Grækenlands kirke truer med vold og hindrer et stævne

I NÆRHEDEN af Piræus, Athens havneby, ligger „Fredens og Venskabets Stadion“. Men i begyndelsen af august i år skrev avisen Ta Nea, der udkommer i Athen: „Der herskede en atmosfære af krig i Piræus i går, hvor den kendte biskop Callinicos . . . gav ordre til at alle kirkeklokkerne skulle ringe. Der opstod et sådant kaos at mange af havnebyens indbyggere troede at der var sket en katastrofe; nogle fik endda den tanke at der måske var udbrudt krig!“

Hvordan kunne dette ske i forbindelse med et stadion der er viet ’freden og venskabet’? Urolighederne var forårsaget af et ondsindet angreb fra præster ved den græsk-ortodokse kirke. En biskop førte an ved at true med at samle sine sognebørn så de i sluttet trop kunne marchere ind på stadionnet og beslaglægge det med magt for at hindre andre i at benytte det.

Denne biskop mener selv at han repræsenterer Fredsfyrsten, Jesus Kristus. Alligevel tilsidesatte han loven og truede med voldelige pøbeloptøjer — i direkte modstrid med Kristi lære. Hvorfor? Fordi stadionnets ledelse havde givet nogle fredelige og lovlydige borgere, Jehovas vidner, tilladelse til at holde et sommerstævne på stedet. Kontrakterne var underskrevet, og Jehovas vidner havde allerede brugt henved 6000 timer på at rengøre stadionnet så det var klar til brug.

Som en redaktør skrev i Ta Nea: „Callinicos truer endda med at beslaglægge stadionnet hvis tilladelsen ikke trækkes tilbage; han planlægger messer, prædikener, litanier og lignende, men jeg må indrømme at jeg ikke rigtig forstår hele dette postyr. . . . Jeg kan kun undres over situationen, for vi lever i 1988, der er kun 12 år til vi går ind i det 21. århundrede, og landets grundlov garanterer trosfrihed.“

Et stævne forpurres

På trods af at grundloven garanterer grækerne frihed til at samles og tilbede Gud, forlangte præsteskabet at tilladelsen skulle trækkes tilbage, og myndighederne gav efter for presset. De valgte at gå imod lov og orden, at undsige Grækenlands grundlov. Lejekontrakten blev derfor hævet.

Blot tre dage før stævnet skulle begynde blev Jehovas vidner nægtet ret til at samles på stadionnet. De uskyldige blev ofre, hvorimod de skyldige, der truede med at bryde loven og anstifte pøbeloptøjer, fik medhold. Retten blev bøjet!

Men denne modstand er ikke noget nyt. I flere årtier har den ortodokse kirke i Grækenland fanatisk modarbejdet Jehovas vidner. Selv for nylig er pøbler anført af præster gået til angreb på Jehovas vidner mens disse har været samlet i fred. Præster og deres sognebørn har hånet, chikaneret og overfaldet Jehovas vidner, og de har presset myndighederne til at arrestere og fængsle dem for deres forkyndelse. Alt dette til trods for at Grækenland er et demokrati, og at landets grundlov garanterer trosfrihed.

’Et kendt kristent trossamfund’

Græske domstole har afsagt dom om at Jehovas Vidner er ’et kendt kristent trossamfund’ der har ret til at blive beskyttet af Grækenlands grundlov. I 1987 erklærede Underretten i Hania på Kreta for eksempel: „Jehovas Vidner . . . er et kendt trossamfund og en anerkendt sekt.“ Domstolen udtalte også at deres forkyndelse ikke kommer ind under den form for hvervning af proselytter som forbydes af grundloven: „Hvervning af proselytter består i andet og mere end at sælge litteratur fra dør til dør, eller i at invitere folk til en teologisk drøftelse.“

Domstolen anerkendte at Jehovas vidner omfattes af artikel 13, paragraf 1, i den græske grundlov. Denne artikel lover enhver indbygger i Grækenland trosfrihed. Domstolen bemærkede at dette gælder den enkeltes „frihed til at tro på en religion efter eget valg,“ samt „retten til at skifte [religion], endda flere gange“. Desuden mindede domstolen om at „friheden til at give udtryk for sin religiøse tro mere specifikt beskyttes af artikel 9, paragraf 2, om ’beskyttelse af menneskerettighederne’, i Romtraktaten der blev vedtaget den 11. april 1950“.

Domstolen i Hania tilføjede: „Friheden til at give udtryk for sin religiøse tro beskyttes også af artikel 14, paragraf 1, i grundloven af 1975: ’Enhver må give udtryk for sine betragtninger og sprede dem mundtligt, skriftligt og på tryk.’“ Domstolen drog derefter denne konklusion: „Spørgsmålet om bevarelse af den ortodokse kristne tro vedrører ikke kun præsten og teologen, men enhver troende.“ Og det tilføjedes at „bladene ’Vagttårnet’ og ’Vågn op!’ spredes fuldt lovligt“.

Tilsvarende sagde en græsk appelret i retsafgørelse 354/1987 at Jehovas Vidner „er ’et kendt trossamfund’ i den betydning der sigtes til i grundlovens artikel 13, paragraf 2“. Domstolen bemærkede at „uoverensstemmelserne mellem Jehovas Vidners lære og de fundamentale principper . . . i den [græsk-]ortodokse kirkes trosbekendelse ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for at betragte [Jehovas Vidners] lære som stridende imod den offentlige orden“. Den påpegede desuden at Jehovas Vidner er kristne, „eftersom Jesus Kristus er den centrale figur i deres lære“.

En middelalderlig holdning

Trods alle disse retsafgørelser og den beskyttelse grundloven skulle yde, er det græske folks frihed endnu en gang blevet krænket på grund af præsteskabets middelalderlige holdning. Endnu værre er det at de myndighedspersoner der skulle håndhæve loven, har bøjet sig for det græsk-ortodokse præsteskabs inkvisitionsagtige indstilling. Hvor sørgeligt at demokratiet forhånes så groft i netop det land der er blevet kaldt „demokratiets vugge“.

Læg imidlertid mærke til hvad The New York Times skrev den 25. august i år: „[Grækenlands] regering . . . har afvist et krav fra den græsk-ortodokse kirke om at Martin Scorseses film ’The Last Temptation of Christ’ [Kristi sidste fristelse] skulle forbydes i Grækenland. At forbyde denne film, udtalte regeringen, ville stride mod socialismens principper og den kunstneriske frihed.“ Skønt mange mener at denne film er en hån mod Jesus, afviste myndighederne kirkens krav om at den skulle forbydes. Men de afviste ikke kirkens krav om at Jehovas Vidner skulle nægtes deres juridiske ret til at benytte et offentligt stadion til et kristent møde.

Det er ironisk at dette stadion netop kaldes „Fredens og Venskabets Stadion“! I hele verden har Jehovas vidner ry for at fremme freden og venskabet mellem mennesker af alle racer og nationaliteter. Men i sidste øjeblik, blot på grund af præsternes indvendinger, blev de hindret i at udnytte deres grundlovssikrede ret til at forsamles.

Vidnerne finder en løsning

Dette kontraktbrud hindrede dog ikke Jehovas vidner i at afholde deres stævne. Trods mange vanskeligheder traf de øjeblikkelig foranstaltning til at flytte det til en bakkeskråning bag Jehovas Vidners stævnehal i Malakasa uden for Athen.

Stævnet blev afviklet efter programmet, og med stor succes. En stor del af de mange tilhørere måtte imidlertid sidde udendørs i den bagende sommersol i stedet for i en luftafkølet idrætshal.

Denne begivenhed blev omtalt i hele Grækenland. Mange gav udtryk for forfærdelse over præsternes ondsindede, forræderiske handlinger og gik i rette med dem. Deres trusler om pøbeloptøjer måtte mildest talt også betegnes som ukristne.

Det fire dage lange stævne i Malakasa var telefonisk forbundet med lignende stævner i Thessalonika, på Kypern og Kreta, og over 30.000 grækere, foruden delegerede fra andre lande, var begejstrede og opmuntrede over det de så og hørte.

Tankevækkende spørgsmål

Præsteskabets og visse myndighedspersoners handlinger har rejst mange spørgsmål. For eksempel skrev avisen Athens News i en ledende artikel at „Grækenland gør alt for at opnå at De Olympiske Lege i 1996 kan holdes i Athen. . . . At kirken kan påvirke [kulturministeriets sportssekretariat] til at aflyse begivenheder af denne art rejser nogle tvivlsspørgsmål som regeringen må have afklaret, navnlig i betragtning af de bestræbelser der gøres for at få olympiaden til Athen i 1996.“

Det hed videre i artiklen: „’Der vil komme sportsfolk og gæster fra alle trosretninger til De Olympiske Lege — muslimer, buddhister, protestanter, katolikker og andre — og der vil komme ateister fra østblokken. Hvis sportsfaciliteterne ikke er til rådighed for medlemmer af en bestemt sekt, vil andre så være velkomne?’ spurgte en observatør i går. Han tilføjede: ’Medmindre der kommer en eller anden forklaring, smager denne sag af en intolerance og et hykleri uden lige — og et sådant image har Grækenland ikke råd til at få.’“ Alle anstændige, frihedselskende mennesker vil tilslutte sig dette.

[Tekstcitat på side 10]

Domstolen erklærede at den enkelte har ’frihed til at tro på en religion efter eget valg, og ret til at skifte religion’

[Tekstcitat på side 11]

Hvor sørgeligt at demokratiet forhånes så groft i „demokratiets vugge“