Våben — Ikke kun for mænd
INDEN for reklamebranchen er det maskuline image, forstærket ved et billede af en barsk udseende mandsperson der bærer på en riffel, blevet brugt til at sælge alt muligt — tobaksvarer, biler, tøj, skydevåben og meget andet. Kun annoncørernes fantasi sætter en grænse.
Navnlig i De Forenede Stater er mandfolkebegrebet blevet uløseligt knyttet sammen med skydevåben. På pladser i byerne finder man statuer af sejrrige helte der har et våben enten i hænderne eller stående ved siden. Selv uden forklarende tekst forbinder man straks billeder af mænd med løsthængende seksløbere i bæltet med det vilde vesten. I et utal af engelsksprogede film indgår ordet „gun“ (pistol, revolver) i titlen. Underholdningsudsendelser i fjernsynet og populære teaterstykker bliver ofte levendegjort med lyden af skyderi — når heltene og skurkene afgør deres stridigheder ved ildkampe i enhver tænkelig situation og på ethvert tænkeligt sted. Bløde mænd bliver hårde med en pistol eller riffel i hånden, i virkelighedstro scener med døde kroppe liggende for deres fødder.
Men flere og flere kvinder begynder at interessere sig for skydevåben. I de seneste år handler tv-serier oftere og oftere om kvindelige detektiver og hemmelige agenter der skyder sig ud af vanskelighederne med stor selvsikkerhed og overlegen ildkraft.
Kvinder flokkes på kurser i pistol- og riffelskydning, hvor de affyrer skud efter skud mod menneskelignende figurer i naturlig størrelse som de fylder med skudhuller lige imellem øjnene.
Det kan derfor ikke overraske at man nu kan købe specielt designede „moderigtige“ pistoler til kvinder og at det er en god salgsartikel. „Kvinder! I ville ikke bruge en deodorant for mænd,“ skrev en kvindelig journalist, „hvorfor så bruge en revolver for mænd? I har behov for en revolver der er let, uden kanter der kan beskadige jeres negle, en elegant revolver der alligevel har slagkraft. Måske kunne du tænke dig en LadySmith kaliber .38 . . . skinnende blå eller i matteret sterlingsølv, med længde på løbet efter eget valg.“ En ekspert gav udtryk for hvad det er kvinder efter hans opfattelse ønsker sig af et skydevåben: „Det skal være pænt. Et hun kan have i sin taske. Det må ikke komme i karambolage med hendes pudderdåse og spejl . . . Mange kvinder kan godt lide når farverne matcher. De ønsker ikke at et skydevåben skal give indtryk af noget ondt eller skadeligt . . . En kvinde anskaffer et skydevåben for at kunne forsvare sig men ønsker ikke at det skal se uhyggeligt ud.“
Nogle af de pistoler der er specielt designede til elegante damer fremstilles som kaliber .38 med plads til fem skud og med løb efter eget valg — 5 centimeter eller 8 centimeter — så de passer perfekt i en taske. Nogle leveres med et glat kontureret skæfte af rosentræ. Andre kan leveres med skæfte i en pastelfarve. „De er meget smukke,“ siger en kvinde, „og ligger godt i hånden, tror jeg.“ Der er også konstrueret dametasker med et særligt rum til pistolen. „En kvindelig pistolejer der ikke har en specialsyet taske løber en stor risiko,“ siger en kvinde. „Det ender med at løbet bliver fyldt af kagekrummer, pastiller eller, hvis man ryger, tobak og hvad der ellers kan samle sig på bunden af en dametaske.“ Nogle mener at det vil blive lige så almindeligt at kvinder bærer skydevåben som at de bærer en paraply.
Antallet stiger
En nylig undersøgelse har vist at antallet af amerikanske kvinder der ejer et skydevåben, „er steget med 53 procent, til over 12 millioner,“ i årene fra 1983 til 1986. I løbet af denne treårs periode „overvejede yderligere 2 millioner kvinder at anskaffe sig et skydevåben“. I nogle dameblade hentyder en annonce diskret til en kvindes behov for at kunne forsvare sig, med en skildring af en kvinde der kommer hjem og finder ruden i hoveddøren knust. Bor hun alene? Har hun et skydevåben så hun kan forsvare sig mod en eventuel ubuden gæst? Et telefonnummer nederst i annoncen, hvortil man kan ringe ganske gratis, viser sig at være til en våbenhandler som nu tilbyder en helt ny serie af elegante pistoler til damer.
„Disse annoncer virker som salt i et sår,“ siger en kvinde. Grunden er at mange kvinder der netop bor alene eller er alenemødre føler sig særlig udsat for voldskriminalitet — og det gør de ofte med god grund. I de fleste storbyer er antallet af voldtægtsforbrydelser stigende. Mange kvinder får deres taske stjålet under knivtrussel. Kvinder bliver forulempet på gader, parkeringspladser og i kontorbygninger ved højlys dag. I lejligheder og huse hvor der bor enlige kvinder sker der ofte indbrud mens beboerne sover. „Vi gør klogt i at lære at klare os selv,“ siger en kvinde, „efterhånden som vi kommer mere omkring i et stadig mere voldspræget samfund, bliver vi simpelt hen nødt til at kunne forsvare os.“
„Jeg var på vej hjem fra arbejde, gående,“ fortalte en kvinde i et tv-interview i amerikansk fjernsyn. „Pludselig blev jeg grebet bagfra af en eller anden der var bevæbnet med en kniv. Han væltede mig omkuld og rev min taske fra mig. På stedet besluttede jeg at gøre noget ved det.“ Hvordan havde hun det så efter at hun havde fået våbentilladelse og havde trænet i skydning? „Jeg følte mig fuldstændig usårlig. Jeg tænkte ved mig selv: Jeg har en pistol og er god til at skyde. Jeg har ingen grund til at være bange. Med denne tingest i hænderne vil jeg sagtens kunne forsvare mig.“
Det er åbenbart sådan over 12 millioner kvinder i De Forenede Stater har tænkt. Og hvem ved hvor mange der ejer illegale våben? På verdensplan må antallet være chokerende stort. Men stemmer denne måde at ræsonnere på med de faktiske forhold? Inden du anskaffer dig et skydevåben til selvforsvar, så overvej hvad politiets erfaring siger og hvad statistikkerne viser.