Internationale fredsbestræbelser
Skønt de fleste har et naturligt behov for at leve i fred og sikkerhed, er dette behov forblevet uopfyldt i langt den største del af menneskets historie. I de senere år er der imidlertid sket bemærkelsesværdige fremskridt i de internationale fredsbestræbelser, som det fremgår af følgende oversigt.
1985: (Oktober) De Forenede Nationer fejrer 40 års jubilæum og udråber 1986 som internationalt fredsår.
(November) Statscheferne Mikhail Gorbatjov og Ronald Reagan mødes ved det første topmøde mellem supermagterne i seks år. Reagan taler om at „begynde på en frisk“.
1986: (Januar) Gorbatjov går ind for at alle atomvåben skal være afskaffet i år 2000.
(September) Ved en konference om sikkerhed og nedrustning i Europa underskriver 35 lande — deriblandt De Forenede Stater, Canada, Sovjetunionen og alle de europæiske lande undtagen Albanien — en traktat med henblik på at begrænse faren for at udløse en krig ved et uheld.
(Oktober) Topmødet på Island mellem Reagan og Gorbatjov slår fejl, skønt Gorbatjov udtaler at de var tæt på at træffe „store historiske beslutninger“.
1987: (Januar) Et nyt princip i sovjetisk politik, nemlig glasnost (åbenhed), synes at pege mod nye tider i Sovjetunionen.
(Marts) For første gang i 12 år aflægger en britisk premierminister besøg i Moskva.
(December) Gorbatjov og Reagan underskriver INF-aftalen om fjernelse af kernevåbenbærende mellemdistancemissiler.
1988: (Marts) Det nicaraguanske styre og de antikommunistiske contraer underskriver en våbenhvile og påbegynder forhandlinger om en permanent løsning.
(April) Sovjetunionen erklærer at alle sovjetiske tropper vil være ude af Afghanistan i februar 1989. Etiopien og Somalia indgår aftale om at standse deres konflikt.
(Maj) Vietnam bekendtgør tilbagetrækningen af 50.000 tropper fra Kampuchea inden årets udgang. Resten vil blive trukket tilbage i 1990.
(Juni) Den australske premierminister Bob Hawke siger om Gorbatjov-Reagan-topmødet i Moskva: „For første gang i efterkrigstiden er der udsigt til en verden hvor alle kan leve i fredelig sameksistens.“
(Juli) Iran accepterer FN-resolutionen om våbenhvile i den otte år lange krig mod Irak.
(August) De Forenede Stater indvilliger i at betale sine tilbageholdte bidrag til FN, hvilket Sovjetunionen allerede har gjort. Derved får FN løst sine økonomiske problemer og kommer til at stå stærkere.
(September) Den marokkanske regering og guerillabevægelsen Polisario accepterer den FN-plan der skal gøre ende på 13 års krig i Vestsahara.
(Oktober) FN’s fredsbevarende styrker får tildelt Nobels fredspris. Libyen og Tchad afslutter formelt en langvarig krigstilstand.
(December) I FN bekendtgør Gorbatjov store ensidige nedskæringer af de sovjetiske styrker inden for en toårig periode, samt tilbagetrækning af tropper og kampvogne fra Tjekkoslovakiet, Ungarn og DDR. Sydafrika, Namibia og Cuba indvilliger i at efterleve den FN-resolution der garanterer Namibias uafhængighed og afslutningen på 22 års krig. Halvdelen af de 50.000 cubanske tropper i Angola vil blive trukket tilbage den 1. november, resten den 1. juli 1991. De Forenede Stater indvilliger i at tale med Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, efter at Yassir Arafat har anerkendt Israels ret „til at eksistere i fred og sikkerhed“.
1989: (Januar) Ved en konference i Paris om kemiske våben kræver 149 deltagerlande omgående forbud mod udvikling, produktion, opbevaring og spredning af kemiske våben.
(Februar) Costa Rica, Honduras, El Salvador, Nicaragua og Guatemala underskriver en aftale der skal sikre freden i Mellemamerika. Colombias største oprørsgruppe FARC (Den colombianske revolutionshær) proklamerer våbenhvile, hvilket giver håb om at 35 års guerillakrig nu vil få ende.
(Marts) Udenrigsministre fra 35 lande indleder de såkaldte CFE-forhandlinger i Wien med henblik på reduktion af de væbnede styrker i Europa.
(April) Vietnam bekendtgør en total tilbagetrækning af sine tropper fra Kampuchea den 30. september.
(Maj) Ungarn begynder at fjerne den 40 år gamle pigtrådsspærring langs grænsen til Østrig. På det første møde i over 30 år mellem sovjetiske og kinesiske ledere bebuder man fra sovjetisk side at man vil reducere de asiatisk stationerede hærenheder. Sovjetunionen begynder ensidigt at reducere antallet af tropper og våben i Østeuropa.
(Juni) George Bush’s krav om at der i 1992 skal skæres drastisk ned på tropper, kampvogne, artilleri og luftstyrker i Europa, fik et nyhedsblad til at skrive: „Dette kan faktisk åbne døren for den mest betydelige nedrustning siden afslutningen på den anden verdenskrig.“
(August) Fem mellemamerikanske lande enes om en plan der skal bringe fjendtlighederne i Nicaragua til ophør.
Trods disse fremskridt er der ikke desto mindre stadig langt til fred i mange lande. Folk mister stadig livet som følge af militæraktioner i Nordirland, Libanon, Sudan, Sri Lanka, Afghanistan og Filippinerne — for blot at nævne nogle få. Og selv om mange ser mere optimistisk på udsigterne til fred end de gjorde tidligere, må vi ikke glemme at den anden af de fire apokalyptiske ryttere, rytteren på den ildrøde hest der symboliserer krig, stadig rider i fuld fart hen over jorden. — Åbenbaringen 6:3, 4.