En tiger! En tiger!

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I INDIEN

’ENGANG kom jeg gående langs en smal bakkekam, og en tiger kom samtidig fra den modsatte retning,’ mindes dr. Charles McDougal, der i en lang årrække har studeret tigrene i Den Kongelige Nationalpark Chitwan i Nepal. ’Vi løb tilfældigt på hinanden oppe på kanten. Der var kun omtrent 15 skridt imellem os.’ Dr. McDougal stod stille. Da tigeren opfatter det som en provokation hvis man stirrer den i øjnene, så han hen over den. Tigeren blev liggende sammenkrøbet, men gjorde ikke mine til at angribe. Efter nogle langtrukne minutter gik dr. McDougal nogle skridt baglæns. ’Så vendte jeg ganske enkelt om og gik tilbage i den retning jeg var kommet fra,’ fortæller han.

Ved dette århundredes begyndelse levede der 100.000 tigre i deres hjemlige verdensdel, Asien. Heraf fandtes 40.000 i Indien. Men i 1973 var verdens samlede bestand af disse prægtige skabninger svundet ind til under 4000, hovedsagelig på grund af jagt. Mennesket havde bragt tigeren, jordens største kat, til randen af udryddelse. Men er tigeren farlig for mennesker? Hvordan er denne store kat? Er det lykkedes at redde den fra at uddø?

Tigerens familieliv

Naturforskere har gennem mange års tålmodig iagttagelse fået et bedre indblik i tigerens tilværelse. Lad os forestille os at vi betragter en typisk tigerfamilie i Ranthambhores smukke skove i det nordlige Indien. Hannen er næsten tre meter lang fra snude til halespids og vejer cirka 200 kilo. Dens mage er godt 2,7 meter lang og vejer lidt under 140 kilo.a De har tre unger, en han og to hunner.

Temperaturen i skoven kan snige sig op på 44 grader celsius, men tigerfamilien finder skygge under træernes tætte løvhang. Og tigrene kan altid tage sig en svalende dukkert i den nærliggende søs kølige vand. Ja, du læste rigtigt — tigre elsker vand. Man har observeret en tiger der svømmede fem kilometer i ét stræk.

Gennem løvet spiller sollyset i tigrenes orange pels og giver dem et glødende skær. De sorte striber glitrer, og de hvide pletter over deres ravgule øjne synes at glimte. Efter at vi i nogen tid har iagttaget killingerne, genkender vi ubesværet hver enkelt af dem på de karakteristiske striber og ansigtstegninger.

Tigerungers opvækst

Da tigermor var drægtig, udsøgte hun sig et passende leje, godt skjult af den tætte vegetation. Herfra kan familien nu nyde udsigten over en eng med et vandhul som tiltrækker andre dyr. Huntigeren udvalgte stedet for at kunne jage uden at fjerne sig for langt fra ungerne.

Lige fra fødselen har ungerne fået masser af opmærksomhed. Som nyfødte lå de meget af tiden mellem moderens forpoter, mens hun blidt knurrende kærtegnede dem med snuden og slikkede dem. Da de blev større, begyndte de at lege skjul og slås på skrømt. Tigerkillinger kan ikke spinde, men fra etårsalderen afgiver de en hostende lyd når deres mor vender hjem fra en udflugt.

Ungerne elsker at svømme og lege i vand sammen med moderen. Forestil dig huntigeren siddende på en søbred med halen i vandet. Fra tid til anden sprøjter hun med et slag af halen en byge kølende vand over sin ophedede krop. Nu hvor vi taler om haler, så bliver ungerne aldrig trætte af at forsøge at fange deres mors svirpende hale. Det er ikke kun leg; de lærer også at springe på et bytte, noget de får brug for når de skal til at lære at jage. Killingerne holder også af at klatre i træer; men når de er cirka 15 måneder gamle, er de blevet for velvoksne og tunge til at klatre med lethed.

Faderens rolle

Indtil for nylig antog mange at huntigeren opfostrede ungerne alene, og at hannen dræbte dem hvis han kunne se sit snit til det. Men sådan forholder det sig generelt ikke. Hantigeren forsvinder ganske vist ind i junglen længe ad gangen og strejfer om på sit 50 kvadratkilometer store territorium. Men han ser jævnlig til sin familie, og når det sker, jager han eventuelt sammen med hunnen og ungerne og deler måske endda byttet med dem. Hankillingen er den mest aggressive og prøver at tilkæmpe sig et måltid først. Men hvis han egoistisk holder sine søstre på afstand for længe, puffer moderen til ham eller dasker ham med poten for at hunkillingerne også skal kunne komme til.

Ungerne nyder at lege med deres kæmpestore far, allerhelst i det nærliggende vandhul. Hantigeren går baglæns ned i vandet indtil kun hovedet stikker op. (Tigre vil nødig have vand i øjnene!) Derpå lader han sig gnubbe af sine unger mens han slikker dem i ansigtet. Det er tydeligt at familiebåndene er stærke.

Menneskeædere?

Bøger og film portrætterer ikke sjældent tigre som rovlystne, aggressive dyr der sniger sig ind på mennesker og overfalder dem for at sønderflænge og æde dem. Dette er langt fra virkeligheden. Tigre er ikke udprægede menneskeædere. Hvis en tiger opdager et menneske i skoven, foretrækker den normalt at liste ubemærket bort. Interessant nok har færten af mennesker tilsyneladende ingen virkning på tigre.

Men under bestemte forhold kan en sulten tiger blive farlig. Det sker gerne når den er ude af stand til at jage sit vante bytte, enten fordi den med alderen har mistet noget af tandsættet eller den er blevet såret af mennesker. En anden årsag kan være at mennesker er trængt ind på tigerens enemærker og har reduceret antallet af byttedyr. Af grunde som disse dræber tigre i Indien rundt regnet 50 mennesker om året; men det er dog hundrede gange færre end dem der omkommer ved slangebid. Tigeroverfald forekommer hyppigst i Gangesdeltaets sumpe.

Ifølge dr. McDougal er tigre ikke så farlige som de fleste tror. En tiger der overrumples på kloshold, kan føle sig provokeret til at angribe, men „tigeren er et meget roligt, besindigt og fattet dyr,“ siger han. „Normalt vil den ikke gå til angreb ved mødet med et menneske, end ikke på ret nært hold.“

Tigre er normalt heller ikke aggressive over for artsfæller, end ikke hvis en ung tiger krænker en fremmed hantigers territorium og render på dets retmæssige besidder. Sammenstødet udløser dyb knurren, skrækindjagende brøl og hidsig snerren mens de to står ansigt til ansigt. Men når den ældre han viser sig overlegen, lægger den yngre sig almindeligvis på ryggen med poterne i vejret som tegn på underkastelse, og konfrontationen er forbi.

Den store kats fremtid

Tigeren er ikke nogen trussel mod mennesket, hvorimod mennesket er den eneste alvorlige trussel mod tigeren. Der udfoldes bestræbelser på at redde tigeren fra at blive udryddet. Adskillige asiatiske lande har oprettet tigerreservater. I 1973 indledte man en redningsindsats, det såkaldte Projekt Tiger, i Corbett-nationalparken i Nordindien. Midler og udstyr til Projekt Tiger strømmede ind fra hele verden. Med tiden blev der i Indien udlagt 18 tigerreservater med et samlet areal på cirka 26.000 kvadratkilometer. I 1978 blev også tigeren sat på listen over truede dyrearter. Resultaterne var forbløffende. Før tigrene blev fredet, var de sky og hovedsagelig nataktive af frygt for mennesker. Men efter nogle års fredning begyndte tigrene at bevæge sig omkring i reservaterne og jage ved højlys dag!

Tigeren er dog stadig i farezonen på grund af den internationale efterspørgsel efter de asiatiske folkemedicinprodukter der fremstilles på tigerbasis. En sæk tigerknogler kan for eksempel indbringe over 2800 kroner i Indien, og når knoglerne i forædlet form kommer på de østasiatiske markeder, er værdien øget til 143.000 kroner. Med udsigt til så klækkelige gevinster fristes fattige landsbyboere til at samarbejde med tigerjagende krybskytter om at narre vildtbetjentene. Projektet blev i begyndelsen regnet for vellykket, men siden 1988 har situationen vendt sig til det værre. I dag strejfer skønsvis kun 27 tigre om i Ranthambhore, hvor der for 20 år siden fandtes 40. Og verdensbestanden af tigre er måske helt nede på 5000!

Til hen imod slutningen af foregående århundrede levede Indiens tigre og indbyggere i relativ fredelig sameksistens. Kommer de til det igen? Indtil videre kan man stadig høre råbet: „En tiger! En tiger!“ bebude at nogen har fået øje på jordens største kattedyr. Tiden må vise om fredningsbestræbelserne sikrer tigerens fremtid. Men Bibelen giver os vished for at hele jorden vil blive et paradis ligesom Edens have. Til den tid vil mennesker og vilde dyr som tigeren leve sammen i fred. — Esajas 11:6-9.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 17]

Den hvide tiger

Den sjældne hvide tiger, som i Indien regnes for et nationalklenodie, har fået sin farve som følge af et recessivt (vigende) mutant gen. I 1951 fangede man en hvid tigerunge, en han, i Rewaskoven i Indien. Den fik et normalt udseende afkom med en almindelig huntiger; men en hun af et af disse kuld fik fire hvide killinger med den hvide han. Omhyggeligt avlsarbejde har gjort det muligt for gæsterne i mange zoologiske haver at se dette sjældne og smukke dyr.

[Illustration på side 16]

Katte der svømmer? Ja!

[Illustration på side 17]

Tigre er ikke så farlige som de fleste tror