Hvad er der i vejen med Martin?

TOÅRIGE Martin var som en snurretop i evig bevægelse — han kunne ikke sidde stille. Han faldt ikke i søvn før midnat, men stod op tidligt om morgenen — ivrig efter at komme i gang. Han gjorde ikke bare hvad han ikke måtte, men havde det også med at slå alting i stykker. Hans koordination var så dårlig at han altid faldt over sine egne ben og stødte ind i et eller andet. „Han er en rigtig dreng,“ sagde andre til hans moder. „Han kommer over det.“

Men han kom ikke over det. Da Martin var fem, havde han meget svært ved at udtrykke sig, sammenlignet med andre femårige. Det var vanskeligt for ham at formulere sine tanker. Da han var seks, kunne han endnu ikke skrive alfabetets bogstaver eller skelne farverne fra hinanden, og da han begyndte i skolen mangedobledes problemerne. Han kunne ikke sidde stille. Han kunne ikke samle sig om gruppearbejde, ikke engang i kort tid ad gangen. Alligevel beskrev læreren ham som en følsom dreng, der gjorde sig umage for at gøre det rigtige.

Martin blev også meget let distraheret. Ja, han kunne ikke engang gå fra køkkenet til badeværelset for at vaske hænder uden at foretage sig en hel masse andet på vejen. Og når han endelig nåede ud på badeværelset, havde han glemt hvad det var han skulle!

Han fik også raserianfald — ukontrollerede og tit helt skræmmende vredesudbrud med heftig gråd og stampen og sparken i gulvet. Hver gang Martins forældre bad ham om at gøre et eller andet, skete der det samme — han hørte ikke efter. Tit fik han smæk, men det lod heller ikke til at hjælpe noget. Martins moder vidste ikke sine levende råd!

Var Martin ulydig med vilje? Nej. Var han mentalt retarderet? Heller ikke. Jamen, lå hans intelligens da under middel? Nej, faktisk havde han en ganske normal intelligens. Men hvad var det så der var galt med ham? Jo, Martin havde indlæringsvanskeligheder.

[Illustration på side 3]

Har dit barn svært ved at lære?