse som religiøse foreninger når de opnår den obligatoriske registrering hos indenrigsministeriet“. Og „religiøse institutioner der er oprettet i overensstemmelse med denne lov må eje de besiddelser der er nødvendige for at kunne udføre deres gerning“.

Jehovas Vidner er juridisk anerkendt

I overensstemmelse med den nye lov indsendte Jehovas Vidner i Mexico den 13. april 1993 en ansøgning til Generaldirektoratet for Religiøse Anliggender, om at blive registreret som et trossamfund. Før den tid eksisterede Jehovas Vidner, ligesom andre trossamfund, kun de facto og var ikke juridisk anerkendt. Jehovas Vidner har virket i landet siden begyndelsen af det 20. århundrede. De fik ikke nogen juridisk anerkendelse dengang, men opnåede den 2. juni 1930 at blive autoriseret af myndighederne som International Forening af Bibelstudenter. Den 20. december 1932 ændredes navnet til La Torre del Vigía, eller Vagttårnet. Men i 1943 begrænsede visse love de religiøse aktiviteter i landet, og derfor måtte man indregistrere et privat organ. På denne måde velsignede Jehova det arbejde forkynderne havde udført gennem årene. Ifølge et dokument som er dateret den 7. maj 1993, og sendt til Jehovas Vidner den 31. maj, er de nu indregistreret som to religiøse organisationer, La Torre del Vigía, A. R., og Los Testigos de Jehová en México, A. R.

Under denne nye ordning fortsætter Jehovas Vidner i Mexico, ligesom i 230 andre lande, flittigt deres arbejde med at forkynde om Guds rige. Der er gode muligheder for fremgang og udvidelse i Mexico, blandt andet i forbindelse med bygning af nye rigssale og stævnehaller. Med over 380.000 forkyndere og 30.000 døbte om året er der meget at gøre, hvilket også ses af at der på nuværende tidspunkt ledes 530.000 bibelstudier.

Det betyder dog ikke at alle problemer er løst for Jehovas Vidner i Mexico. Børnene må stadig modstå pres i skolen på grund af neutralitetsspørgsmålet. Myndighederne søger imidlertid at følge den nye lov ved at tage rimeligt hensyn til landets forskellige trossamfund. Med den nye lov har Mexico bestemt taget et stort skridt fremad i hævdelsen af menneskerettighederne og religionsfriheden.

[Illustration på side 13]

Dokumenter der anerkender „Vagttårnet“ og „Vågn op!“

[Illustration på side 14]

Et nyt center til bibelundervisning opføres af Jehovas Vidner i Mexico