Vi betragter verden

Bølge af mord

I 1991 fortsatte drabstallet i De Forenede Stater med at stige. Tidsskriftet Time har anslået at det var på omkring 25.000 mod 23.440 i 1990. Ifølge Time er drabstallet i USA „langt det højeste i den vestlige verden“, idet der årligt sker 10 mord for hver 100.000 indbyggere. I Storbritannien sker der 5,5 drab pr. 100.000 indbyggere, og i Japan kun 1,3. USA’s Center for Sygdomskontrol betragter derfor nu drabsbølgen som epidemisk. Hvert 22. minut bliver et menneske i USA skudt, kvalt, dolket eller banket ihjel. Drab er den hyppigste årsag til kvinders død på arbejdspladsen. Politiet er for overbebyrdet til at kunne dæmme op for epidemien. I midten af 1960’erne blev 9 ud af 10 drab opklaret, i dag er tallet faldet til 7 ud af 10.

Kirketragedie i Mexico

For nylig blev en pinsemenighed i byen El Charquillo i Mexico ramt af en tragedie. Tredive mennesker i kirken døde efter at være blevet forgiftet af butandampe, som formentlig kom fra en gaslampe der var blevet tændt under kirkens aftengudstjeneste. Ifølge The Christian Century hævder tre mænd som overlevede katastrofen at kirkens præst havde frarådet menigheden at forlade bygningen selv om nogle havde kvalme og følte sig omtågede på grund af dampene. Efter sigende fortalte præsten sin hjord at det skyldtes at Kristus var til stede og at Guds ånd fyldte deres legemer.

Cykelhjelmen

Sidste år blev der alene i den vestlige del af Tyskland dræbt 710 cyklister, og 64.000 kom til skade. Ifølge Rheinische Post, der udkommer i Düsseldorf, har forskeren Dietmar Otte foretaget en undersøgelse af 1200 cykelulykker over en femårig periode. I næsten halvdelen af tilfældene forekom der hovedlæsioner. Dietmar Otte anslår at cykelhjelme kunne have reduceret eller helt forebygget læsioner ved 50 procent af ulykkerne. Men ikke nok med det. En rapport offentliggjort i JAMA (The Journal of the American Medical Association) viser at der fra 1984 til 1988 forekom næsten en million hovedlæsioner i forbindelse med cykelulykker i USA, deraf 2985 med dødelig udgang. Ifølge JAMA kunne „obligatorisk brug af cykelhjelm have forhindret hele 2500 dødsfald og 757.000 hovedlæsioner, det vil sige et dødsfald hver dag og en hovedlæsion hvert fjerde minut.“ Det er især klogt at børn bærer hjelm, eftersom de er i større fare for at pådrage sig alvorlige hovedlæsioner end det er tilfældet med voksne.

Kun af navn

Der er omkring 45 millioner katolikker i Frankrig, men for hovedparten af dem er deres tro kun forbundet med dåb, vielse og begravelse. En nylig undersøgelse foretaget af tidsskriftet Madame Figaro viser at to ud af tre franskmænd der bekender sig som katolikker aldrig går til alters, at fire ud af fem aldrig skrifter, og at kun én ud af ti regelmæssigt overværer messen. Og 36 procent beder sjældent, 34 procent aldrig. Tidsskriftet siger om undersøgelsen: „Katolicismen er mere en religion pr. tradition end en religion der efterleves.“ Madame Figaro citerer den franske kardinal Lustigers ord om at „mennesket er et religiøst dyr“ og tilføjer: „Det er uden tvivl rigtigt, men mennesket er åbenbart mindre og mindre klar over det.“

Flere bibeloversættelser

Opgørelser fra De Forenede Bibelselskaber viser ifølge Det Tyske Bibelselskab at dele af Bibelen i 1991 blev oversat til 32 nye sprog. Den tyske avis Wetterauer Zeitung skriver at der nu foreligger bibeltekster på 1978 sprog. (En anden kilde siger 1982 sprog.) Hele Bibelen er blevet oversat til 322 sprog, og De Kristne Græske Skrifter til 758. Andre dele af Bibelen er oversat til 898 sprog. Bibelen eller dele af den er oversat til 566 afrikanske, 490 asiatiske, 411 amerikanske sprog og 321 sprog der tales i Stillehavsområdet samt til 187 europæiske sprog.

Kræver stadig ofre

Landminer koster stadig namibiske børn livet, nu to år efter afslutningen på Namibias krig med Sydafrika. I december 1991 oplyste avisen Lesotho Today at „der er omkommet mere end 40 mennesker i de sidste 18 måneder, og at omkring 100 er blevet såret“. Og dette på trods af fjernsynets og avisernes advarsler. En moder, som har mistet tre af sine otte børn på grund af landminer, siger: „Det er svært at tro at vi stadig to år efter krigens afslutning bliver berøvet vore børn.“ Tusinder af landminer er ryddet, men det er umuligt at fjerne dem alle eftersom de er spredt over et stort område og mange ligger skjult i jorden.

Tyvagtige transvestitter

I de senere år er Florida blevet ramt af en usædvanlig form for kriminalitet. Bander af transvestitter — mænd der klæder sig som kvinder — har stjålet fra tøjbutikker i snesevis af byer. Ifølge The Wall Street Journal anslår politiet at banderne tæller over 100 transvestitter. Kriminalbetjenten Michael Roggin siger til avisen at disse bander sidste år begik 25 tyverier alene i byen West Palm Beach og stjal tøj for mere end 2.500.000 kroner. Én butik blev udsat for indbrud seks gange på otte måneder, og da indehaveren satte et metalgitter op bag butiksruden forsøgte tyvene at trænge igennem i bil. Forbryderne er imidlertid svære at fange. „For 20 år siden ville alle og enhver lægge mærke til dem,“ udtaler en overbetjent til avisen. „Men i vore dage er det ikke usædvanligt at se sådanne typer spankulere omkring.“

Effektiv tyverisikring

Ejeren af en boghandel i Iwaki i Japan er blevet så træt af de hyppige butikstyverier at han har grebet til en ny form for tyverisikring. „Han har besluttet at redigere og sælge videooptagelser fra de overvågningskameraer der er placeret fem forskellige steder i hans butik,“ oplyser Tokyo-bladet Mainichi Daily News. På de redigerede bånd ses tydeligt ni personer, deriblandt fem mindreårige, i færd med at stjæle. Butikken har markedsført båndene med disse ord: „Butikstyve i denne forretning kan ses for blot 14 kroner.“ Trods advarsler fra myndighederne om at han måske krænker kundernes rettigheder, har butiksindehaveren til hensigt at fortsætte sin kamp mod butikstyverierne. „Det er en lærestreg for dem,“ siger han. De første videobånd blev revet væk, og samtidig hørte butikstyverierne op.

Brasiliansk kaffeplage

De brasilianske kaffedyrkere som har kæmpet med faldende kaffepriser, har nu fået endnu et problem på halsen. Ifølge New Scientist er „fårekyllinger blevet en sand plage i et af Brasiliens betydeligste kaffeproducerende områder“. I millionvis af fårekyllinger sværmer hen over landområderne og lægger deres æg i kaffeplanternes rødder. De nyudklækkede fårekyllinger, kaldet nymfer, spiser rødderne, hvilket slår planten ihjel. I de områder som hærges af fårekyllinger risikerer kaffeplantagerne at miste helt op til 60 procent af deres høstudbytte. Plagen er blevet værre i de sidste seks år. Ifølge New Scientist giver Det Brasilianske Kaffeinstitut menneskets ødelæggelse af miljøet skylden. Desuden har menneskene udryddet fårekyllingernes naturlige fjender, deriblandt bæltedyret.

Upålidelige astrologer

I begyndelsen af 1991 samledes Foreningen for Videnskabelige Undersøgelser af Paravidenskab i Tyskland for at drøfte 152 forudsigelser fra 27 astrologer. Forudsigelserne blev bedømt ved årets slutning. Ifølge Wetterauer Zeitung var 103 af dem „fuldstændig forkerte“. For eksempel havde nogle astrologer spået at der ville ske et atomuheld i 1991 og at man ville finde et middel mod AIDS. De 14 prognoser der holdt stik var formuleret i meget generelle vendinger. Andre var så dunkle at de ikke kunne underkastes bedømmelse, og andre igen modsagde direkte hinanden. Derimod var der ingen astrologer der forudså de store begivenheder i 1991. „Hvis blot en af astrologerne havde kunnet sit håndværk,“ siger formanden for foreningen, „havde han for eksempel forudset Gorbatjovs tilbagetræden og Sovjetunionens opløsning.“

Selvmorderisk teknologi

Næsten 25 procent af de amerikanere der blev dræbt under Golfkrigen og 15 procent af dem der blev såret, blev ramt på grund af besvær med at kende forskel på ven og fjende — de faldt så at sige for egne kugler. I tidligere krige har dette været årsag til mindre end 2 procent af de amerikanske tab. Problemet skyldes for en stor del den øgede brug af højteknologi. Mere avancerede våbensystemer har sat kampvogne og helikoptere i stand til med stor præcision at ramme genstande der befinder sig op til 8 kilometer borte. Dette mindsker måske risikoen for gengældelsesangreb, men den moderne teknologi kan ikke skelne mellem ven og fjende når køretøjer i det fjerne befinder sig tæt på hinanden — især ikke under voldsomme kampe hvor sigtbarheden er ringe.