Hvori består julens ånd?
HVAD er det, som kaldes „den dejlige julens ånd“? Er det et myldrende stormagasin ladet med sindsbevægelse, fyldt med ophidselse, bugnende af varer, der udmærker sig ved opsvulmede „udsalgspriser“? Er det den suggererende bevægelse af menneskemasserne, der bølger gennem gaderne, de afsindige forsøg på at komme med overfyldte busser, kapløbet om at blive sammenstuvet i de tætpakkede undergrundsbaner eller bilernes tuden, når de er blevet indviklet i et trafikkaos? Er det udkørte kvinder med kulørte julepakker i armene og børn om benene? Eller er det den resignerede ægtemand, som lader sig slæbe med, men ønsker sig langt bort?
Hvori består julens ånd? Er det St. Peters og St. Pouls klokkespil, der fylder den grå morgenluft med traditionens endeløse melodier? Er det kirkekoncerterne og orgelmusikken eller den højlydte larmen af kirkeklokker? Eller er det de mange lirekasser, der sentimentalt jamrer ud: „Glade jul“?
Hvori består julens ånd? Er det Frelsens Hærs musikere, der marcherer fra hjørne til hjørne for at minde de forbipasserende om, at der er større glæde ved at give? Er det manden uden ben foran hotel Ritz, der sælger blyanter på det kolde fortov, og som hilser de mulige kunder med et „glædelig jul“, når de stiger ud af deres lange, skinnende limousiner?
Er dette julens ånd? En overtræt elevatorfører i Mixies kjolehus, der håber på et stort gratiale, som hun aldrig vil få? En stor diamantring eller en perlekæde, som Mabel kærtegner med koldt og gridsk begær? Et spraglet slips, som far aldrig vil bære?
Hvori består julens ånd? Er det en uges ferie, en pause i arbejdet, en flugt fra skolen, en indånden af landluft, et samvær med familien, en snak med venner, en retræte til stille ensomhed? Er det et bord belæsset med godter og nødder, honningkager, marcipangrise, flæskesteg eller gås? Er det et cocktailparty med støjende musik, den store bolle punch til de uventede gæster, eller det at få „en streg på“, blive løssluppen, og være en „god kammerat“?
Hvori består julens ånd? Er det Peter, der stirrer som hypnotiseret på et elektrisk tog, mens det snor sig af sted, eller er det lillesøster, der krammer den lille dukke, som siger „Moar“? Er det den feberagtige jagt efter den rette gave, som man ikke kan finde, den stadigt voksende forventning, der afspejler sig i øjnene på rollingerne, som ønsker legetøj, men som ikke kan læse prisskilte? Er det den uendelige strøm af julekort, som glider over skrivebordet på deres vej til papirkurven? Er det juletræet, der er dækket med kunstig sne og behængt med kulørte kugler, der fortæller om hedenske stjerneguder? Er det stearinlysene, som jager de onde ånder på flugt, eller misteltenen, der er et levn fra overtroiske sagn, eller yulelog’en, som gentager en hedensk løgn?
Hvori består julens ånd? Er det den stemning, der skyldes Guds og Kristi ånd? Foregår julen i samme ånd som den, hvori der blev forkyndt „på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!“? Holdes julen i en ånd, som ophøjer den store Gud i universet? Eller i en ånd, som bagtaler og afskyr den rene tilbedelse af Gud? „I elskede,“ sagde apostelen Johannes, „tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud.“ „Forvis jer om alt,“ opfordrede Paulus os til, „hold fast ved det rette. Hold jer fra det onde i enhver skikkelse.“
Hvori består julens ånd? Hvor stammer den fra, og hvilken forbindelse har den med Gud og Kristus? I den følgende artikel vil vi lade historien og Guds ord svare for os. — 1 Joh. 4:1; 1 Tess. 5:21, 22, NW.