Californiens jordskælv — Hvornår kommer „det store“?

JORDEN rystede. Gasledninger knækkede. Bygninger styrtede sammen. Ildebrande rasede. Er det en beskrivelse af det seneste jordskælv i Los Angeles? Nej. Det var det jordskælv som ramte San Francisco den 18. april 1906. Dette jordskælv og de efterfølgende tre dage med ildebrande ødelagde 512 ejendomme i bymidten og kostede over 700 livet.

Hvad udløser sådanne katastrofer?

Forskere prøver at forklare det med teorien om pladetektonik. De siger at jordskorpen ligger på omkring 20 stive plader, eller skiver, af bjergarter der langsomt bevæger sig, glider forbi hinanden og på bestemte steder skyder ind under hinanden. Stillehavspladen glider langsomt mod nord forbi den nordamerikanske plade. Glidningszonen mellem disse to plader kaldes San Andreas-forkastningen. Den strækker sig omkring 1050 kilometer nordpå, fra den øverste del af Den Californiske Bugt, og forsvinder i Stillehavet i nærheden af San Francisco.

Disse plader bevæger sig meget langsomt, med noget i retning af den fart hvormed vores fingernegle vokser — cirka nogle få centimeter om året. I årenes løb opbygges der et tryk idet pladerne sætter sig fast når de forsøger at glide forbi hinanden. Derefter kan de frigøre sig med eksplosiv kraft.

San Andreas-forkastningen passerer 53 kilometer nordøst for Los Angeles og ud i Stillehavet i nærheden af San Francisco. Det er ikke overraskende at californierne er nervøse for hvornår „det store“ jordskælv vil indtræffe!

San Francisco

Efter jordskælvet i 1906 forblev den nordlige del af San Andreas-forkastningen forholdsvis rolig. Den 17. oktober 1989 klokken 17.04 sad omkring 50 millioner amerikanere klistret til fjernsynsskærmen for at se afslutningskampene i baseballturneringen fra San Francisco. Pludselig begyndte tv-kameraerne at ryste. Omkring 100 kilometer syd for San Francisco havde de to sider af San Andreas-forkastningen bevæget sig hurtigt forbi hinanden og fremkaldt et jordskælv der dræbte 63 mennesker, sprængte motorveje, knuste biler og efterlod tusinder hjemløse. Men dette jordskælv var langt fra så kraftigt som det forventede „store“ jordskælv der antages at ville nå en styrke på 8.a

Tilbage i foråret 1985 forudså USA’s Geologiske Institut at et jordskælv på styrke 6 ville indtræffe inden for fem år fra 1988 i nærheden af den lille by Parkfield, der ligger midtvejs mellem Los Angeles og San Francisco. Ved forinden at studere jordbevægelserne omkring dette forventede jordskælv, håbede geologerne at lære hvordan man kunne forudsige jordskælv og blive i stand til at udsende en advarsel måske timer eller endda dage før et jordskælv blev udløst. Denne undersøgelse kostede 15 millioner dollars, men jordskælvet kom aldrig. Som William Ellsworth fra USA’s Geologiske Institut engang sagde: „Tydning af seismiske mønstre er en unøjagtig videnskab.“

Jordskælvet i Landers

Ingen havde forventet at et jordskælv med en styrke på 7,5 ville ramme det tyndt befolkede område nær Landers i den sydlige del af Californiens Mojave-ørken, som det var tilfældet den 28. juni 1992. Tidsskriftet Time skrev om dette jordskælv: „På nogle få frygtsomme sekunder omdirigerede det veje, omgrupperede parkeringspladser og omdannede landskabet på utallige lunefulde måder. Det er et mirakel at kun én mistede livet.“ Skaderne var ubetydelige af et jordskælv af denne styrke at være.

Dét var altså heller ikke „det store“ jordskælv. Det var faktisk ikke engang ved San Andreas-forkastningen men ved en af de mindre forkastninger der omgiver den.

Det er imidlertid muligt at jordskælvet i Landers, samt et mindre i det nærliggende Big Bear-område, kan have vækket omkringliggende dele af San Andreas-forkastningen. Forskere mener at de plader der sidder fast langs den sydlige del af San Andreas har 40 procents mulighed for at rive sig løs inden for de næste 30 år. Det kan måske udløse det frygtede „store“ jordskælv med en styrke på 8 — omkring fem gange så kraftigt som det i Landers.

Los Angeles

Den 17. januar i år blev Los Angeles vækket af en rystelse klokken 4.31. Omkring 18 kilometer under overfladen af den tæt befolkede San Fernando-dal i Los Angeles mener man at et klippestykke har forskubbet sig 5,5 meter langs en dybt begravet forkastning. Denne rystelse, der blev målt til 6,6, varede i ti sekunder, og mindst 57 mistede livet. Det var tragisk at 16 døde i en beboelsesejendom der styrtede sammen. En mand der overlevede var i otte timer fanget under 20 tons cement i et sammenstyrtet parkeringshus. En motorvej brød sammen og afskar byens hovedvej mod nord. Kirker, skoler, butikker og et større hospital blev lukket. Som det ofte er tilfældet gik det værst ud over familier med lave indkomster fordi de bor i ældre bygninger der er blevet bygget inden man ved lov bestemte at nyopførte huse skulle jordskælvssikres.

Dette jordskælv viser hvilke problemer der kan opstå ved selv små lokale forkastninger under større byer. Folk opfatter et hvilket som helst jordskælv som det „store“ hvis de sover lige oven over epicenteret.

Ødelæggelsen ville have været meget større hvis det ikke var for de strenge lokale byggelove. Man kan lære noget af alle jordskælv, og denne viden kan måske gøre det nemmere næste gang. Nogle motorvejsbroer som var blevet forstærket efter tidligere jordskælv overlevede dette; andre gjorde ikke. Men den virkelige prøve vil komme hvis et større jordskælv — et virkelig stort et — rammer i nærheden af en større by. Mon det bliver Los Angeles der skal stå denne prøve?

Vil et nyt ’stort’ jordskælv indtræffe?

Nogle geologer mener at et nyt stort jordskælv er under opsejling. Den 22. januar 1994 skrev tidsskriftet New Scientist: „Eksperter advarer om at der under Los Angeles løber farlige forkastningslinjer som kan fremkalde et ’stort’ jordskælv der vil være akkurat lige så ødelæggende som det forventede på San Andreas-forkastningen. . . . Los Angeles-bækkenet er særlig rigt på revers-forkastninger fordi San Andreas-forkastningen — der de fleste steder løber fra nord mod syd gennem staten — snor sig vestpå mod Los Angeles. Det bevirker at dette punkt udsættes for et ekstra pres. På en eller anden måde må den vandrende jordoverflade på Stillehavspladen komme forbi denne kurve og fortsætte sin rejse videre nordpå.“

Geologer mener at der derved dannes et net af revers-forkastninger i Los Angeles-bækkenet, og at en af disse var skyld i det jordskælv der tidligere på året ramte byen. Tidsskriftet New Scientist skrev en uge efter sin første udtalelse dette om jordskælvet: „Forskere tror stadig at den ansvarlige forkastning var en revers-forkastning — det vil sige at en klippeblok har bevæget sig opad og henover en anden. Under jordskælvet i sidste uge blev Santa Susana-bjergkæden nord for epicenteret hævet mindst 40 centimeter og samtidig flyttet 15 centimeter mod nord.“

Kerry Sieh, en geolog fra Caltech, mener at de små revers-forkastninger der krydser Los Angeles-bækkenet kan være lige så farlige som det forventede jordskælv med en styrke på 8 i San Andreas. Kerry Sieh spørger derfor med tanke på Los Angeles: „Er det muligt at der under byen lurer et virkelig ’stort’ jordskælv med en styrke på 8?“ Et skræmmende spørgsmål i betragtning af de mange millioner der bor i byen.

Californierne ser ud til at have affundet sig med jordskælv som andre folk har gjort det med orkaner, oversvømmelser eller tornadoer.

[Fodnote]

[Kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Revers-forkastninger i Los Angeles-bækkenet

San Andreas-forkastningen

Los Angeles

STILLEHAVET

[Illustration på side 15]

Ødelæggelser på motorvej efter jordskælvet i Los Angeles i 1994

[Kildeangivelse]

Hans Gutknecht/Los Angeles Daily News

[Illustration på side 17]

Flammer fra en gasledning som knækkede ved jordskælvet i 1994

[Kildeangivelse]

Tina Gerson/Los Angeles Daily News

[Illustration på side 18]

Denne sammenstyrtede del af en motorvej i Los Angeles var resultatet af en tisekunders rystelse med en styrke på 6,6

[Kildeangivelse]

Gene Blevins/Los Angeles Daily News