Vi betragter verden

I dette nummer af „Vågn op!“ er hele denne del af bladet sat til side til behandlingen af en krise der er opstået i ’demokratiets vugge’.

Religionsforfølgelse i Grækenland – hvorfor?

SØNDAG den 15. juni 1986 var omkring 700 kristne vidner for Jehova samlet til et fredeligt møde i Galaxias-biografen i byen Larisa i Grækenland. De var i færd med at afholde deres halvårlige kredsstævne hvor de studerede Bibelen og lærte at anvende dens kristne principper bedre i hverdagen.

Dette møde var i fuld overensstemmelse med Grækenlands grundlov, der trådte i kraft i 1975, og hvori det hedder at „grækere skal have ret til at samles fredeligt og uden våben“. Grundloven siger også at „trosfriheden er ukrænkelig“, og tilføjer: „Alle kendte trossamfund skal være frie og deres tilbedelseshandlinger skal foregå uhindret og under lovens beskyttelse.“

Men ved 11-tiden denne junidag foregik der en ildevarslende udvikling uden for den biograf hvor disse kristne vidner for Jehova holdt deres fredelige møde. Den lokale avis I Larisa beretter hvad der skete: „Hundreder af mennesker, fortrinsvis medlemmer af kristne [græsk-ortodokse] organisationer fra vor by, samt nogle få præster der førte an, begyndte at samles og at udtrykke deres mishag med dem der befandt sig i biografen — over 700 Jehovas vidner. De så ud som om de var klar til at trænge ind i biografen og afbryde stævnet.“

Pøbelen opholdt sig uden for biografen i flere timer, og situationen blev efterhånden meget truende. Hvad hindrede denne pøbelaktion i at udarte til vold imod de kristne vidner?

Voldshandlinger hindres

Avisartiklen fortsætter: „Den offentlige anklager ankom med et stort antal politibetjente og lagde en dæmper på demonstranterne, der dog fortsatte med at råbe ukvemsord fra det modsatte fortov, alt imens de sang deres salmer og kirkelige hymner.“

Hvordan undslap Jehovas vidner denne spændte situation? Det lokale dagblad Eleftheria beretter: „Den offentlige anklager fra Den første Ret, hr. Spiros Spiliopoulos, . . . måtte blive på stedet i flere timer, og ved brug af alle sine . . . diplomatiske evner fik han omsider splittet hoben ved halvtre-tiden om eftermiddagen, netop som Jehovas vidner skulle til at forlade biografen. Derved undgik man voldshandlinger.“

Hvor stor risikoen for voldshandlinger ved den lejlighed havde været, ses af følgende udtalelse fra en præst, der citeres af den samme avis: „Næste gang borgmesteren lader [Jehovas vidner] låne biografen, tager vi vores spader og smadrer det hele!“

Biskoppen udtaler sig

Hvad mente højtstående kirkefolk om præsternes og deres tilhængeres skandaløse opførsel? Eleftheria skriver: „Hans højærværdighed ærkebiskop Seraphim har rost de skarer af troende der deltog i demonstrationen.“ Avisen tilføjer at han „udtrykte sin oprigtige glæde over det [ortodokse] folks energiske optræden og af hele sit hjerte håber at Herren vil støtte og styrke de troende så de, hvis der bliver behov for det, på en energisk og effektiv måde kan gøre opmærksom på deres tilstedeværelse.“

Biskoppen kritiserede byen Larisa for at have ladet „kirkens og vort lands fjender holde deres antikristelige stævne“ i biografen. Dernæst fremsatte han denne slet tilslørede trussel mod de politiske myndigheder: „Vort land, mine herrer, er officielt ortodoks, og statens tjenere har ikke ret til aktivt at støtte dens fjender.“ Han tilføjede: „Det kristne, ortodokse folk tillader det ikke, og folket vil ikke tilgive dets ledere dette.“

Pressens reaktion

Det vakte afsky hos mange iagttagere af situationen i Grækenland at se den græsk-ortodokse kirke vise en sådan skinhellighed. I årtier er Jehovas vidner blevet forfulgt og ydmyget på præsteskabets foranledning.

Den lokale avis I Alithia bragte en artikel af Sarantos Vounatsos med titlen „Fra tilværelsens overdrev — en opførsel som farisæernes.“ I forbindelse med pøbelaktionen spurgte forfatteren: „Hvad skal alt dette til for? Og hvem var det der førte an? Hvis jeg ikke tager fejl, havde [Jehovas Vidner] et eller andet møde. Og de andre? Det var nogle præster og en samling medløbere!“

Vounatsos fortsatte: „’Lad dem [Vidnerne] blive pælfæstet,’ råbte hoben. Men var de der befandt sig i denne hob, selv kristne? Det hævdede de hårdnakket gennem deres råb! Og deres ’leder’ var beklageligvis en rablende . . . præst! Han truede, bandede og prædikede demonstrativt, og på et tidspunkt kom han også til at minde om en gidseltager, for han viste sit ur frem og sagde at han gav alle dem i biografen fem minutter til at komme ud, ellers . . . ville eksekutionen begynde! ’Ellers trænger vi ind og smadrer deres hoveder, mine brødre,’ hørte man ham sige.“

Journalisten fordømte præsternes aktion mod Jehovas vidner, og spurgte: „Hvorfor? Har de gjort jer noget? Hvordan? Ved at holde møde? Jamen, hvorfor holder I så ikke også et møde? Har de slået jer? Så vend den anden kind til! I går jo frem efter princippet om ’øje for øje’! Hvorfor? Har de sat jer kniven for struben? Vil I møde dem med vold? Så var det en fejltagelse at I blev præster! . . . Ønsker I at føre jer frem med farisæiske handlinger? Så pas på, for hvis I fortsat gør det, vil I ikke længere have hverken [Guds] eller vor barmhjertighed og nåde.“

I juli bragte søndagsavisen Eleftherotipia, der udkommer i Athen, en artikel med titlen: „Religionsforfølgelse: Europa rejser anklager mod Grækenland fordi kirkelige fanatikere stifter brand, truer og prygler.“ Artiklen nævnte at den udenlandske presse er begyndt at skrive om trosfriheden i Grækenland. Den citerede The Wall Street Journal for 16. juni 1986, hvori der var en artikel med titlen „Grækenlands ortodokse kirke anklages for at undertrykke aktivister fra andre sekter.“

Eleftherotipia oplyser at den ortodokse kirke har en afdeling for ’anti-kætteri’ i Athens ambassadekvarter. Her sidder præsten Antonios Alevizopoulos og „skriver traktater mod evangeliske kristne, pinsefolk, Jehovas Vidner — der alle efter hans mening er kættere som ’truer individet og samfundet’“.

En protestantisk missionær citeres for at have sagt at der inden for de sidste få år er blevet arresteret mange hundrede for at have hvervet proselytter, „deriblandt 890 Jehovas vidner alene i 1983“.

Den samme artikel i Eleftherotipia nævner også nogle af de overgreb Jehovas vidner i Grækenland er blevet udsat for. Der er blandt andet blevet sat ild på nogle Jehovas vidners hjem; en dør og nogle vinduer i en rigssal er blevet smadret, og der er blevet gjort forsøg på at afbryde Jehovas Vidners bibelske møder.

Det hele kulminerede med at en munk overfaldt en 79-årig forkynder på gaden. Offeret døde som følge af overfaldet. Det er ikke så mærkeligt at den samme avis omtaler „trosfrihedens sårbarhed i det land hvor demokratiet kom til verden“.

Chokerer det dig at høre at religionsforfølgelse, hykleri og præster der samler pøbelsværme i vor oplyste tid stadig forekommer i Grækenland, der i århundreder er blevet kaldt ’demokratiets vugge’? Hvordan kan en sådan situation eksistere i et land hvis grundlov garanterer undersåtterne trosfrihed?

En forældet lov

Det der gør denne situation mulig er en gammel lov der stadig er i kraft, skønt den ikke er nævnt i grundloven. For knap et halvt hundrede år siden, i slutningen af 1930rne, blev Grækenland, skønt et monarki, regeret af diktatoren Metaxas. For at have hånd i hanke med opførelsen af tilbedelsessteder der ikke tilhørte den græsk-ortodokse kirke, vedtog man dengang en lov.

Denne gamle lov omfatter følgende bestemmelse: „Enhver der søger at hverve proselytter straffes med fængsling og bøde.“ Men hvordan defineres ’hvervning af proselytter’? Loven siger: „Udtrykket ’hvervning af proselytter’ omfatter følgende: Ethvert direkte eller indirekte forsøg på at gribe ind i anderledestænkendes religiøse samvittighed for at ændre deres samvittighedsmæssige holdning.“

Ifølge denne definition vil blot det at diskutere trosforskelle være ulovligt! Det kunne betragtes som et forsøg på ’at gribe ind i andres religiøse samvittighed for at ændre deres samvittighedsmæssige holdning’! Men at lovlydige borgere forfølges og fængsles fordi de udveksler meninger om religion, er noget der sætter os tilbage til den mørke middelalder. En sådan intolerance findes ikke i noget andet vestligt, demokratisk land i dag.

Håndhævelsen af denne forældede lov betyder at Jehovas vidner og andre i Grækenland behandles særdeles uretfærdigt, og loven strider mod principperne om trosfrihed i Grækenlands grundlov.

Retssager på Kreta

Spørgsmålet om trosfrihed har også for nylig skabt opmærksomhed i den græske ø-provins Kreta. Her søgte Jehovas Vidner om juridisk anerkendelse, og deres anmodning blev efterkommet. Kretas biskopper protesterede imidlertid, og anerkendelsen blev trukket tilbage.

Med hvilken begrundelse? At Jehovas vidner ikke er kristne fordi deres lære ikke svarer til den definition af ’kristendom’ som den græsk-ortodokse kirke har opstillet! Men Jehovas vidner er kendt over hele verden for at være kristne, nogle der tror på Jesus Kristus som genløseren, Guds søn, og som adlyder hans lære. At Jehovas vidners tro er kristen, er desuden blevet fastslået ad juridisk vej af regeringer i hele verden, hvilket viser at den græsk-ortodokse kirkes påstande er grebet ud af luften.

Jehovas vidner har appelleret deres sag til en højere retsinstans i Grækenland. De stoler på at retfærdigheden vil ske fyldest uden ’hjælp’ fra den græsk-ortodokse kirkes præsteskab.

Loven om hvervning af proselytter (og den kretiske domstols afgørelse) er til skade for Grækenlands regering og for landets internationale ry som ’demokratiets vugge’.

Vi håber derfor at Grækenlands retsvæsen vil træffe en afgørelse der harmonerer med landets grundlov og med de principper om trosfrihed der garanteres af De forenede Nationers menneskerettighedserklæring, som Grækenland har underskrevet.