Mærkeår for den økumeniske bevægelse
1844: Grundlæggelsen af den tværkirkelige bevægelse som senere skabte KFUM og KFUK.
1846: Evangelisk Alliance, et fælleskirkeligt forbund, holder sin første internationale konference i London.
1908: Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika oprettes. I 1950 omdannes det til Kristi Kirkers Nationalråd i Amerikas Forenede Stater.
1910: Den første verdensmissionskonference afholdes i Edinburgh, Skotland. Her tager „den moderne økumeniske bevægelse sin egentlige begyndelse“. — Encyclopædia Britannica.
1919: Pave Benedikt XV afslår indbydelsen til at lade den katolske kirke deltage sammen med den episkopale kirke i en konference om tro og kirkeorden.
1921: Det Internationale Missionsråd dannes.
1925: Universal Christian Council on Life and Work (der har en fælleskirkelig kurs i økonomiske, politiske og sociale spørgsmål som målsætning) holder sin første internationale konference i Stockholm.
1927: Den mellemkirkelige „Faith and Order“-bevægelse holder sin første verdenskonference i Lausanne i Schweiz.
1928: Pave Pius XI udsender encyklikaen Mortalium animos, som forbyder katolikker at støtte den økumeniske bevægelse.
1937: „Life and Work“-konferencen i Oxford og „Faith and Order“-konferencen i Edinburgh enes om at nedsætte et midlertidigt udvalg der skal komme med et udkast til et Kirkernes Verdensråd. Projektet bliver forhalet på grund af den anden verdenskrigs udbrud.
1948: Kirkernes Verdensråd oprettes på et stiftende møde i Amsterdam i Holland. Næsten 150 protestantiske kirker foruden nogle ortodokse bliver medlemmer. Siden har Kirkernes Verdensråd regelmæssigt holdt generalforsamlinger (1954: Evanston, USA; 1961: New Delhi, Indien; 1968: Uppsala, Sverige; 1975: Nairobi, Kenya; 1983: Vancouver, Canada).
1960: Pave Johannes XXIII danner Sekretariatet for De Kristnes Enhed, hvilket regnes for „den romersk-katolske kirkes første officielle anerkendelse af den økumeniske bevægelses eksistens“. — Encyclopædia Britannica.
1961: Det Internationale Missionsråd sluttes sammen med Kirkernes Verdensråd. Vatikanet begynder at sende officielle katolske observatører til Verdensrådets generalforsamlinger.
1964: Pave Paul VI promulgerer Det Andet Vatikankoncils „dekret om økumenisme“ som afstikker grænserne for katolsk deltagelse i den økumeniske bevægelse.
1965: Paven og den ortodokse kirkes patriark ophæver de gensidige ekskommunikationer. Deres forgængere bandlyste hinanden i 1054.
1968: SODEPAX (Fælleskomitéen for Samfund, Udvikling og Fred) oprettes af Vatikanet og Kirkernes Verdensråd.
1969: Pave Paul VI besøger verdenshovedkontoret for Kirkernes Verdensråd i Genève i Schweiz. Paven understreger at han er apostelen Peters efterfølger og at enhver tale om katolsk optagelse i Kirkernes Verdensråd er overilet.
1980: SODEPAX bliver opløst.
1986: Pave Johannes Paul II indbyder til økumenisk „International bededag for fred“ i Assisi i Italien. Åndelige overhoveder fra alle større verdensreligioner samles for at bede for fred efter deres egne ritualer.