Kina og kristendommen

TUSINDER besøger nu Kina. Ja, 10.000 turister venter man i år. „Det man vil finde,“ beretter en artikel for turister i The Wall Street Journal, „er rummelige værelser, komfortable tog, altid fyldte flyvemaskiner, . . . fortrinlig te og nogle af de mest høflige og venlige mennesker man kan møde nogen steder.“ Men hvad med religionen, og specielt kristendommen?

Religion er ikke vellidt, med undtagelse af „den røde religion“. Kristendommen eksisterer praktisk talt ikke i Kina. I et telegram fra Associated Press fra Peking den 31. juli sidste år hedder det: „De fleste kirkebygninger er blevet bygget om til andre formål, såsom skoler, autoværksteder eller varehuse. Der er to kristne kirker i Peking, og de benyttes nu fortrinsvis af udenlandske bosiddende og besøgende. Den ene er katolsk og den anden protestantisk.“

Hvorfor er interessen for Jesus og hans lære så ringe? Naturligvis har kommunismen i Kina undertrykt religionen. Men der er også andre årsager. Kirkerne har ikke virkelig repræsenteret Kristi lære. New York Times for 15. januar 1979 fastslår: „Den vestlige missionær er blevet ligestillet med vestlig politik lige siden de første presbyterianske, metodistiske og romersk-katolske missionærer kom til landet i slutningen af det 19. århundrede.“

Ja, mange missionærer synes snarere at have tjent som talsmænd for deres landes regeringer end for Guds rige. Ifølge en tidligere rapport i New York Times har en international teologisk konference beklagende udtalt: „Det er uheldigt at kristendommen som vestens officielle religion på forskellige måder har skullet retfærdiggøre imperialisme, feudalisme, kolonialisme og småborgerlig kapitalisme.“

I juni 1947 kom der imidlertid to kristne missionærer til Kina som adskilte sig fuldstændigt fra kristenhedens kirkers missionærer. Det var Harold King og Stanley Jones, som var udgået fra den ottende klasse på Vagttårnets bibelskole Gilead. De samledes med den lille gruppe Jehovas vidner der var i Shanghai, og deltog sammen med dem i forkyndelsen af Guds rige fra hus til hus.

På et tidspunkt mødte Stanley Jones husmoderen Nancy Yuen under sine hus-til-hus-besøg. Selv om hendes mand ikke var interesseret i Bibelen, var hun det, og hun så med det samme forskellen mellem kristenheden og Jehovas Vidners lære som er baseret på Bibelen. Snart blev hun selv et aktivt vidne. Hun gjorde hurtigt fremskridt og viste sig at være meget nidkær med hensyn til at forkynde fra hus til hus og lede bibelstudier, alt sammen på det kinesiske sprog.

I begyndelsen af halvtredserne overværede så mange som 175 møderne i Shanghai, selv om Jehovas Vidners arbejde var blevet pålagt restriktioner. Men i 1956 blev Nancy Yuen arresteret og tilbageholdt af myndighederne. Da King og Jones spurgte til hendes befindende, blev de afvist med ordene: „Dette er et kinesisk anliggende. Pas jeres egne sager.“ To år senere blev King og Jones selv arresteret, og de tilbragte henholdsvis fem og syv år i kinesisk fængsel, før de blev løsladt og udvist af landet.

Men hvad med Nancy Yuen? Vi tror du vil finde den følgende beretning om hende gribende og interessant.