Forstår du betydningen af det du ser?

DET ser ud til at folk har sværere og sværere ved at enes i vore dage. Den manglende evne til at forene modstridende synspunkter forekommer i næsten ethvert forhold mellem mennesker. Uanset hvad grunden er, er det en sag der skaber alvorlig bekymring hos mange.

I familielivet

I tidligere århundreder var det kun et mindretal der betragtede skilsmisse som en antagelig måde at løse ægteskabelige problemer på. Man ønskede at holde sammen „til døden os skiller“.

Men i dag betragter et voksende antal mennesker ægteskabet som en midlertidig ordning. Nogle lande rapporterer at et flertal af ægteskaber før eller siden vil ende med skilsmisse. En tysk avis nævnte for nylig at „den opfattelse at hele livet skal leves med det samme menneske, er på retur“. Og New York Magazine skrev: „Kun et fuldkomment forhold er godt nok. Ingen ønsker at slå sig til tåls eller at tilpasse sig.“

På arbejdspladser

Den større indflydelse som fagforeningerne har øvet siden århundredskiftet har betonet forskellene mellem arbejdsgivere og ansatte. Gennem strejker har de henledt offentlighedens opmærksomhed på at interne forsøg på at nå til enighed er slået fejl. Mens man forsøger at slutte forlig kan der gå uger, måneder og endog år.

En statistisk undersøgelse i 13 lande på fem kontinenter har vist at der fra 1938 til 1970 var en 286 procents stigning i antallet af strejkevarsler, og en 709 procents stigning i tabt arbejdstid under forligsforhandlingerne, foruden andre tab.

Angående en strejke mod Britisk Stål i 1980 sagde en rapport i bladet Time: Den „blev den længste i den britiske efterkrigshistorie“. Da man endelig nåede til et forlig „havde hverken arbejdere eller ledere megen grund til at være lykkelige“.

Det er ikke blot flere mennesker der strejker, men også flere slags mennesker. Førhen var en strejke blandt læger, politi, skolelærere og andre offentligt ansatte næsten utænkelig. Det er den ikke mere. Ikke engang blandt præster. I Italien iværksatte 50 præster for få år siden en slowdown-strejke fordi de ikke kunne blive enige med Vatikanet om visse forandringer i kirkeadministrationen.

På regeringsplan

Især siden Folkeforbundet blev oprettet efter den første verdenskrig har internationale uoverensstemmelser antaget nye dimensioner. I 1945 blev Folkeforbundet efterfulgt af De forenede Nationer. Indtil nu har denne organisation været i stand til at forhindre en tredje verdenskrig. Men har den været i stand til at løse de lokale konflikter som mange mennesker frygter vil kunne udløse en atomkrigs ragnarok?

Overvej en rapport fra Stockholms internationale Fredsinstitut, som siger at ’på en hvilken som helst dag udkæmpes der i gennemsnit 12 krige forskellige steder i verden’. Og ifølge en undersøgelse der er refereret i tidsskriftet Esquire, har der været mere end 150 krige siden den anden verdenskrig sluttede i 1945.

Det er tydeligt at De forenede Nationer ikke i særlig høj grad formår at hjælpe nationerne til at opnå fredelige aftaler. Og ved at ophøje lokale problemer til „verdensproblemer“ der skal løses af en verdensomfattende sammenslutning, har man blot forstørret omfanget af de uoverensstemmelser som findes blandt nogle af medlemsnationerne.

Desuden er de internationale aftaler ofte til meget lidt nytte. I virkeligheden er de ikke meget mere end aftaler om at blive ved med at drøfte uoverensstemmelser.

Hvad betyder det?

Nogle vil måske bagatellisere hele sagen ved at sige at familier, arbejdere og arbejdsgivere såvel som nationer altid har haft uoverensstemmelser. Det er sandt. Men spørgsmålet er: Har enkeltpersoner og nationer lettere ved at blive enige i dag, eller har de sværere ved det? Er folk mindre egocentriske og selviske i dag end de var i tiden før 1914, eller er det gået i modsat retning?

Uanset hvordan man ser på det, er der kun få som vil benægte at vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Bibelen har forudsagt sådanne tider i Andet Timoteusbrev 3:1-5, hvor den blandt andet siger at folk der lever på den tid vil være „uforsonlige“. På grundlag af det du personligt har set, synes du da ikke at dette er en god beskrivelse af vor tids verden?

Bibelen siger at menneskenes manglende evne til at enes, i særlig grad ville kendetegne „de sidste dage“. At dette er så fremherskende i dag, er en af grundene til at Jehovas Vidner tror at vi lever i „de sidste dage“ af Satans onde og gudløse ordning. Ifølge sit løfte vil Gud snart forene hele menneskeheden ved hjælp af sit eget retfærdige rige. Lykkelige familier, gode arbejdsforhold og en fuldkommen regering vil da gøre det meget lettere for folk at enes.

[Grafisk fremstilling på side 20]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Skilsmisser steget stærkt i dette århundrede

Procent af ægteskaber

50

45

40

35

30

25

20

15

10

 5

 0

1900 1910 * 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1975 1980

— USA

— Tyskland

-- Canada

* Første verdenskrig

[Illustration på side 20]

Strejke

[Illustration på side 21]

Verdenskrig — ingen før 1914

150 krige siden 2. verdenskrig

Over 90.000.000 døde i krige siden 1914