Vis omsorg — tag dig af de nye
1 Apostelen Paulus sagde: „Men alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ (1 Kor. 9:23) I vers 19 viser Paulus hvor meget han var villig til at gøre for at andre kunne få del i den gode nyhed. Han siger: „For skønt jeg er fri af alle, har jeg gjort mig til træl for alle for at kunne vinde desto flere.“ Og i vers 22 fortsætter han: „For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage. For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.“
Hvad skal der til?
2 Skal vi kunne gøre dem vi studerer med til disciple af Jesus Kristus, er det ikke nok at vi studerer Bibelen sammen med dem en time om ugen. Overvej følgende: Efterhånden som de nye lærer hvad der er Guds vilje med dem, begynder de at indse nødvendigheden af at aflægge visse gamle vaner, ændre deres omgangskreds, måske holde op med at komme sammen med tidligere venner og opgive tidligere former for adspredelse — med andre ord at forlade den gamle ordning. For nogles vedkommende vender deres familie dem endog ryggen når de tager standpunkt for sandheden! Er det rimeligt at forvente at de kan klare alt dette uden at få noget andet i stedet? Herom sagde Jesus: „Jeg siger jer som sandt er: Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld, uden at han vil få hundrede gange mere nu i denne tidsperiode, huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, sammen med forfølgelser, og i den kommende tingenes ordning evigt liv.“ — Mark. 10:29, 30.
3 At Jesus forsikrer at de der tager standpunkt for den gode nyhed får nye venner og slægtninge, selv under den nuværende ordning, betyder ikke at dette sker automatisk, vel? Sker det ikke rent faktisk fordi vi bestræber os for at give dem det? Med de nævnte ord gav Jesus udtryk for sin tillid til at hans disciple ville ofre sig selv, deres venskab, deres støtte, deres tid og deres midler, for at kunne hjælpe andre og derved efterligne hans eksempel. De der virkelig har OMSORG for de nye vil gøre dette. Til en gruppe kristne skrev Paulus: „Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ — 1 Tess. 2:8.
Uselviskhed nødvendig
4 At gøre dette kræver en god portion uselviskhed. Ting som vi sætter pris på at vore venner og vor familie gør for os, må vi nu gøre for disse mulige disciple. Det kan være at vi skal ringe til dem en gang i ugens løb og høre hvordan de har det, ja måske skal vi endda hjælpe dem med at finde noget arbejde. Er du tømrer? Har du tilbudt at foretage den lille reparation i deres hjem som du har lagt mærke til er tiltrængt? Har du børn selv? Kunne du fra tid til anden hjælpe de nye ved at tage dig af deres børn? Kunne du invitere dem til et måltid mad? eller besøge dem og spise sammen med dem? Med lidt opmærksomhed vil man let kunne se hvad de nye trænger til, og så gøre en bestræbelse for at hjælpe dem. Man har set brødre hjælpe nye med at flytte eller med at reparere deres bil. Økonomiske søstre har haft øje for at give dem de studerer med, tips om billige tilbud hos de lokale handlende. Er de elever du studerer med, begyndt at drøfte deres nyfundne håb med andre? Kunne du opmuntre dem og hjælpe dem til at gøre det?
5 Det at tage sig af de nye indebærer undertiden snarere at modtage end at give. En kvinde som du studerer med kunne for eksempel invitere dig til at spise sammen med hende og hendes mand, der er modstander. Tag beredvilligt imod indbydelsen. Hvis den du studerer med tilbyder at hjælpe dig med en eller anden lille, praktisk ting, vil det også virke positivt at du tager imod det.
6 Lad os huske at det er vor omsorg for de nye der får os til at tage os af dem. Vi bør vise omsorg for andre mennesker fordi Gud elsker dem, og dét at vi tager os af dem skulle ikke bare være et middel til at nå et mål; nej, vi må tage os af dem fordi vi nærer ægte interesse for dem. Det skulle ikke være svært for os at tage os af disse mulige disciple, eftersom dette hører med til vor kristne livsform. At vi tager os af disse interesserede mennesker betyder i realiteten at vi giver dem del i slægtskabet med vore brødre og søstre. Paulus sagde: „Derfor, så længe vi har tiden til det, lad os da gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Gal. 6:10) Hvis vi virkelig har omsorg for dem vi studerer Bibelen med, vil de sandsynligvis ikke bare komme til at sætte pris på sandheden som den rette lære, men som det den i realiteten er — en livsform.