Religionsfriheden under angreb i Grækenland
SÆTTER du pris på frihed? Det gør de fleste. De vil gerne være frit stillet med hensyn til politik, økonomi og religion — naturligvis inden for lovens rammer. Hvis man bliver forfulgt for sine meninger ledes tanken straks hen på middelalderens inkvisition.
Men hvad har det med Grækenland at gøre? I dette smukke land hersker der en ejendommelig situation, som er uforenelig med de demokratiske frihedsprincipper.
Friheden og omdømmet i fare
Grækenland har længe været kendt som „demokratiets vugge“, og i 1975 vedtog Grækenland faktisk en demokratisk grundlov for at garantere befolkningen de højt skattede friheder. Grækenlands regering arbejder på at bevare disse friheder.
Der findes imidlertid visse mennesker i Grækenland som forsøger at underminere disse friheder, hvilket i alvorlig grad skader landets omdømme verden over. Disse uromagere har ophidset pøbelen og ført an i angreb på fredelige græske borgere, de har lagt pres på embedsmænd for at få dem til at arrestere og fængsle disse borgere, og de har arbejdet på at nægte lovlydige grækere deres rettigheder. Dette har nu stået på i mange år til trods for grundlovens garantier.
Hvorfor sker dette? Hvem går det ud over? Lad den græske presse berette om situationen.
Angreb og arrestationer
Grækenlands grundlov erklærer at „grækere skal have ret til at samles fredeligt og uden våben“. Den siger endvidere at „trosfriheden er ukrænkelig“, og tilføjer: „Alle kendte trossamfund skal være frie og deres tilbedelseshandlinger skal foregå uhindret og under lovens beskyttelse.“
Søndag den 15. juni i år var flere hundrede Jehovas vidner samlet til et fredeligt møde i et biografteater i Larisa i Grækenland. De var samlet for at studere Bibelen og drøfte hvordan man på en bedre måde kunne anvende dens kristne principper i dagligdagen.
Men bemærk så hvad der skete. Den lokale avis I Larisa skriver: „Hundreder af mennesker, fortrinsvis medlemmer af kristne [græsk-ortodokse] organisationer fra vor by, samt nogle få præster der førte an, begyndte at samles og at udtrykke deres mishag med dem der befandt sig i biografen — over 700 Jehovas vidner. Det så ud som om de var klar til at trænge ind i biografen og afbryde stævnet.“
Dette stod på i omkring tre timer. Pøbelen blev til sidst splittet af et stort politiopbud. Larisa-avisen Eleftheria beskrev hvilken sindsstemning præsterne der ophidsede pøbelen befandt sig i, da den citerede disse ord af en græsk-ortodoks præst: „Næste gang borgmesteren lader [Jehovas vidner] låne biografen, tager vi vores spader og smadrer det hele!“ En biskop gav offentligt udtryk for at han godkendte pøbelens handlinger.
I Larisa-avisen I Alithia udtrykte skribenten Sarantos Vounatsos sin indignation over præsternes handlemåde. Han bemærkede at denne pøbel havde samme mentalitet som den folkeskare der krævede Jesu død da de råbte: „Lad ham blive pælfæstet!“ Om pøbelen i Larisa skrev han: „Deres ’leder’ var . . . en rablende . . . præst! Han truede, bandede og prædikede demonstrativt, og på et tidspunkt . . . gav [han] alle dem i biografen fem minutter til at komme ud . . . ’Ellers trænger vi ind og smadrer deres hoveder.’“
Avisartiklen henvendte sig til præsterne og spurgte: „Ønsker I at føre jer frem med farisæiske handlinger? Så pas på, for hvis I fortsat gør det, vil I ikke længere have hverken [Guds] eller vor barmhjertighed og nåde.“
Dette overfald er ikke noget enkeltstående tilfælde. Inden for de sidste få år er i hundredvis af ikke-ortodokse troende blevet arresteret, „deriblandt 890 Jehovas vidner alene i 1983,“ hedder det i The Wall Street Journal. I indeværende år, skrev den athenske avis Eleftherotipia, overfaldt en præst en 76-årig forkynder, Vasili Kapeleri, hvilket forårsagede Kapeleris død.
En mentalitet fra den mørke middelalder
Problemets årsag skal findes hos den græsk-ortodokse kirkes præsteskab. Eftersom denne kirke er den dominerende i Grækenland, mener præsteskabet ikke at Jehovas vidner bør have lov til at eksistere. De forsøger at nægte Jehovas vidner deres grundlovssikrede frihed ved at gribe til pøbeloptøjer, overfald og fængsling og ved at lægge pres på domstole. På et tidligere tidspunkt i år har præsteskabets modstand ført til at en domstol på Kreta har nægtet at give Jehovas Vidner juridisk anerkendelse.
I sagsresumeet ved domstolen hævdede den ortodokse kirke at Jehovas Vidner ikke er et „udbredt og anerkendt trossamfund“ og „ikke med rette kan kalde sig kristne“. Af den grund hævder kirken at Jehovas vidner ikke bør have ret til at eje deres egne bygninger til tilbedelse eller til at tale med andre om religion. Men denne mentalitet er middelalderlig. Den genspejler inkvisitionstidens ånd og burde ikke findes i ’demokratiets vugge’.
Jehovas Vidner forsøger ikke at nægte den ortodokse kirke sin ret til at have sine egne kirkebygninger og prædike det den ønsker. Men bør denne kirke i vor moderne tidsalder have lov til med magt at påtvinge alle andre sin religiøse overbevisning? Især når det drejer sig om et demokratisk samfund hvor der i forvejen hersker store meningsforskelle? Noget sådant sker ikke inden for noget andet demokrati i den vestlige verden.
Lande i hele verden anerkender Jehovas Vidner som et kristent trossamfund. Regeringer med forskellige politiske opfattelser har givet dem lov til at bygge deres egne mødesteder og beholde deres tro. At de er et internationalt kendt kristent trossamfund kan ses af at der findes mere end tre millioner aktive forkyndere og fem millioner der overværer deres møder. Der findes 50.000 menigheder i over 200 lande.
Det er derfor absurd når præsteskabet hævder at Jehovas Vidner ikke er et ’kendt kristent trossamfund’. Præsteskabets indstilling bringer Grækenlands demokratiske regering i vanry. Den er også en fornærmelse mod de millioner af oprigtige kristne Jehovas vidner verden over der ved at mange af deres medtroende har lidt martyrdøden på grund af deres tro.
’Et hemmeligt samfund’?
Kirkens påstand ved domstolen på Kreta om at Jehovas Vidner er en „hemmelig“ organisation, er lige så absurd. Kirken siger: „Jehovas Vidners tro kendes ikke til fulde og er ikke blevet helt afdækket . . . De har intet ’bedested’ og heller ingen offentlige tilbedelsessteder hvor man frit kan komme. Heller ikke deres tilbedelsesritualer er fuldt klarlagt.“
Enhver der blot har det mindste kendskab til Jehovas Vidner ved at sådanne beskyldninger er fuldstændig forkerte. Alle der ønsker at undersøge deres lære kan få den på tryk, og alle fredelige mennesker kan vederlagsfrit overvære deres møder. Faktisk underviser Jehovas vidner ud over hele jorden millioner af mennesker i folks egne hjem for at gøre dem bekendt med Bibelens lære. Verden over modtager Vagttårnsselskabets afdelingskontorer i tusindvis af besøgende hver uge.
Men her er der et paradoks. Hvorfor er Jehovas vidner i Grækenland ikke i stand til at mødes i „bedehuse“? Fordi man har nægtet dem retten til at bygge dem! Og da man har nægtet dem dette, er de tvunget til at samles i private hjem. Og så siger kirken at de holder hemmelige møder! Jehovas Vidner har i hele verden bygget i tusindvis af store bygninger hvor de samles til møder. Men dette kan de ikke gøre i Grækenland.
Man kan derfor bedre forstå hvorfor John Manoledakis, professor i strafferet ved universitetet i Thessalonika, mener at kirkens påstande „aldeles ikke er flatterende for den græsk-ortodokse kirke, hverken hvad kirkens hensigt eller kirkemedlemmernes forstandsevner angår“.
Hvem er kristne?
Jesus og hans disciple blev i det første århundrede ofre for forfølgelse, pøbeloverfald og fængsling, og nogle blev til sidst slået ihjel. Hvem var de ihærdigste forfølgere? Datidens religiøse ledere!
Læg for eksempel mærke til hvad der skete dengang Jesus oprejste Lazarus fra de døde: „De øverste præster og farisæerne . . . lagde . . . så råd op om at dræbe [Jesus].“ Men dermed stillede de sig ikke tilfreds, for „de øverste præster lagde nu råd op om også at dræbe Lazarus, for på grund af ham gik mange af jøderne derud og fik tro på Jesus“. Og det endte med at „de øverste præster og de ældste overtalte folkeskarerne til at bede om Barabbas og at få Jesus ryddet af vejen“. — Johannes 11:47, 53; 12:10, 11; Mattæus 27:20.
Det undrer derfor ingen når Jesus sagde til dem: „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! for I er som hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af de dødes ben og enhver form for urenhed. Således ser I jo også udvendig retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“ (Mattæus 23:27, 28) Desuden var det ofte præsterne der hidsede folk op til at forfølge Jesu disciple.
Vi finder ingen steder omtalt at Jesus gav de kristne besked på at forfølge, fængsle og overfalde dem de var uenige med, eller foranstalte pøbeloptøjer mod dem. I det første århundrede var de sande kristne altså dem der blev forfulgt, ikke dem der forfulgte. Forfølgerne var præster og folk som præsterne havde ophidset. Sådan forholder det sig også i Grækenland i dag.
Er de „antikrister“?
Den græsk-ortodokse kirke hævder også: „Det er ikke blot sådan at Jehovas vidner ikke med rette kan kaldes kristne, hvilket vil sige Kristi disciple, men de er det modsatte . . . antikrister.“
Hvad siger Bibelen om „antikrist“? I Første Johannesbrev 2:22 siges der: „Hvem er løgneren om det ikke er den der fornægter og siger at Jesus ikke er Messias? Denne er antikrist, den der fornægter Faderen og Sønnen.“
Guds inspirerede ord siger altså rent ud at antikrist er en der ikke godkender Jesus. Men det gør Jehovas vidner! De har en urokkelig tro på Jesus og følger hans lære! I virkeligheden kan man ikke blive et Jehovas vidne uden at anerkende Jesus som Guds søn der kom ned fra himmelen, blev pælfæstet og oprejst for atter at stige til himmelen.
Så enhver der siger at Jehovas Vidner er „antikrist“ er enten forkert informeret, er blændet af fordom, eller også har vedkommende ondt i sinde.
’Arbejder for et jødisk styre på jorden’?
En anden af den ortodokse kirkes påstande går ud på at Jehovas Vidner arbejder for et jødisk styre på jorden. Kirken siger: „Deres egentlige men skjulte hensigt, som er hemmeligholdt for størstedelen af tilhængerne, er oprettelsen af et ’verdensomspændende jødisk teokrati’ med hovedsæde i Jerusalem.“
Spørg millioner af Jehovas vidner om det er det de tror! Ikke én vil svare ja. På et tidspunkt mente nogle at visse profetier skulle opfyldes i det bogstavelige Palæstina i dette århundrede, men denne forståelse er man gået bort fra for mere end 50 år siden!
Ordsprogene 4:18 siger at „de retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser“. Dette voksende lys, bestyrket af opfyldelsen af Bibelens profetier, viser tydeligt at republikken Israel i dag aldrig vil anerkende Jesus Kristus som Messias. At hævde at Jehovas kristne vidner prøver at skabe et jødisk rige her på jorden med hovedsæde i Jerusalem er derfor endnu en absurditet. De går tværtimod ind for et himmelsk styre ved Guds rige, sådan som Jesus lærte. — Mattæus 4:17; 6:10.
Ubibelske læresætninger
Når præsteskabet ophidser folk mod Jehovas vidner, benytter de sig af det at Jehovas vidner ikke godkender visse af kirkens læresætninger. Dette drejer sig først og fremmest om treenighedslæren. Men hvad har det med Grækenlands demokrati at gøre? Hvorfor er det nødvendigt at tro på treenighedslæren for at kunne nyde sine borgerrettigheder i Grækenland?
Jehovas vidner benægter ikke Jesu guddommelighed. De tror på Johannes 1:1, der siger om ham at han er „en gud“. Kirken lærer imidlertid at Jesus ikke bare er „en gud“ men at han er den almægtige Gud, en del af tre lige evige og lige mægtige personer.
Guds inspirerede ord, Bibelen, lærer ikke dette. Den siger ligeud: „For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn.“ (Johannes 3:16) På intet tidspunkt hævdede Jesus at være den almægtige Gud. Han sagde at han var ’Guds enestefødte søn’. Enhver der fordomsfrit læser Bibelen vil kunne bekræfte dette. — Johannes 3:18; 10:34-36.
Den ene gang efter den anden sagde Jesus: „Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre.“ „Jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ „Faderen er større end jeg.“ Og Guds ord tilføjer: „Sønnen selv [vil] underlægge sig [Gud].“ — Johannes 5:19; 6:38; 7:16; 14:28; 1 Korinther 15:28.
Treenighedslæren er altså ubibelsk. Hvorfra stammer den da? Den blev antaget ved kirkemødet i Nikæa i 325 e.v.t., hvor frafaldne indlemmede en hedensk idé der havde sin oprindelse i det gamle Ægypten og Babylon. Som historikeren Will Durant har skrevet i værket The Story of Civilization: Part III: „Kristendommen udslettede ikke hedenskabet; den antog det. . . . Tanken om en guddommelig treenighed stammer fra Ægypten.“ Og The New Encyclopædia Britannica siger: „Hverken ordet treenighed eller læren om en sådan forekommer eksplicit formuleret i Det nye Testamente . . . Læren udviklede sig gradvis i løbet af flere hundrede år og under megen strid.“
Hvis den græsk-ortodokse kirke ønsker at tro på treenighedslæren har den lov til det. Men den har ingen ret til at forfølge Jehovas vidner, ophidse til pøbeloverfald og arrestationer eller nægte dem deres rettigheder i et demokratisk land, blot fordi de ikke tror på treenighedslæren.
Lad Grækenlands demokrati stå ved magt
Grækenlands grundlov er klar: „Trosfriheden er ukrænkelig. . . . Alle kendte trossamfund skal være frie og deres tilbedelseshandlinger skal foregå uhindret og under lovens beskyttelse.“
Jehovas Vidner, der er et velkendt trossamfund og nyder juridisk anerkendelse verden over, retter sig efter disse demokratiske principper. De ønsker også at Grækenland skal rette sig efter dem, og ikke lade nogen kirke påtvinge andre sin inkvisitoriske mentalitet ved at forfølge dem der ikke erklærer sig enige i dens synspunkter.
Den græsk-ortodokse kirkes præsteskab ville gøre vel i at følge det råd som en lovlærer fra det første århundrede, Gamaliel, gav. Til de præster der forfulgte Kristi disciple sagde han: „Hold jer fra disse mennesker og lad dem være; (for hvis denne idé eller denne virksomhed er af mennesker, vil den blive gjort til intet; men hvis den er af Gud, vil I ikke kunne gøre dem til intet;) ellers vil I måske blive fundet som nogle der kæmper mod Gud.“ — Apostelgerninger 5:34-39.
Ved samme lejlighed sagde Jesu Kristi disciple: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ Jehovas kristne vidner i dag har den samme indstilling. De vil fortsætte med deres gerning i Grækenland uanset hvad præsteskabet kræver. — Apostelgerninger 5:29.
[Illustration på side 7]
Peter og de andre apostle sagde til datidens præsteskab: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker“