FN — som én mand så det

„ALBERTINA“, en fire-motorers DC-6B flyvemaskine, fløj lavt ind over det afrikanske buskland. Den var lige fløjet hen over Ndola-lufthavnen i Nordrhodesia (nu Zambia). Blandt de 16 ombordværende var en af de mest betydningsfulde mænd i verden på den tid.

I nattemørket lagde piloten an til landing. „Få øjeblikke senere ramte propellerne trætoppene . . . Vingespidsen blev flået af, og i løbet af de næste få sekunder blev mere og mere af vingen revet af. . . . To hundrede og halvtreds rædselsfyldte meter efter det første strejf af træerne stødte den sidste stump af ’Albertinas’ venstre vinge ind i foden af et termitbo. Flyvemaskinen svingede rundt og slog kolbøtter mod venstre indtil den stod stille og brød i brand, med næsen pegende den vej den var kommet fra.“

Da redningsfolkene endelig nåede frem, fandt de i maskinen ligene af 14 mennesker der var brændt ihjel. Den eneste overlevende levede i fem dage. Nogle få meter fra flyvraget fandt man det sønderlemmede lig af De forenede Nationers generalsekretær — Dag Hammarskjöld. Verdens øverste embedsmand, „hr. FN“, som nogle kaldte ham, var død. — The Mysterious Death of Dag Hammarskjold af Arthur L. Gavshon.

FN og kirkerne

Dag Hammarskjölds død kom som et chok for verden. Nogle spekulerede på hvordan FN ville fungere uden ledelse af denne reserverede, intelligente mand der havde sat sit personlige præg på rollen som generalsekretær.

Dag Hammarskjöld er blevet beskrevet som en kristen mystiker. Hans skrifter synes at antyde at han troede han var kaldet af Gud til sin post i FN. Når han talte til kirkelige grupper sagde han at troen på Gud og FN måtte være sideløbende. Ved en lejlighed udtalte han: „Organisationen [FN] og kirkerne står side om side i de bestræbelser som alle mennesker med god vilje, uanset tro eller tilbedelsesform, gør sig for at indføre fred på jorden.“ Han hævdede også: „Trods forskelle i karakter og ansvarsområde har kirkerne og FN et fælles mål og et virkeområde hvor de arbejder side om side.“

Det var også Dag Hammarskjöld der sørgede for indretningen af det meditationsværelse der findes ved FN-bygningens vestibule for offentligheden. Det blev bygget for midler indsamlet blandt muslimer, jøder, katolikker og protestanter. Midt i det spartansk udstyrede rum står der en poleret blok af jernmalm, oplyst af en smal stribe lys.

Hvordan betragtede Dag Hammarskjöld denne sten? Han skrev: „Vi kan betragte den som et alter, tomt — ikke fordi der ikke findes nogen Gud, ikke fordi det er et alter for en ukendt gud, men fordi det er indviet til den Gud som mennesket tilbeder under mange navne og på mange måder.“

Milliarder af mennesker tror på Gud. Mange af dem har set paverne Johannes XXIII, Paul VI og Johannes Paul II såvel som protestantiske gejstlige give deres støtte og velsignelse til FN. Vatikanet har endda en fast observatør i denne fredsorganisation. På grund af denne religiøse støtte tror nogle at FN er Guds vej til indførelse af fred og sikkerhed på jorden. Og nu ser de hen til 1986 som FNs „internationale fredsår“.

Men tror du at FN er Guds vej til indførelse af fred på jorden? Mener du at organisationens 40-årige historie vidner om at Gud velsigner den? Har FN forenet nationerne i fred?

[Illustration på side 3]

Dag Hammarskjöld søgte kirkernes støtte til FN

[Kildeangivelse]

UN photo