Hvor faren ligger

MANGE føler i dag at det område de bor i, er som en slagmark. På grund af den udbredte lovløshed er de ængstelige for at vove sig uden for en dør.

Ved en gallupundersøgelse der blev foretaget i U.S.A. for kort tid siden, svarede 45 procent af de adspurgte at de var bange for at færdes i deres eget nabolag om aftenen. Og i større byer sagde mere end tre fjerdedele af de adspurgte kvinder at de var bange for at gå ude efter mørkets frembrud. Amerikanerne satte LOVLØSHED øverst på listen over samfundsproblemer, højere end både arbejdsløshed og høje leveomkostninger. Har de god grund til det?

En undersøgelse foretaget ved det teknologiske institut i Massachusetts viser at det har de. Undersøgelsen peger på at drabstallene i amerikanske byer stiger så stærkt at „en amerikansk dreng, født i 1974 og bosiddende i en by, har større risiko for at blive myrdet end en amerikansk soldat under den anden verdenskrig havde for at dø i kamp“. Det lyder måske næsten utroligt, men så alvorlig er situationen virkelig!

Sidste år blev 20.500 amerikanere myrdet, hvilket er godt og vel dobbelt så mange som i 1965, kun ni år tidligere! Hvis denne stigningstakt fortsætter, vil der i begyndelsen af 1980erne ske over 40.000 mord om året. Der vil da i løbet af kun seks-syv år blive myrdet flere mennesker i U.S.A. end de 292.131 amerikanere der døde på slagmarken under anden verdenskrig!

Der kan ikke være nogen tvivl om at lovløsheden udgør en virkelig, og stigende, trussel mod vort liv.

Alle former for lovløshed tiltager verden over

Man er imidlertid ikke kun i fare for at blive myrdet; man kan også blive voldtaget, overfaldet, udplyndret eller få besøg af indbrudstyve. Antallet af alle disse forbrydelser er steget med endnu større hast end mord!

I 1974 steg kriminaliteten i Amerika chokerende med 17 procent i forhold til 1973, hvilket var den største stigning man nogen sinde havde oplevet. Men i første kvartal af 1975 steg den 18 procent i forhold til den samme periode i 1974! De forenede Staters justitsminister, Edward Levi, kaldte denne stigning „en af livets frygtelige kendsgerninger, som vi er begyndt at acceptere som noget normalt“.

Selv om der er farligst i de store byer, er kriminaliteten i de senere år steget endnu stærkere i forstæderne og landdistrikterne. I 1974 var stigningen 20 procent i forstæderne, og 21 procent i landdistrikterne. Og i løbet af de første tre måneder af 1975 tog alene antallet af røverier et forbavsende opsving på 53 procent i byer med fra 10.000 til 25.000 indbyggere!

Der blev anmeldt over 10 millioner lovovertrædelser til politiet i 1974, og tallet vil sikkert nærme sig 12 millioner i 1975. Men det er kun „toppen af isbjerget“, som man siger. En statistisk undersøgelse viser at mere end to ud af tre alvorlige forbrydelser aldrig bliver anmeldt. Hvorfor ikke? Stort set fordi ofrene mener at der ikke vil blive gjort noget ved sagen.

Den chokerende slutning som den statistiske undersøgelse fører til, er at der bliver begået 37 millioner alvorlige forbrydelser om året i De forenede Stater, mere end tre gange det antal der bliver meldt til politiet. Det vil sige at der sker halvfjerds mord, voldtægtsforsøg, overfald eller tyverier hvert minut, mere end én forbrydelse i sekundet!

Det ene land efter det andet oplever en lignende bølge af forbrydelser. Om situationen i Italien skriver The Guardian: „Tilsyneladende er der ingen i Rom hvis familie ikke har været udsat for et røveri.“

Den franske avis L’Aurore siger: „Atmosfæren er ikke længere den samme her. I undergrundsbanen er ærlige mennesker ikke længere helt afslappede om aftenen. De skynder sig. . . . På gaden ser de sig ofte tilbage.“

Beskyttelse — en efterspurgt „vare“

Det er efterhånden blevet sådan at det der optager folk mest, er hvordan de kan beskytte sig selv og deres ejendom. En typisk kommentar kommer fra en købmand i New York: „Jeg åbnede min forretning for 30 år siden, og min eneste bekymring var fortjenesten; nu er min største bekymring at komme igennem dagen uden at blive udplyndret eller slået ihjel.“

I Louisville i Kentucky blev en restauratør udplyndret tre gange på seks måneder, hvorefter han følte sig tvunget til at ansætte bevæbnede vagter. „Det er efterhånden blevet sådan at man må betale for at blive beskyttet,“ forklarer han. Almindelige borgere tager lignende forholdsregler, idet de ansætter private vagter, opretter vagtværn og køber alle former for sikkerhedsudstyr.

Det har blandt andet medført en voldsom stigning i salget af tyverialarmer. Det oplyses at der nu er næsten 6000 fabrikanter af sikkerhedsudstyr i De forenede Stater, imod kun omkring 1000 for fem år siden! Man anslår at deres årlige salg overstiger en milliard dollars.

Mange hjem i U.S.A. og andre steder ligner efterhånden en fæstning. Der er tremmer for vinduerne, og huset er oplyst om natten. „Jeg fik sat tremmer for vinduerne,“ fortæller en enke fra Detroit. „I begyndelsen følte jeg mig lidt indespærret, men efterhånden bliver man vant til det.“ Det er en pris flere og flere er villige til at betale.

Men mange er også bange for at forlade deres hjem; som en californier har sagt: „Man tør ikke lade sit hjem være ubeskyttet i ret lang tid her i byen (25.000 indb.). Der går ikke en dag uden at en eller anden bliver fuldstændig udplyndret.“ I nogle byer er der endda folk som betaler en „hus-sitter“ for at passe på deres hjem mens de er på ferie.

Som regel er det måske let at se hvor faren for at blive udsat for en forbrydelse ligger, men det er dog ikke altid tilfældet.

Fare fra en uventet kant

De fleste mord bliver for eksempel ikke begået af „kriminelle elementer“ som røvere eller indbrudstyve. I næsten en tredjedel af tilfældene er morderen en af offerets slægtninge. Endnu en tredjedel bliver dræbt af venner eller bekendte. Det vil sige at kun omkring en tredjedel af ofrene bliver dræbt af fremmede.

Det er også værd at bemærke at der ofte sker mord i perioder hvor folk har ferie, for eksempel i juletiden. En undersøgelse som sociologen Martin Wolfgang har foretaget af 588 mord i Philadelphia, viser desuden at to tredjedele af ofrene bliver myrdet i en weekend. Herom oplyser Psychology Today: „Det er ikke overraskende at folk bliver myrdet når de slapper af. Da er de jo sammen med dem de er i størst fare for at blive myrdet af: deres slægtninge, venner og drikkekammerater.“ Var De klar over dette?

Det vil måske også overraske Dem at høre hvem der begår flest forbrydelser. Det gør unge mennesker. I De forenede Stater blev næsten halvdelen (45 procent) af de alvorlige forbrydelser — mord, voldtægtsforsøg, røverier og så videre — sidste år begået af unge mennesker under atten år. Børn under femten år begår flere forbrydelser end voksne over femogtyve.

Endog ældre forbrydere er bange for de unge. En mand der er blevet anholdt for røveri i Chicago, siger: „Disse unge forbrydere, de er syge. De har ikke noget motiv til det de gør.“ Og en newyorker der er blevet overfaldet seks gange på fire år, advarer: „Vær på vagt over for de unge fyre; det er dem der er farlige.“

Lovovertrædelser begået af såkaldt respektable mennesker, som for eksempel tyveri på arbejdspladsen, er ganske vist ikke så iøjnefaldende, men de berører os endnu mere i økonomisk henseende end de andre former for forbrydelser. Norman Jaspan, en kendt ekspert der har studeret problemet, siger at sådanne overtrædelser „forhøjer prisen på varer og tjenesteydelser med så meget som 15 procent“. Men den organiserede kriminalitet koster os også noget. Den offentlige anklager i New York, Maurice Nadjari, hævder at „23 cents af hver dollar vi bruger, går i de professionelle forbryderes lommer“.

Ja, lovløsheden truer ikke blot vor sikkerhed, den ’klæder os af til skindet’. Og dog indrømmer Bostons politidirektør, Robert J. DiGrazia: „Vi kan ikke udrydde eller begrænse kriminaliteten. Det er noget der overstiger vore evner.“

Hvorfor er lovens håndhævere så magtesløse i kampen mod kriminaliteten? Den følgende beretning, som fortælles af en betjent i en storby, kan måske kaste lidt lys over sagen.

[Tekstcitat på side 3]

Der begås årligt over 37 millioner alvorlige forbrydelser i U.S.A., over tre gange så mange som der meldes til politiet.

[Tekstcitat på side 4]

Man er i størst fare for at blive myrdet af slægtninge eller venner