Hvordan bekæmper man modløshed?

HVORDAN bekæmper man modløshed? Dette spørgsmål er blevet stillet til en række rejsende tilsynsmænd der regelmæssigt besøger Jehovas Vidners menigheder. På grundlag af deres svar kan vi analysere modløshedens årsager og se hvordan man kan modvirke denne følelse, som kan ramme alle kristne.

Modløshed kan selvfølgelig ikke analyseres bort, men indledningsvis kan det være godt at få overblik over symptomerne. De består for eksempel i at man taber lysten til at bede og studere personligt, at man forsømmer møderne, mangler begejstring og måske endda er noget reserveret over for sine trosfæller. Et af de mest markante symptomer er at man ikke længere har lyst til at forkynde. Lad os gennemgå symptomerne og se på nogle forslag til hvad man kan stille op.

Modløshed med hensyn til at forkynde

Jesus var klar over hvilke hindringer der ville møde dem der adlød befalingen om at gøre disciple. (Mattæus 28:19, 20) Da han sendte sine disciple ud at forkynde ’som får blandt ulve’, vidste han at de ville blive forfulgt. (Mattæus 10:16-23) Men de behøvede ikke at miste modet af den grund. I mange tilfælde er Guds tjenere endog kommet styrkede gennem forfølgelse når de har henvendt sig til Gud i bøn og har stolet på ham. — Apostelgerninger 4:29-31; 5:41, 42.

Jesu disciple blev ikke altid direkte forfulgt, men de blev ofte afvist. (Mattæus 10:11-15) I dag støder Jehovas vidners forkyndelse også nu og da på modstand.a Mange opfatter religion som et personligt anliggende og ønsker ikke at drøfte emnet med andre. Andre vil på grund af fordom ikke have noget med os at gøre. Det er hævet over enhver tvivl at man kan blive meget modløs over ligegyldighed, manglende resultater og andre problemer. Hvordan sætter man sig ud over disse hindringer?

Hvordan man opnår bedre resultater

Vores glæde ved forkyndelsen afhænger i nogen grad af hvilke resultater vi opnår. Hvordan kan vi blive dygtigere til at forkynde? I den forbindelse må vi huske at vi er „menneskefiskere“. (Markus 1:16-18) Fiskerne i det gamle Israel fiskede om natten fordi det var det tidspunkt hvor de kunne fange flest fisk. Vi må også tilpasse os vores distrikt så vi ’tager ud at fiske’ når der er flest hjemme, og når det er mest sandsynligt at folk vil være lydhøre. Det kan være om aftenen, i weekenden eller på et andet tidspunkt. Ifølge en rejsende tilsynsmand er disse tidspunkter velegnede i områder hvor beboerne er på arbejde hele dagen. Han har bemærket at især aftenforkyndelse ofte giver gode resultater. Desuden træffer man flere gennem telefonforkyndelse og uformel forkyndelse.

Det lønner sig at være udholdende i forkyndelsen. I Østeuropa og visse afrikanske lande har forkyndelsen nu fremgang, og mange nye er kommet til. Der er oprettet mange menigheder i områder som længe har været regnet for ufrugtbare. Det samme er sket i distrikter der er blevet gennemarbejdet hyppigt. Men hvad kan man gøre hvis man ikke opnår sådanne resultater i sit eget distrikt?

Bliv ved med at være positiv

Man kan forebygge modløshed over folks ligegyldighed ved hele tiden at gøre sig klart hvad forkyndelsen ifølge Jesus skulle udrette. Han instruerede disciplene om at lede efter dem der fortjente det. De skulle ikke regne med at der ville ske en masseomvendelse. Ved flere lejligheder gjorde han opmærksom på at det store flertal ikke ville tage imod den gode nyhed, ligesom det var de færreste israelitter der lyttede til fortidens profeter. — Ezekiel 9:4; Mattæus 10:11-15; Markus 4:14-20.

De der „erkender deres åndelige behov“, tager taknemmeligt imod ’den gode nyhed om riget’. (Mattæus 5:3; 24:14) De ønsker at tjene Gud på den måde han anviser. Resultaterne af forkyndelsen beror i højere grad på folks hjerteindstilling end på vores dygtighed til at formidle budskabet. Naturligvis bør vi gøre vort bedste for at fremholde den gode nyhed på en tiltalende måde. Men udfaldet afhænger af Gud, for, som Jesus sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ — Johannes 6:44.

Når vi forkynder den gode nyhed, gør vi Jehovas navn kendt. Uanset om folk lytter eller ej, bidrager vi til at hans hellige navn bliver helliget i større omfang. Gennem forkyndelsen viser vi desuden at vi er Kristi disciple, og vi deltager i den vigtigste gerning der udføres i vor tid. — Mattæus 6:9; Johannes 15:8.

Modløshed på grund af forholdet til andre

Et anstrengt forhold til andre, det være sig i familien eller i menigheden, kan også gøre én mismodig. Man kan for eksempel føle at man ikke bliver forstået. Eller vore trosfællers ufuldkommenheder gør os kede af det. Også i sådanne tilfælde kan vi have stor gavn af Bibelens vejledning.

„Hele brodersamfundet“ verden over udgør én stor åndelig familie. (1 Peter 2:17) Men en ’kurre på tråden’ kan overskygge følelsen af at vi tilhører et forenet folk. De kristne i det første århundrede var åbenbart heller ikke immune over for sådanne problemer, for apostelen Paulus måtte gentagne gange minde nogle om at forliges. For eksempel tilskyndede han to kristne kvinder, Evodia og Syntyke, til at bilægge deres uoverensstemmelser. — 1 Korinther 1:10; Efeserne 4:1-3; Filipperne 4:2, 3.

Hvis vi har et udestående med nogen, hvordan kan vi da genoplive den ægte kærlighed til vore brødre og søstre? Det kan vi ved at huske at Jesus også døde for dem, og at vi alle har udvist tro på hans genløsningsoffer. Vi må heller ikke glemme at vore brødre og søstre sandsynligvis er villige til at efterligne Jesus og sætte livet på spil for os.

For nogle år siden greb en ung forkynder i Paris uden tøven en kuffert med en bombe der var blevet anbragt uden for rigssalen. Han måtte løbe adskillige etager ned ad trappen før han kunne kaste kufferten i et springvand, hvor bomben eksploderede. På spørgsmålet om hvorfor han udsatte sig for livsfare, svarede han: „Jeg forstod at vi alle var i fare. Og så mente jeg at det var bedre at jeg døde end at vi alle blev dræbt.“b Vi har afgjort grund til at glæde os over at vore trosfæller er parate til at følge Jesu eksempel så nøje.

Det er også gavnligt at tænke over den samarbejdsvilje Jehovas vidner viste i koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig.c Og siden har vore brødre og søstre i Malawi lige så trofast holdt stand som sande kristne. Bevæger tanken om at brødrene i vores egen menighed ville gøre det samme under prøvelser, os ikke til at se stort på dagligdagens gnidninger og spændinger og gøre vort bedste for at komme godt ud af det med vore brødre? Hvis vi opdyrker Kristi sind, vil vor omgang med brødrene i hverdagen virke styrkende, ikke nedslående, på os.

Personlige følelser der skaber modløshed

„Langvarig forventning gør hjertet sygt, men et ønske der opfyldes er et livets træ.“ (Ordsprogene 13:12) Nogle af Jehovas tjenere synes at afslutningen på denne tingenes ordning er for længe om at komme. Både kristne og mange ikkekristne mærker på deres egen krop at vore dage er „kritiske tider som er vanskelige at klare“. — 2 Timoteus 3:1-5.

I modsætning til de ikkekristne bør de kristne imidlertid glæde sig ved tanken om at disse prøvende forhold er en del af tegnet på Jesu nærværelse, hvilket viser at Guds rige inden længe vil bringe denne onde tingenes ordning til ophør. (Mattæus 24:3-14) Selv når forholdene bliver værre, hvilket de afgjort vil blive under ’den store trængsel’, er trængsler årsag til glæde for os eftersom de indvarsler Guds kommende nye verden. — Mattæus 24:21; 2 Peter 3:13.

Hvis en kristen i tankerne udskyder Rigets indgriben i vore dages forhold, kunne det forlede ham til at bruge mere og mere tid på materielle mål. Det er svært at leve op til sine bibelske forpligtelser hvis man for eksempel lader arbejde og underholdning lægge beslag på al ens tid og alle ens kræfter. (Mattæus 6:24, 33, 34) Det skaber frustration og dermed modløshed. En rejsende tilsynsmand har bemærket: „Det er urealistisk at forsøge at skabe en billig efterligning af den nye verden i denne tingenes ordning.“

To af de bedste midler

Når først man har fået stillet sin åndelige diagnose, hvordan bekæmper man da modløshed? Et af de bedste midler er personligt studium. Hvorfor? „Det minder os om grunden til at vi gør det vi gør,“ bemærker en rejsende tilsynsmand. En anden siger: „Hvis man kun forkynder af pligt, bliver det efterhånden en byrde.“ Men et grundigt personligt studium skærper fornemmelsen af vores andel i opgaven mens afslutningen nærmer sig. I tråd hermed minder Bibelen os igen og igen om at vi har brug for at være åndeligt velnærede for at føle ægte lykke ved at gøre Guds vilje. — Salme 1:1-3; 19:7-10; 119:1, 2.

Ældste kan hjælpe andre med at overvinde modløshed ved at aflægge opmuntrende hyrdebesøg hos dem. Under sådanne besøg hjemme hos forkynderne kan de henlede opmærksomheden på at vi hver især er dybt værdsat og indtager en betydningsfuld plads i Jehovas folk. (1 Korinther 12:20-26) En ældste har gode erfaringer med følgende fremgangsmåde over for dem han besøger: „Jeg betoner hvor værdifulde de er, ved at minde dem om hvad de har udrettet. Jeg påpeger at de er dyrebare i Jehovas øjne, og at hans søn udgød sit blod for deres skyld. Det ræsonnement falder altid i god jord. Når jeg har underbygget det grundigt ved hjælp af Bibelen, er de modløse indstillet på at sætte sig nye mål, for eksempel at bede sammen i familien, at studere og at læse i Bibelen.“ — Hebræerne 6:10.

Det er vigtigt at de ældste under hyrdebesøgene ikke giver det indtryk at Jehova er svær at behage. De bør derimod hjælpe en modløs kristen til at indse at byrden på Jesu disciples skuldre er let, og at vor kristne tjeneste giver glæde. — Mattæus 11:28-30.

Hvordan man overvinder modløshed

Uanset hvad der forårsager modløshed, må denne følelse bekæmpes. Husk at vi ikke kæmper alene. Hvis vi rammes af modløshed, bør vi tage imod den hjælp som vore kristne venner, især de ældste, tilbyder os. Det kan mindske modløsheden.

Frem for alt må vi bede Gud om hjælp til at overvinde modløshed. Hvis vi i bøn til Jehova giver udtryk for at vi stoler på ham, vil han måske sørge for at vi kan få bugt med modløsheden. (Salme 55:22; Filipperne 4:6, 7) Under alle omstændigheder kan vi som hans tjenere gøre følgende ord af salmisten til vore egne: „Lykkeligt er det folk som er kendt med jubelråbet. Jehova, i dit ansigts lys vandrer de. Ved dit navn jubler de dagen lang, og ved din retfærdighed ophøjes de. For du er deres styrkes hæder; og ved din velvilje løftes vort horn.“ — Salme 89:15-17.

[Fodnoter]

[Illustration på side 31]

Ældstes opbyggende hyrdebesøg kan hjælpe kristne til at overvinde modløshed