Jeres tjenestemøder
Ugen fra 11. april
Tema: Tjen Jehova med tro og tålmodighed. (Hebr. 6:10-12) Sang nr. 60.
◊ 5 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
◊ 15 min. „Forkynd Guds rige med det rette syn på tjenesten.“ Stoffet fra hovedartiklen behandles som foredrag og drøftelse med menigheden.
◊ 12 min. „Et brev til feriepionererne.“ Nogle af feriepionererne i menigheden taler sammen om de forslag brevet giver.
◊ 10 min. „Spørgsmålskasse“. Fremhæv den rolle som forkynderen spiller i forbindelse med at forberede eleven til at tage tjenesten op. Der kan eventuelt vises en demonstration der fremhæver passende punkter.
◊ 3 min. Regnskabstjenerens rapport.
◊ 8 min. Hvordan er stillingen indtil nu? Menighedens resultater indtil nu bekendtgøres. Hvad kan der yderligere gøres for at nå et højdepunkt i april? Vicemenighedstjeneren aflægger beretning og henviser samtidig til landets rapport for februar og menighedens resultater for marts.
◊ 7 min. Afsluttende meddelelser. Nævn hvilke arrangementer der er truffet for at være med i det landsomfattende gadearbejde fredag den 16. april. Sang nr. 35.
Ugen fra 18. april
Tema: Forkynd ordet når tiden er gunstig. (2 Tim. 4:2) Sang nr. 90.
◊ 10 min. Indledning, dagens tekst samt „Teokratisk nyt“ og bekendtgørelser.
◊ 12 min. Aflæg vidnesbyrd i skolen.
(2 min.) Ordstyreren kommer ind på hvilken udmærket lejlighed skolebørn ofte har til at aflægge vidnesbyrd i skoletiden. Somme tider kan skoleelever rent spontant give udtryk for deres tro i klassen, eller måske får de til opgave at aflægge en mundtlig rapport eller skrive en stil. Da er Selskabets litteratur en hjælp.
(6 min.) Demonstration. En ung søster har fået til opgave at skrive en stil med frit emne. Beder sin fader om hjælp. De vælger et passende emne fra Vågn op! Faderen fortæller om hvilke gode resultater der er opnået ved at bruge Selskabets litteratur, hvilket følgende oplevelser viser. (w69 572, § 4; yb69, s. 114, § 1) Datteren opmuntret, takker sin fader. Er besluttet på at skrive en god stil som kan være et vidnesbyrd.
(4 min.) Ordstyrer: Resultatet kan være at ikke kun læreren men hele klassen får et vidnesbyrd. (yb70, s. 256, § 1; g71 8/1, s. 10) Selv ganske unge kan forberede disse emner. Lille dreng holdt et lille foredrag som læreren bad ham gentage og skrive på tavlen. (yb68, s. 223, § 3) Indbefat lokale oplevelser.
◊ 15 min. „Tror du på en udvikling eller en skabelse?“ Blad-distriktstjeneren anmelder Vagttårnet for 1. maj og fortæller hvilke planer menigheden har for rent lokalt at få bladet ud til skolelærerne i distriktet. I mange tilfælde kan forkyndere der går i skole personligt aflevere et eksemplar til deres lærer eller lærerinde. Der kan i korte demonstrationer vises hvordan man kan tilbyde blade fra hus til hus, til arbejdskammerater og skolekammerater, og til læreren.
◊ 13 min. Fremholdelse af den gode nyhed. Drøftelse og demonstration.
◊ 10 min. Afsluttende meddelelser. Hvordan er stillingen indtil nu? Er der mulighed for at hjælpe endnu flere ud i tjenesten? Hvis tiden tillader det kan feriepionerer fortælle oplevelser fra tjenesten. Sang nr. 1.
Ugen fra 25. april
Tema: Undervis ved hjælp af Guds levende ord. (Hebr. 4:12) Sang nr. 20.
◊ 8 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
◊ 10 min. Brevet fra afdelingskontoret. Behandles med spørgsmål og svar.
◊ 22 min. Kunne du tænke dig at oprette flere bibelstudier? Demonstration og drøftelse med tilhørerne angående den direkte metode.
(2 min.) Ordstyrer: Vi har aflagt vort hidtil største vidnesbyrd i distriktet, og nu ønsker vi at følge vort arbejde op med den hidtil største bibelstudiekampagne. Kunne du tænke dig at oprette et bibelstudium ved et af dine genbesøg eller ved første besøg? Følgende fremgangsmåde kan måske hjælpe dig til det. En zonetjener og hans hustru oprettede på tre måneder 90 bibelstudier ved at benytte følgende metode:
(17 min.) En dygtig forkynder fremholder nedenstående for tilhørerne; han må bruge sine egne ord. Ordstyreren afbryder på passende steder for kort at drøfte hvorfor det gøres sådan, så at alle klart forstår hvorfor denne metode er så god til at fange og fastholde den besøgtes opmærksomhed lige fra indledningen til afslutningen. Fremhæv fordelene. (Lad bagefter forkynderen demonstrere det samme for en anden, så brødrene kan se det fra begyndelsen til slutningen.)
„Goddag, mit navn er . . . . . . Jeg besøger folk her i nabolaget for at tale med dem om fremtiden. I dag er der mange tænkende mennesker der spørger: ’Hvad skal det hele ende med?’ Det ser jo heller ikke for lyst ud, synes De? (Giv den besøgte lejlighed til at svare efter dette og hvert af de følgende spørgsmål. Ordstyreren kan svare på tilhørernes vegne.) Der sker så mange forandringer, ikke sandt? Så spørgsmålet er: vil der nogen sinde ske en forandring til det bedre? Det er jo trods alt det de fleste ønsker. Kan vi ikke være enige om det?
En mand har tegnet dette billede af jorden, sådan som han tror den vil komme til at se ud en dag. [Tag ’Sandhedsbogen’ frem og vis billedet på side 4.] Læg mærke til titlen på det første kapitel: ’En tid med store velsignelser fra Gud er nær!’ Synes De at dette lyder uvirkeligt i betragtning af at verdensforholdene bliver værre og værre?“ (Læs den første paragraf frem til spørgsmålet „Hvad betyder det alt sammen?“ Stil derefter spørgsmålet til paragraf 1 uden at tale om studium, og giv den besøgte din egen bog med svarene pænt understreget, sådan at vedkommende nemt kan svare.)
Fortsæt med paragraf 2 og 3; læs dem eller få den anden til at læse dem. (Nogle læser dårligt og man må ikke stille dem i forlegenhed ved at insistere på at de skal læse.) Læs skriftsteder og stil spørgsmål for at hjælpe den besøgte til at forstå dem og se hvordan de anvendes. Spørg derefter: „Har De tid til en enkelt paragraf til?“ I bekræftende fald kan du tage paragraf 4 med. (Hvis du mærker i begyndelsen at den besøgte har lidt travlt, vil du måske vælge at nøjes med paragraf 3, da denne er mest virkningsfuld i sådanne tilfælde.) Spørg til sidst: „Nå, hvad synes De om det?“ Repeter kort, og spørg: „Plejer De at være hjemme på denne tid? Jeg ville gerne have lov at komme igen i næste uge [dag og tid] og tale om nogle få paragraffer til, måske kan vi da gøre kapitel 1 færdigt.“ Selv om den besøgte har sagt nej til studiet, er der alligevel et godt grundlag for at tilbyde ˈSandhedsbogen’.
(3 min.) Ordstyreren understreger følgende: Giv altid den besøgte tilstrækkelig tid til at besvare de spørgsmål du stiller, så du kan få en drøftelse ud af det. Tilskynd brødrene til at øve sig indbyrdes på denne fremholdelse. Den der agerer den besøgte kan foregive forskellige situationer og indvendinger man møder i distriktet. Lad ikke ’den besøgte’ være samme type hver gang; gør det forskelligt hver gang. Mind brødrene om at forberedelse er nøglen til større glæde og succes i tjenesten. Hvis nogen har problemer med at holde studierne i gang, kan du opfordre dem til at genopfriske punkterne fra Rigets Tjeneste for februar under „Jeres tjenestemøder“.
◊ 10 min. „Følg forårskampagnen op.“ Opflammende foredrag der ansporer til at følge det gode arbejde op.
◊ 10 min. Afsluttende meddelelser, herunder afsnittet „Menighedsbogstudiet“. Sang nr. 29.
Ugen fra 2. maj
Tema: Brug alle midler til at forblive „sunde i troen“. (Tit. 2:2) Sang nr. 86.
◊ 12 min. Indledning, dagens tekst og kommentarer, samt artiklen „Overvær sektionsstævnet! Læg planer nu!“ En familie drøfter dagens tekst og taler samtidig om de planer de har for at overvære et af sektionsstævnerne.
◊ 10 min. En bogstudiegruppe drøfter månedens tema. (Se Vagttårnet for 1. september 1970.)
◊ 15 .min. „Skal man tro alt hvad man læser?“ Artiklen i Vågn op! for 8. marts 1971 bruges som udgangspunkt for behandling af punktet. I et par korte glimt kan først vises hvordan nogle forkyndere på en forkert måde vil gøre brug af nogle oplysninger de har læst i verdslige nyhedskilder. En forkynder vil straks have duplikeret nogle oplysninger fra en avisartikel der går ud på at Noas ark nu antagelig er fundet. En anden forkynder der underviser ved et bibelstudium fremkommer med nogle oplysninger angående „den manglende dag“. Han er begejstret og understreger at her er virkelig et bevis på Bibelens pålidelighed. Ordstyreren vil derefter i et foredrag vise farerne ved at viderebringe sådanne sensationsprægede oplysninger som man ikke har kunnet kontrollere som helt pålidelige, hvorimod oplysninger som kommer gennem den tro og kloge træl er blevet kontrolleret og derfor er saglige og pålidelige oplysninger som man kan stole på.
◊ 10 min. Oplevelser. Lad nogle velforberedte forkyndere fortælle oplevelser i forbindelse med at følge arbejdet fra forårskampagnen op.
◊ 13 min. Afsluttende meddelelser. Sang nr. 118.