Gileadskolens elever er „anbefalingsbreve“
Søndag morgen den 4. marts samledes 1995 i Jehovas Vidners stævnehal i bydelen Queens i New York. Det var til afslutningshøjtideligheden for de 40 elever fra den 76. klasse på Vagttårnets bibelskole Gilead. Om fredagen forud for afslutningshøjtideligheden var der 1040 forsamlet på Vagttårnsselskabets farm, cirka 160 kilometer nord for New York, til en forpremiere på noget af programmet ved afslutningshøjtideligheden. De lyttede også til foredrag der blev holdt af Leo Greenlees og Theodore Jaracz, begge medlemmer af det styrende råd.
Karl Klein indledte søndagens program med at lede forsamlingen i sang nummer 155 fra Vagttårnsselskabets nye sangbog, idet han dirigerede med en hvid taktstok. (De øvrige sange var også fra den nye sangbog og blev meget værdsat.) Efter en bøn af Daniel Sydlik henviste ordstyreren, Carey Barber, til Peters spørgsmål til Jesus: „Vi har forladt alt og fulgt dig; hvad bliver der egentlig til os?“ Han overførte svaret på missionærerne; Jesus sagde: „Enhver som har forladt huse eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få mange gange mere og arve evigt liv.“ — Mattæus 19:27, 29.
Lloyd Barry, tidligere missionær i Japan, opmuntrede eleverne til at arbejde flittigt med at lære et nyt sprog. „I begyndelsen,“ sagde han, „vil de nye ord svømme guruguru (rundt og rundt) i jeres hoved, som japanerne siger, mens I lærer dem botsubotsu (lidt efter lidt). Men jeres øjne vil begynde at pikapika (funkle) når I begynder at bruge dem, og til sidst kan I gøre det perapera (flydende).“
Milton G. Henschel afslørede den „sande hemmelighed ved succes“ og dét at opnå større lykke. „Det er ganske enkelt,“ sagde han. „Tag ud og del den gode nyhed med en eller anden. Så vil I følge Jesu råd der lyder: ’Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.’“ Charles Woody tilskyndede derefter missionærerne til at betragte vanskelige distrikter „som en udfordring til deres dygtighed“.
Eftersom en del af deres oplæring som missionærer indbefatter to og en halv times arbejde næsten hver eftermiddag, mandag til fredag, takkede Vernon Wisegarver dem for det arbejde de havde udført i Selskabets 14 forskellige kontorer eller afdelinger, og opmuntrede dem til at „holde fast ved mønsteret af sunde ord“.
De to gileadlærere, Jack Redford og Ulysses Glass, talte også. Redford, tidligere missionær i Vietnam, mindede missionærerne om vigtigheden af visdom. Han spurgte dem: „Vil I bruge jeres kundskab på en god måde? Vær da besluttede på at lære gennem hele livet; lær ved at bære livets ydmygelser med værdighed.“ Derefter tog Glass en kopi af en guldbarre frem fra en brun papirspose, og sagde: „Den prøvede ægthed af jeres tro kan være af større værdi end guld. Selv om en papirspose kan blive gammel og krøllet, kan den stadig bruges; og selv om vort kød på grund af alder og sygdom nedbrydes og huden rynker, kan vi stadig bære guldet — vor tro.“
Frederick W. Franz, præsident for Vagttårnets bibelskole Gilead og medlem af betelfamilien gennem 63 år, holdt formiddagens afsluttende foredrag. Han mindede missionærerne om at deres myndighed til at forkynde den gode nyhed ville blive udfordret af præsteskabet. „Jesus Kristus blev udfordret,“ sagde han. „Det blev apostelen Paulus også. Paulus pegede på sine elever, der blev disciple af Kristus, som levende anbefalingsbreve.“ Broder Franz sagde at missionærerne kan pege på lignende ’breve’, og at „Jehova vil være glad for at kunne vise dem frem for hele universet og bruge dem som anbefalingsbreve over for dem der opstår fra de døde.“
Formiddagen blev rundet af med uddelingen af diplomerne. Eleverne vil blive sendt ud til distrikter i blandt andet Afrika, Mellem- og Sydamerika, og på forskellige øer — til i alt 16 forskellige lande.
Om eftermiddagen, efter vagttårnsstudiet, der blev ledet af David Olson, fremførte eleverne et syngespil, der hjalp alle til at få en smagsprøve på missionærlivet. Derefter fremførtes et skuespil der lagde stor vægt på nødvendigheden af at række ud efter særlige forrettigheder i forbindelse med vor hellige tjeneste.
Programmet blev afsluttet af John Booth med en inderlig bøn om Jehovas rige velsignelse over den enkelte elevs missionærarbejde.