Lad os bruge bogen „Menneskets udfrielse fra verdens trængsler er nær!“

Det var noget ganske særligt da Jesus i synagogen i Nazaret læste Esajas 61:1 om Jehovas salvede og derpå sagde: „I dag er dette skriftord I lige har hørt, blevet opfyldt.“ — Luk. 4:16-21.

For alle troende mennesker siden da har dette i sandhed været en god nyhed. Jesus er den Salvede, den messianske tjener som mange af profetierne i Esajas’ bog handler om. Ham skyldes vort håb om udfrielse. Det er en nyhed som i høj grad fortjener at udbredes, og vi forkynder den ivrigt vidt og bredt!

Det var derfor med stor begejstring vi ved områdestævnet modtog bogen Menneskets udfrielse fra verdens trængsler er nær! (sl) Den beskæftiger sig med mange vigtige afsnit af Esajas’ profeti som direkte berører os. Hvis du allerede har læst noget i den nye bog, har du set hvor den bugner af værdifulde oplysninger. Og du har sandsynligvis allerede talt med dine brødre og andre om den.

Men snart skal vi lære dens indhold bedre at kende. I september vil vi begynde at gennemgå den ved bogstudiet, og samtidig vil vi i fire foredrag få et overblik over de åndelige værdier den indeholder. Dette vil endvidere hjælpe os til at fremholde bogen med større virkning i distriktet, også i september måned.

Hvad kan du gøre?

Selv om du måske ikke kommer til at holde et af foredragene, er du alligevel involveret. I høj grad, endda!

Vi skal jo til at gennemgå den nye bog ved menighedsbogstudiet, så kunne det ikke være rart med et hurtigt overblik over hvad den handler om? Der vil gå mange måneder før vi er færdige med at studere den, men ved at høre foredragene vil vi i løbet af ganske få uger blive orienteret om hvilke af Esajas’ profetier der er forklaret i bogen og om deres opfyldelse. Der er også flere „nye ting“ i bogen, ændringer i vor opfattelse, som vi må hæfte os ved. Desuden har vi brug for at vide hvad bogen indeholder når vi skal arbejde med den i distriktet, ikke sandt? Der er derfor ingen tvivl om at de fire foredrag har betydning for os alle, også for dig. Men hvordan kan du få størst udbytte af dem?

Det bedste vil uden tvivl være at du hver uge på forhånd læser det pensum igennem der skal behandles. Det er ganske vist temmelig meget stof, cirka fem kapitler om ugen, og du har allerede rigeligt at gøre. Men før du helt afviser muligheden, så tænk på at der ikke er tale om forberedelse som til et bogstudium. Du behøver ikke at læse spørgsmålene og finde svarene på dem. Du kan nøjes med at læse kapitlerne hurtigt igennem. Gør du det, vil du afgjort få større udbytte af foredragene.

Men hvad nu hvis du ikke kan nå det? Så er her et andet forslag: Hvad med bare at tage et hurtigt overblik over stoffet? På en halv times tid kan du løbe de respektive kapitler igennem og få en idé om indholdet. For hvert kapitel kan du gå frem på denne måde: Først læser du de indledende ord, måske en paragraf eller to, eller hele den første side. Og i resten af kapitlet læser du bare den første sætning i hver paragraf, mens du også lægger mærke til underoverskrifterne undervejs. Det vil give dig et helhedsindtryk af stoffet. Du får ikke fat i alle detaljerne, nej, men du lærer dog så meget at du får mere ud af foredragene.

Endelig må du hver uge huske at tage din bog med til det offentlige foredrag. Taleren vil henvise til den. Måske vil han lade nogle af tilhørerne læse visse afsnit højt fra den. Du vil blive endnu bedre kendt med bogens indhold ved at følge med i den hver uge. Det er en velsignelse vi alle ser frem til, taknemmelige for at Jehova forsyner os med denne åndelige føde.

Talerne

I de fleste tilfælde vil menigheden sikkert have tilstrækkeligt med talere (ældste og egnede menighedstjenere) til at holde alle fire foredrag. Men hvis to menigheder er nødt til at udveksle talere kan de gøre det.

Der er ikke noget i vejen for at lade to talere deles om hvert foredrag. Stoffet kan udmærket deles op, og det kan gøres efter følgende forslag:

Foredrag nr. 1 — a. (Kap. 1-3), b. (Kap. 4, 5);

Foredrag nr. 2 — a. (Kap. 6-8), b. (Kap. 9-11);

Foredrag nr. 3 — a. (Kap. 12, 13), b. (Kap. 14, 15);

Foredrag nr. 4 — a. (Kap. 16, 17), b. (Kap. 18, 19).

Hvis det besluttes at to brødre skal være fælles om at holde et foredrag, bør de tale sammen om det i forvejen, så de begge er helt på det rene med hvordan de vil dele stoffet og tiden op. De kan også aftale hvordan den første taler skal introducere den anden.

Hvis man skal gennemgå firs sider eller mere af bogen på en fornuftig og ligevægtig måde og nå det inden for en time, kan man ikke nå at komme ind på hver eneste detalje. Det er derfor vigtigt at taleren studerer sin disposition grundigt og holder sig til den. Læg mærke til at nogle sider i bogen behandles, mens andre med vilje er sprunget over. Det giver dig mulighed for at samle opmærksomheden om hovedpunkterne og de nye ting og ikke tabe tilhørerne i en forhastet opremsning af detaljer. Koncentrer dig om de skriftsteder der er anført i dispositionen. Du kan enten læse dem selv eller lade nogle af tilhørerne læse dem op. Det vil hjælpe alle til at blive bedre kendt med Guds ord, hvilket vi netop ønsker, ikke sandt?

Du nærer kærlig interesse for dine brødre og søstre; det er derfor du påtager dig at forberede og holde et af disse foredrag. Det vil sikkert være en god hjælp for tilhørerne hvis du henviser til bestemte paragraffer i bogen og læser dem op i løbet af foredraget. I hver disposition har vi anført nogle nøgleparagraffer (mærket med „bemærk“) som du kan læse op eller få læst op, enten i uddrag eller i hele deres udstrækning. Det vil måske nok kræve mere af dig, både under forberedelsen og under fremholdelsen, men det er indsatsen værd, for det vil give gode resultater. (Jævnfør Apostelgerninger 20:19-21.) Og i stedet for bare at henvise til en side eller en paragraf i bogen en enkelt gang eller to, skulle du prøve at gøre det konsekvent under hele foredraget. Så kan tilhørerne nemlig virkelig følge med; de kan bruge bogen, slå op i den, og selv se de gode ting den indeholder.

Hvis det på nogen måde er muligt, bør de fire foredrag holdes i løbet af september. Så snart datoerne er fastlagt og talerne udpeget kan meddelelsen herom sættes op på menighedens opslagstavle. Og ugen før hvert foredrag bør menigheden mindes om emnet og hvilke kapitler der skal behandles. Tilskynd alle til at forberede sig og tage bogen med. De bør også opmuntres til at invitere deres nyinteresserede — især dem der har fået den nye bog og gerne vil lære indholdet af den at kende.

1. Udfrielse fra verdens trængsler — ved hvem? (sl, kap. 1-5)

Den nuværende generation har døjet trængsler, men har grund til at nære håb. (10 min.; kap. 1, 2) Enhver er interesseret i fremtiden. Mange søger oplysning om den hos politiske iagttagere, spåmænd. Ingen på jorden kan forudsige fremtiden. Mange som tænker på fremtiden ved at den nuværende generation har kendt til vanskeligheder siden vendepunktet 1914. (S. 8-13) Ikke sandsynligt at de vil lade sig lede af de kirkeretninger de har vendt ryggen. (Ordsp. 26:11) En som har bevist at han kan forudsige verdensbegivenheder, har også talt om vor tid. Han viste sig at være en pålidelig kommentator da han forudsagde afslutningen på den jødiske ordning. Har også betydning for vor tid. (S. 15, 17-19, 22, 23, bemærk § 17, 18; Matt. 24:3, 21; Luk. 21:24) Det er Jesus. Han viste at han var Messias, og der er pålidelige vidnesbyrd om at han blev oprejst. (S. 25-29) Hvad kan vi lære om ham som giver os grund til at håbe på en udfrielse fra verdens trængsler?

Vi kan sætte vort håb til Jesus Kristus, for Gud står bag ham. (15 min.; kap. 3) Han er ikke længere et lille „Jesusbarn“; heller ikke en skændig forbryder. (S. 42, 43) Vi bør ikke betragte ham som lederne gjorde i det første århundrede, og som de ledende i dag. (S. 30) Han er blevet forvandlet, ophøjet og har fået myndighed. Esajas 52:13 til 53:12 viser hvorfor vi med håb og tillid kan se hen til ham.

Bibelen viser at han er ’tjeneren’ i Esajas 52:13. (Gengiv Apostelgerninger 8:26-40; s. 37, bemærk § 17.) Han blev ophøjet til Guds højre hånd og skulle vente på magtovertagelsen. (Apg. 2:34-36; s. 38-41) Dette står i modsætning til det almindelige, forvanskede billede af ham som en lidende Jesus der henrettes som en lovbryder. (Es. 52:14; s. 43) De færreste har i dag hørt præsterne fortælle sandheden om hvordan ’tjeneren’ vil føre krig mod nationerne; kun Jehovas Vidner tilskynder folk til at anerkende ham som den indsatte hersker. (Es. 52:15; s. 44, 45; drøft billedet på s. 40 med tilhørerne.) Har vi en andel i dette? Ved vi hvorfor vi kan nære tillid?

Vi kan nære tillid på grund af hans integritet. (15 min.; kap. 4) Hvem tror på ham og nærer tillid til ham? (Es. 53:1; s. 46, 48) Han måtte nødvendigvis fødes på jorden. Fik en uanselig begyndelse, og de religiøse ledere fandt ham utiltalende. (Es. 53:2; s. 48-51) Modstanderne regnede ham ikke, skønt han helbredte mange og lagde vægt på åndelig helbredelse. (Es. 53:3; Joh. 7:48, 49; s. 52-54) Men hvorfor tillod Gud at han blev vanæret? Forståelse heraf vil berøre vort håb om udfrielse. Tillod det for at Sønnen kunne modbevise Satans anklage, rejst i Jobs tilfælde. Sønnen fik lov at hævde Faderen som den retmæssige Suveræn. (S. 57-63; bemærk § 37) At Faderen nærede denne tillid til Sønnen bør styrke vor tillid til ham og vort håb for fremtiden.

Byg et solidt håb på Guds søns prøvede integritet. (15 min.; kap. 5) Vi kan være taknemmelige for at Sønnen var villig til at lide døden for andre som syndebuk. (Es. 53:4, 5; s. 64, 66) Hans interesse for at hjælpe ufuldkomne mennesker ses af de helbredelser han foretog; bør styrke vor tillid til hvad han kan gøre for de troende. (S. 67) At han udholdt forfølgelse blev til gavn for os. (S. 68, bemærk § 10) Jesus modsatte sig ikke at dø som et offerlam. (Es. 53:6, 7; s. 70) Ved ikke at holde fjenderne tilbage tillod Gud at Sønnen blev pælfæstet sammen med forbrydere, dræbt og begravet. (Es. 53:8, 9; s. 71, 75-77) Gud tillod nok at Sønnen blev knust, men fandt behag i hans integritet. (Es. 53:10, 11, NW; s. 77, 78, bemærk § 35) Gør Sønnen til vores „Evigheds-Fader“, fordi han vil give mange en retfærdig stilling. (S. 80-82) Han var trofast, som Noa, Job og andre. (Es. 53:12, NW; s. 83) Er du taknemmelig for at Jesus bar manges synder? Påskønner du den barmhjertighed og kærlighed Gud har vist ved at lade Sønnen tjene som genløsningsoffer? Bør overbevise os om at Jesus er den hvorigennem vi bliver udfriet fra verdens trængsler, og få os til at vise vor taknemmelighed i handling. — Tit. 3:4-6; s. 87, 88.

2. Vælg at leve i Paradiset nu og til evig tid (sl, kap. 6-11)

Vi kan leve i Paradiset — ikke bare en ønskedrøm. (15 min.; kap. 6) Udbredt forurening styrker vort ønske om liv i et paradis. Begærlige mennesker gør aldrig jorden til et paradis; gør det modsatte. (S. 127) Mange af os kender de tiltalende beskrivelser i for eksempel Esajas 35:5, 6; 11:6-9. (Giv hovedtanken) Hvordan opfyldes disse profetier? Hvornår? For hvem? Har de noget at gøre med et paradis nu? I fremtiden? Vi bør søge forståelse.

Vi har en nøgle i det ’paradis’ Paulus så. Et åndeligt paradis med forbillede i fortidens Israel. (2 Kor. 12:1-5; s. 128-130, bemærk § 6, 9) Som en hjælp til at forstå Esajas 35 vil vi betragte kapitel 55. Fik en opfyldelse på de jøder der var i fangenskab indtil 537 f.v.t. Gud lod frihedsbudskabet lyde. (Es. 55:1, 2; s. 94, 95, bemærk § 16) For det åndelige Israel i fangenskab under det store Babylon var dette også et frihedsbudskab. (S. 96-98; Joh. 8:32) Varigt liv afhængigt af Jesus, Davids arving. (Es. 55:3, 4; s. 103-105) Mange mennesker, et folkeslag der ikke kendte Gud, kunne vende sig til sand tilbedelse; er sket. (Es. 55:5; s. 106, 108) Men hvad må vi gøre for at nyde et paradis nu og for evigt?

Kan nu nyde et åndeligt paradis hvis vi opfylder Guds krav. (15 min.; kap. 7, 8) Må komme til Jehova, forlade uret. (Es. 55:6, 7; Ordsp. 21:27; s. 109, 112) Gud er villig til at tilgive; vi kan stole på hans ord. (Es. 55:8-11; s. 113-115) For det gamle Israel førte udfrielse og tilgivelse til genrejsning og et paradis. (Es. 55:12, 13; s. 117-120) Åndelige israelitter oplevede noget tilsvarende. (S. 123-126, bemærk § 39, 40) Søger vi at opfylde kravene så vi kan nyde et paradis nu og for evigt?

Hvordan kan vi så forstå og forklare Esajas 35? Parallellen mellem Israels udfrielse fra Babylon og de åndelige israelitters udfrielse må vise os at den store, endelige og fuldstændige opfyldelse af disse genoprettelsesprofetier gælder det åndelige paradis. Dermed være ikke sagt at der ikke rent bogstaveligt sker noget tilsvarende i den nye orden; beskrivelsen svarer til forholdene i Eden, så vi kan forvente lignende forhold i den nye orden. Men vi skal ikke betragte dette som den store eller endelige opfyldelse af Esajas 35. (S. 135, 136, bemærk § 23) Gud velsignede de hjemvendte israelitter i den mindre opfyldelse, og senere de udfriede åndelige israelitter. (Es. 35:1, 2; s. 135-137) I åndelig forstand blev deres øjne åbnet, deres ører lukket op, den halte helbredt, og den stumme begyndte at prise Jehova; livets vand strømmede frem. (Es. 35:5-7; s. 145-147) Men hvordan berører det dig? Har dette nogen direkte betydning for din livsholdning, din personlighed, dine fremtidsudsigter? Lad os betragte mere af Esajas’ profeti.

Det åndelige paradis er for de rene. (10 min.; kap. 9) Gud banede en vej tilbage til det forjættede land for de jøder der var fri for religiøs besmittelse. Sikkerhed for rovdyr og dyriske mennesker. (Es. 35:8, 9; s. 149-152) De der søgte mod det åndelige paradis måtte også være rene. Ville ikke blive terroriseret af mennesker eller organisationer. (S. 153, 154, bemærk § 14, 15) I begge opfyldelser gav udfrielsen, hjemrejsen og genoptagelsen af den rene tilbedelse anledning til glæde. (Es. 35:10; s. 157-161, bemærk § 22) De der nu søger at opfylde kravene for at komme ind i det åndelige paradis, belønnes med glæde og udsigten til et paradis for evigt.

Vi må ændre personlighed efter vor konges billede. (15 min.; kap. 10, 11) Paradiset ikke et sted for oprørske, dyriske mennesker. Kongens og indbyggernes personlighed må bære præg af den hellige ånds indflydelse. (S. 163, 164) Ses af Esajas, kapitel 11. Jesus er kongen. (Es. 11:1, 2; s. 167-170) Han er dommeren der udfrier de undertrykte. Vi kan se hen til ham. (Es. 11:3-5; s. 172-176) Undersåtterne ønsker at ligne ham. Esajas 11:6-8 skildrer den personlighedsændring der foregår. (S. 178, 179) Finder sted nu. (S. 181, 182, bemærk § 12, 14) Jehovas kundskab påvirker ikke dyrene mentalt, men øver indflydelse på menneskenes sindelag. (Es. 11:9; s. 185, 187, 188, bemærk § 22, 28) Mange opnår kundskab og samles om Jesus. (Es. 11:10, NW; s. 190, 191, 195) At det åndelige paradis er en realitet og at menneskers dyriske egenskaber ændres, skulle give os vished for at der vil blive gennemført tilsvarende fredelige forhold, selv blandt dyrene, i den nye orden. Vigtigt at gå ind i og forblive i det åndelige paradis nu, da det er en forberedelse til det jordiske paradis hvor sande tilbedere kan leve for evigt. — S. 196-198, bemærk § 51, 52.

3. En lys og lovende fremtid (sl, kap. 12-15)

Skal fremtiden være lys må der ske store forandringer. (20 min.; kap. 12) Mange ser pessimistisk på fremtiden, ser at forholdene bliver værre. Ingen løsning på befolkningsproblemer og internationale konflikter i sigte. Dog viser Bibelen at fremtiden kan blive lys og lovende for os. Kræver store forandringer. Ligesom slumkvarterer må saneres for at der kan bygges noget nyt og bedre, sådan må hele den fordærvede ordning på jorden fjernes, også falsk religion og dårlige regeringer. For at vores fremtid kan blive lys, må vi forstå hvad Gud vil gøre, og indordne os under det. — Dan. 4:35; 2:44.

Navnlig falsk religion har vildført menneskene. Hvordan ser Skaberen på kristenheden og jødedommen, der hævder at repræsentere ham? Mattæus 13:31, 32 skildrer kristenhedens vækst som en efterligning af Riget. Har vildledt millioner. Betydningen af lignelsen fremgår af sammenhængen. I andre lignelser om „himlenes rige“ viste Jesus at „ukrudtet“ var „den ondes sønner“ som blev sået af Djævelen, og „fuglene“ var Satans redskaber. (Matt. 13:25, 38, 4, 19; Mark. 4:15; s. 201-203) Kristenheden er et falsk „himlenes rige“ og er fuld af ondskab, som det fremgår af den næste lignelse. (Matt. 13:33) „Surdej“ bruges i Bibelen til at skildre noget der fremkalder fordærv. (S. 203-205, bemærk § 11; 1 Kor. 5:6-8) Svarer til det forudsagte frafald der førte til grundlæggelsen af kristenheden, som har været fordærvet til den dag i dag. (S. 206-208; Gal. 5:9, 19-21) Guds dom over den åbenbares i Esajas 34. (Ingen grund til at læse hvert eneste vers i dette kapitel; læg vægt på hovedpunkterne.)

Skildrer en retssag der behandles for universets domstol. (Es. 34:1-4; s. 210, 211) Profetien er rettet mod Edom, en gammel fjende af sand tilbedelse. (Es. 34:5-8, NW; s. 213-216) Det nutidige modstykke er kristenheden, der, ligesom Esau, har hadet Guds tjenere og ikke har vist værdsættelse af det åndelige. — S. 217-221, bemærk § 47, 48.

Jehova skildrer en fremtid uden falsk religion. (10 min.; kap. 13) Hvordan vil forholdene være efter at Jehova har grebet ind mod kristenheden? (Es. 34:8, NW) Fuldstændig ødelæggelse forudsagt. (Es. 34:9-17; s. 223-225) Åbenbaringen klargør hvordan det vil gå. Beskriver den falske religions verdensimperium hvoraf kristenheden er den dominerende del. (Åb. 17:1, 2, 5, 6; s. 227-229) Babylon den Store rider på den internationale fredsorganisation. (Åb. 17:3, 8, 11; s. 231, 232) Denne organisation vil vende sig mod den falske religion. Hvordan? Hvornår? Hvordan berører det din fremtid? — Åb. 17:16.

En stor trængsel nødvendig for en lys fremtid. (15 min.; kap. 14) Hvordan kan den falske religion ødelægges, i betragtning af dens magt og dens lange historie? Vil ske efter Guds vilje. (Åb. 17:17; s. 237, 238, 241, bemærk § 6, 7, 14) For at opnå en lys fremtid må vi „gå ud fra hende“ og blive ude. (S. 242) Ødelæggelsen af den falske religion efterfølges af en politisk bestræbelse for at udslette Guds tjenere. (S. 246, bemærk § 26) Skildres i Ezekiel, kapitel 38, 39, som et angreb der foretages af Gog fra Magog, Satan i hans fornedrede stilling efter nedstyrtningen fra himmelen. (S. 250, 251) Guds folks åndelige velstand lokker fjenderne til angreb. (Ez. 38:10-12; s. 252-254) Vi må sætte vor lid til Jehova. (S. 254, 255) Angrebet udløser anden del af den store trængsel. (Ez. 38:18, 19; s. 256, 258, 264, bemærk § 52, 64) Hvordan vil menneskene blive berørt?

Fremtiden — mørk for Guds modstandere, men lys for hans venner. (10 min.; kap. 15) Den store trængsel vil ikke blot gøre ende på institutioner og organisationer som modstår hinanden. Vil også kræve menneskeliv. (Åb. 19:19-21; s. 262, § 61; s. 267, § 2) De slagne vil ligge frit fremme så dyrene kan fortære dem. (S. 268-270) Vi kan have tillid til at Guds domme vil være fuldkomne og retfærdige. (S. 272; 5 Mos. 32:4) Enden på den falske religion og dem der ellers modstår Gud, vil vække glæde. (S. 273-275, bemærk § 17, 21; Åb. 15:4) Vil give os mulighed for evigt liv i lykke — i sandhed en lys og lovende fremtid.

4. Hvad vil „nye himle og en ny jord“ betyde for dig? (sl, kap. 16-19)

Vi må erkende hvad der er ved at ske, og tage vore forholdsregler. (25 min.; kap. 16) Tåbeligt at ignorere forhold der berører ens liv. Den vise har kundskab og bruger den. Mange ønsker ikke at indse hvad der er ved at ske og hvad Gud snart vil gøre. Ud fra profetiernes opfyldelse ved vi at vi lever i „de sidste dage“. Men som Peter forudsagde, er der mange som ikke vil anerkende dette. (Luk. 21:25, 26; 2 Pet. 3:1-4; s. 276-278) De ignorerer Jesu opfordring om at være på vagt. Gør vi også det? Mange kirker venter Jesu synlige genkomst, men hans nærværelse er usynlig. — S. 281, bemærk § 14.

Kan lære noget af forholdene i Noas dage. Efter at have omtalt den bogstavelige himmel og jord sagde Peter at den daværende menneskeverden led undergang. (2 Pet. 3:5, 6) Den bogstavelige himmel og jord blev ikke tilintetgjort, heller ikke de usynlige åndeskabninger. Det var de onde mennesker der gik til grunde. (2 Pet. 2:5; s. 283-285, bemærk § 23) „Det samme ord“ fra Gud giver sikkerhed for endnu en ødelæggelse. Som i Vandfloden vil det ikke gå ud over jordkloden, stjernerne eller atmosfæren, men de ugudelige mennesker. (2 Pet. 3:7; s. 286, 287) „Jorden“ står for menneskesamfundet, og „himlene“ for jordiske regeringssystemer. (S. 289, 290) Selv om Satan behersker de jordiske regeringer, er han altså ikke indbefattet i „de himle“ der ifølge 2 Peter 3:7 er gemt til de ugudelige menneskers undergangs dag. Vi kan være taknemmelige for at Gud har været tålmodig. (2 Pet. 3:8, 9; s. 292-294, bemærk § 43) På den „dag“ vil de jordiske regeringer forsvinde, og deres værk sammen med dem. (2 Pet. 3:10; s. 297-299, bemærk § 52, 55, 56) Vi kan lægge visdom for dagen ved at leve i erkendelse af de ting der snart vil ske. — 2 Pet. 3:11, 12; s. 302, 303.

Rigets indgriben vil bane vej for „nye himle og en ny jord“. (10 min.; kap. 17) Hvordan vil de himle og den jord som er nu, blive fjernet? Gud vil benytte Riget. (Dan. 2:34, 35, 44; s. 307-311) Daniel 2:44 kommer ikke ind på Satans fængsling i afgrunden. (S. 312, 313, bemærk § 12, 14) Hvad indebærer 2 Peter 3:13? Ses af Esajas 65:17, 18; 66:22. Opfyldt i mindre målestok da Zerubbabel blev „nye himle“ over en „ny jord“, den hjemvendte jødiske rest. (S. 314, bemærk § 19) I den større opfyldelse vil ’de nye himle’ bestå af Jesus, der som menneske på jorden blev den evige arving til Davidspagten, og de 144.000, der løskøbes fra jorden og rent bogstaveligt skal regere fra himmelen. (S. 316) Et nyt menneskesamfund af sande tilbedere vil gøre hele jorden til et paradis. (Åb. 21:1-4; s. 317, 318) Før vi kan få del heri må vi træffe en beslutning.

På hvis side står vi når trængslerne kulminerer? (10 min.; kap. 18) Vi må tage stilling. Hvis side står vi på nu, og i fremtiden? Søger vi at handle sådan at Jehova kan godkende os? (2 Pet. 3:14-16; s. 320) Er vi aktivt med til at gøre disciple; hjælper vi andre til at opnå frelse? (S. 321) Arbejder vi for fred i menigheden? (S. 323, 326) Kristenheden er ikke uplettet eller „i fred“. (S. 331) Står vi på Jehovas side vil vi se den falske religions undergang. (S. 335, bemærk § 36) Vi vil også være beskyttet når nationerne angriber. (S. 339) Derfor vigtigt at stille sig på Guds side nu. Betyder livet. — S. 341, 342.

De velsignelser der venter på den fredelige „ny jord“. (10 min.; kap. 19) Vær ikke bange; Gud forstår at bevare sine tjenere. (2 Pet. 2:9; s. 343, 344) Vi ved endnu ikke hvordan forholdene vil være umiddelbart efter, men der vil givetvis være grund til glæde. (S. 348, 349, bemærk § 13) Kan da begynde at gøre jorden til et paradis. (S. 350, bemærk § 17) Kristus kan være vor „Evigheds-Fader“. (Es. 9:6; s. 354) Der vil være „fyrster“ i form af ældste som overlever og trofaste som oprejses. (Es. 32:1, 2; s. 355, 356) Så uanset hvor svært det bliver for os før den nye orden oprettes, lad os da være besluttede på at blive stående på Guds side så vi kan blive velsignet med „nye himle og en ny jord“. — Sl. 66:10-12; s. 361-364, bemærk § 44.