Hvordan ser fremtiden ud for afrikanerne?
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I LIBERIA
VERDEN af i dag forandrer sig til stadighed. Men intet sted sker forandringerne så hurtigt og intet sted er de så dybtgående som her på det afrikanske kontinent. Inden for de sidste femten år har vi set dusinvis af nye nationer opstå, efterhånden som kolonirigerne er blevet opløst. Disse nye afrikanske staters slagord er udvikling. Mange steder i Afrika opgives landbruget derfor til fordel for industrien. Utallige afrikanere har forladt landsbyerne og søgt arbejde i de voksende byer, med det resultat at vi har set stammekulturer opløses i storbyernes smeltedigler.
På baggrund af disse forandringer har mange af os spurgt: „Hvordan ser fremtiden ud for Afrika og afrikanerne? Skal vi blive ved med at efterligne Vestens industrialiserede lande, eller skal vi holde fast ved vore gamle, hævdvundne traditioner?“
Disse spørgsmål opstår fordi mange af os er blevet uddannet i vestlige lande, hvor vi har oplevet det liv i magelighed og luksus som folk i den „første“ verden lever. Andre af mine afrikanske landsmænd kender dette luksusliv fra biografstykker, og fra de mennesker fra andre verdensdele som arbejder her. Hos mange af os har reaktionen været: „Det kunne vi også godt tænke os.“
Nogle har virkelig opnået denne luksustilværelse. I næsten hver eneste landsby er det lykkedes enkelte unge mænd at tilkæmpe sig en højere uddannelse, få et legat til at læse i udlandet og vende tilbage til en god løn og en anset stilling i samfundet. Disse mennesker udgør nu en elite og nyder et liv i velstand magen til livet i Amerika og Europa. Men for hver afrikaner dette lykkes for, er der snesevis for hvem det mislykkes.
Kedeligt nok resulterer det ofte i at mange af disse søger at blive deres frustration kvit ved at drikke, ved at føre et umoralsk liv, og, i de senere år, ved at tage narkotika. Alt for ofte er de penge som familien mangler til tøj og mad, blevet brugt på sådanne udskejelser. Derfor vrimler byerne i Afrika med unge der på forskellig vis prøver at tjene til livets ophold — ofte ved hjælp af kriminalitet.
Med førstehåndskendskab til disse problemer spørger mange af os: „Kan afrikanerne sikre sig en tryg og fredelig fremtid ved at stræbe efter den industrialiserede verdens livsform?“
Kan vi skabe et industrisamfund?
For at industrialiseringen i Afrika i det hele taget skal lykkes, er der en del problemer der først må løses. De afrikanske lande prøver på få år at gennemføre det som de vestlige lande har været århundreder om at arbejde sig frem til. Og selv om disse lande er villige til at dele deres viden og erfaring med os, bliver det vanskeligt for os at indhente dem.
Et af de største problemer er specialiseret arbejdskraft. Mange steder har man rigeligt med kontorfolk, men lider samtidig af en kritisk mangel på teknikere. Der er stort behov for tekniske skoler, men hvor finder man kvalificerede lærere og penge til det nødvendige udstyr? Sagen gøres ikke lettere ved at mange af de afrikanere der læser i udlandet, aldrig vender tilbage. Desuden er vores arbejdstempo, langsommere fordi det varme klima og de mange parasitsygdomme tærer på vore kræfter.
Fremskridtet hæmmes også af egoisme og af den traditionelle stammeinddeling. Vore stammelove forbyder at man lyver, stjæler og myrder inden for sin egen stamme, men disse love gælder almindeligvis ikke over for folk fra andre stammer, som ofte betragtes som mulige fjender. Det at leve i en by sammen med folk fra forskellige stammer kræver helt nye adfærdsregler, og hvor skulle disse komme fra? Den rivende udvikling der er sket betyder at vi nu ikke blot skal føle os som en del af en stamme, men som en del af en hel nation, ja af hele verden — og det har givet megen ustabilitet og uro.
Endvidere har befolkningsstigningen og inflationen neutraliseret de fleste af de goder som udviklingen har medført, så gennemsnitsafrikaneren stort set ikke har det bedre end før. Vore familier er som regel store, for at børnene kan hjælpe til i landbruget, sørge for os når vi bliver gamle, og videreføre vort navn. Men i et bysamfund er alting anderledes. Alene det at bekoste den simple skoleuddannelse der er nødvendig for at kunne begå sig i byen, er en tung økonomisk byrde for en stor familie. Den stadige strøm af mennesker til byerne og den udbredte industrialisering har også medført at landbruget ikke kan holde trit med befolkningstilvæksten. Dette og den større efterspørgsel efter vestlige forbrugsgoder har fremmet inflationen.
Hvilken fremtid kan det industrialiserede samfund tilbyde?
Men hvad nu hvis vi løste alle disse problemer og fik Afrika industrialiseret? Ville det garantere os en fredelig og tryg fremtid?
Hvordan er det gået i de vestlige lande? Sandt nok har industrialiseringen af den „første“ verdens lande forsynet en stor del af befolkningen med materielle goder. Men er der alligevel ikke mange i disse lande der stadig er fattige og uden arbejde? De høje tal for kriminalitet, skilsmisser, stofmisbrug, selvmord og andre sociale ulykker, tyder ikke på at disse landes liv i velfærd er særlig lykkeligt.
De lægevidenskabelige fremskridt i den vestlige verden har stort set fjernet sygdomme som kolera, malaria og ormeinfektion; men i stedet lider man af kræft og hjertesygdomme, fremmet af forurening, stress og dårlige spisevaner. De industrialiserede lande lider også ofte af en vaklende økonomi.
Men findes der andre muligheder? Der er ikke mange afrikanere der ønsker at vende tilbage til et landbrug der kun lige skaffer dem det daglige udkomme, og til stammesamfundets overtro. På den anden side ønsker vi heller ikke at vor kultur og vore skikke løbes helt over ende af Vestens materialistiske livsform. Det vi ønsker er at beholde den afrikanske kulturs gode sider, at forbedre vor livskvalitet, og at finde frem til stabile moralske normer der kan styre os gennem disse vanskelige tider.
Kan Bibelen hjælpe afrikanerne?
Kan Bibelen hjælpe os? Det betvivler mange afrikanere. Af hvilken grund? Fordi kristenhedens missionærer, som har udbredt Bibelen i Afrika, også har banet vej for de vestlige landes kolonisering og økonomiske udbytning. Disse missionærer, forretningsmænd og administratorer importerede den vesterlandske kultur, men de forsynede ikke afrikanerne med et moralsk rygstød. Kristenhedens fejl skyldes imidlertid ikke Bibelen. Guds ord har nemlig både forudsagt og fordømt den grådige materialisme, den ærgerrighed og det vellevned der findes i den falske religions verdensimperium, Babylon den Store, hvis største medlem er kristenheden. — 2 Tim. 3:1-5; Åb. 18:2, 4-8.
Guds ord skildrer også den falske religions verdensimperium som en „skøge“ der, åndeligt talt, har bedrevet utugt ved at blande religion og politik. (Åb. 17:1-5, 15, 18) Hun har ikke blot tilladt og opmuntret til spiritisme (som for eksempel juju og ’afrikansk videnskab’) og overtro som har holdt afrikanerne nede, men hun har også medvirket til at de er blevet politisk og økonomisk udnyttet. (Åb. 18:3, 23) Bibelen fortæller at Guds dom over „Babylon den Store“ hastigt nærmer sig. Derfor lyder frihedsråbet: „Gå ud fra hende, mit folk.“ — Åb. 18:4.
Mine afrikanske landsmænds tvivl på at Bibelen kan medvirke til en tryg fremtid er derfor grundløs. Bibelen fordømmer kristenheden for den dårlige behandling den har givet mennesker verden over, Afrika indbefattet. Desuden indeholder Bibelen gennemprøvede principper der kan gøre det nuværende liv mere lykkeligt, sammen med sikre løfter om en fredelig og tryg fremtid for hele menneskeheden. I overensstemmelse med disse principper er mange afrikanere gået bort fra polygami, en livsform der giver mange problemer, og er gået over til et monogamt familiemønster, hvilket har gjort familiens medlemmer meget lykkeligere.
Jeg ved hvad jeg taler om, for jeg er et af Jehovas kristne vidner, ligesom hundredtusinder af andre afrikanere der har foretaget bemærkelsesværdige forandringer i deres personlighed for at bringe deres liv i harmoni med Bibelens principper. Vi er helt ærlige når vi kalder hinanden brødre og søstre; vi har alle forladt kristenhedens kirker og er holdt op med at udøve spiritisme. I en artikel med titlen „Jehovas Vidner i Kenya“ har en sociolog fra Oxford ved navn Bryan R. Wilson omtalt den virkning Bibelens principper har haft på vort liv:
„[De] indskærper en ret streng etik med hensyn til den enkeltes integritet, [og] dens resultater er sikkert mere bemærkelsesværdige end kirkernes overfladiske moral og tomme retorik . . . Ved for eksempel at lægge vægt på værdier som præcision, ærlighed, ædruelighed, properhed og en samvittighedsfuld adfærd lærer de en indstilling der har betydning både for deres arbejde og for det offentlige liv. Ved at nægte at modtage bestikkelse udviser et afrikansk Jehovas vidne en opførsel der er helt usædvanlig i de afrikanske lande.“
Med hensyn til politiske stridigheder følger Jehovas vidner Jesu ord om at hans disciple „ikke er en del af verden“. (Joh. 15:19, 20) Vi er fuldstændig neutrale i denne verdens politik. Dette har medført at titusinder af os her i Afrika er blevet forfulgt på det frygteligste, og nogle af os er endog blevet slået ihjel. Men vi kan ikke bryde vor neutralitet, for vi ved fra Bibelen at det kun er Guds himmelske regering der kan sikre os en tryg fremtid. Den vil snart fjerne alle menneskehedens riger og give hele jorden en guddommelig regering. — Dan. 2:34, 44.
Denne himmelske regering vil forene hele menneskeheden under ét hoved, Jesus Kristus. Den vil omdanne jorden til et paradis og gøre menneskeheden fuldkommen. Da vil sygdom, forbrydelser og vold, ja selv døden, ikke være mere. (Åb. 21:1-5) Milliarder af døde vil vende tilbage til livet ved en opstandelse og få del i en lykkelig fremtid. (Joh. 5:28, 29; Apg. 24:15) Til den tid vil folk fra alle racer og med vidt forskellig kulturel baggrund forbedre livskvaliteten her på jorden ved at sætte tilbedelsen af Jehova Gud og Bibelens principper først i deres liv. Over 300.000 Jehovas vidner i Afrika glæder sig over disse fremtidsudsigter, som i øvrigt er afrikanernes og hele menneskehedens eneste håb for fremtiden.