Tænker du på at købe et kæledyr?

„DER sidder en vovse i mit vindue,“ lyder det i en populær sang fra 50erne, „en sød, lille logrende fyr.“ Man kan næsten ikke stå for de søde små pelskugler der tumler sig i leg hos dyrehandleren. De nuttede små hoveder og bønfaldende øjne synes at sige: „Vil du ikke nok tage mig med hjem?“ Mange finder dem så uimodståelige at de ganske impulsivt køber sådan „en sød, lille logrende fyr“.

Foruden de dyr man ser hos dyrehandleren er der dem som børn tager med hjem — ofte hunde af så blandet race at end ikke en ekspert altid kan udrede trådene. Børnene viser det hjælpeløse dyr frem og siger med store øjne: „Se! Den har fulgt efter mig hele vejen hjem! Må jeg ikke nok beholde den?“ Ofte kan forældrene ikke få over deres hjerte at sige nej, og lader hunden blive optaget i familien.

I mange tilfælde får denne situation imidlertid et sørgeligt efterspil. Efter et år eller to køres hunden ud til en anden del af byen og sættes af — idet ejerne håber at en familie i området vil tage den til sig. Eller hunden efterlades et sted ude på landet og må klare sig selv.

Grusomheder som disse forekommer i stort tal i ferietiden når folk skal ud at rejse. Fra Frankrig forlyder det at der hvert år i august er 300.000 hunde der overlades til at klare sig selv, og i Italien anslår man at det hvert år i ferietiden går ud over omkring én million hunde. Formanden for Foreningen til dyrenes Beskyttelse i Italien siger: „Italienere har en tendens til at tage deres kæledyr for givet. Ofte anskaffer de dem kun for at glæde børnene, som et nyt stykke legetøj. Forældrene er ikke interesseret i kæledyrene, og når ferietiden kommer og børnene har andet at tænke på, er der en god lejlighed til at slippe af med uvelkomne gæster.“

Nogle tror at deres uønskede kæledyr vil få et godt hjem hvis de slippes løs i nærheden af et dyreinternat. Men det er ønsketænkning, som den følgende rapport viser: „Det humanistiske Selskab i De forenede Stater erfarede ved en undersøgelse for nylig at 15 til 17 millioner katte og hunde blev afleveret på landets dyreinternater i 1973. Det er rystende at tænke på at 13,5 millioner af dem blev aflivet.“ Her i landet bliver der alene i København aflivet mindst 10.000 katte om året — og i dette tal er de vilde katte ikke medregnet.

Om forholdene i England viser de tilgængelige statistikker at 55 procent af de hunde der indleveres til dyreinternater bliver aflivet. I Toronto aflives 73 procent og i New York er det 83 procent. En ekspert bemærker: „Dyrlæger, samt private og offentlige dyreinternater, bruger mere tid på at aflive dyr end på at hjælpe dem. De er blevet dødens købmænd.“

Hunde og katte er meget formeringsdygtige — man anslår at der i De forenede Stater fødes 2-3000 hver eneste time. Tallet kunne let komme op på 10.000 hvis de herreløse dyr regnes med, hævder nogle. Problemet kunne løses hvis alle lod deres kæledyr sterilisere. Men dette er nogle imod, fordi de ønsker at deres børn skal opleve fødselens mirakel.

Dyrene må betale en høj pris for denne undervisning af børnene. „Måske,“ siger man fra Det humanistiske Selskab i Atlanta, „bør børnene også underrettes om hvordan det ender — at kæledyret dør i et bur eller i et internat fordi vi simpelt hen ikke kan skaffe hjem til dem alle. Kun én ud af seks hundehvalpe får et hjem, og for katte er det én ud af tolv.“

Antallet af kæledyr vokser hastigt. Udviklingen kan og skal vendes — af hensyn til de uskyldige og hjælpeløse ofre.