Er kronisk træthedssyndrom en virkelig sygdom?
„JEG gik til den ene læge efter den anden,“ forklarer Priscilla, der lider af kronisk træthedssyndrom. „Jeg fik taget blodprøver og blev udspurgt om min livsstil. De sagde at jeg ikke fejlede noget, og foreslog at jeg konsulterede en psykiater. Ingen af lægerne tog mine symptomer alvorligt.“
Dette er en almindelig erfaring. En læge skrev sidste år følgende i JAMA (Journal of the American Medical Association): „I gennemsnit har CFS-patienten konsulteret 16 forskellige læger. De fleste fik at vide at de var sunde og raske, men deprimerede, eller at de levede for stresset. Mange blev sendt til psykiater. Situationen er bedre i dag, men ikke meget.“
Kronisk træthedssyndrom skaber helt specielle problemer, som The American Journal of Medicine bemærker: „Det er svært at have at gøre med en sygdom hvor man rent fysisk ser rask ud og hvor konventionelle undersøgelser og laboratorieprøver giver et normalt resultat. Sygdommen kædes ofte sammen med et spændt forhold til ens ægtefælle, slægtninge, arbejdsgivere, lærere, lægepersonale eller forsikringsselskaber.“
Problemet er at træthed er et udbredt fænomen. „Hvis en læge fik 1 dollar for hver patient der klagede over træthed, ville han eller hun hurtigt tjene så meget at det ikke var nødvendigt at praktisere længere,“ hedder det i en lægespalte. Men kun få af dem der klager over træthed lider af kronisk træthedssyndrom. Hvordan kan en læge så stille diagnosen kronisk træthedssyndrom når man ikke kan påvise den ved en lægeundersøgelse?
En definition på kronisk træthedssyndrom
I marts 1988 beskrev USA’s Center for Sygdomskontrol i Annals of Internal Medicine en række sygdomstegn og symptomer som tilsammen karakteriserer kronisk træthedssyndrom. (Se rammen.)
Hovedkriterierne for CFS-diagnosen er (1) udmattelse som varer længere end seks måneder og som nedsætter ens aktivitetsniveau med 50 procent, og (2) udelukkelse af andre medicinske eller psykiske tilstande som kunne forårsage symptomerne. Men før man stiller diagnosen kronisk træthedssyndrom må patienten desuden lide af enten 8 af 11 symptomer på en liste over mindre kriterier eller 6 af 11 af disse symptomer samt 2 af 3 på en liste over fysiske kriterier.
De der får stillet diagnosen kronisk træthedssyndrom har været meget syge i lang tid. For klart at identificere disse patienter har USA’s Center for Sygdomskontrol gjort definitionen på CFS meget streng. De der lider af mindre alvorlige grader af syndromet falder i øjeblikket uden for definitionen.
Kan CFS skyldes depression?
Hvad med de læger som siger at CFS-patienter lider af depression og andre psykiske forstyrrelser? Har patienterne de klassiske symptomer på depression?
CFS-patienter er ofte deprimerede, men som dr. Kurt Kroenke, professor ved et lægefakultet i Bethesda i Maryland, USA, spørger: „Ville enhver ikke blive deprimeret hvis han eller hun havde været træt i et år eller mere?“ Det er derfor på sin plads at spørge: Er depression årsag til CFS, eller er det blot en følgevirkning?
Dette spørgsmål er ofte vanskeligt at besvare. En læge vil måske derfor overveje hovedkriteriets andet punkt, der taler om udelukkelse af ’psykiske tilstande som kunne forårsage symptomerne’, og konkludere at patienten lider af depression og ikke af en organisk eller fysisk lidelse. Men i mange tilfælde er dette ikke en tilfredsstillende diagnose.
Lægetidsskriftet The Cortlandt Consultant bemærker: „Det stærkeste vidnesbyrd om at CFS er en ’organisk’ lidelse er at den for 85 procent af patienternes vedkommende indtræffer pludseligt. Flertallet af patienterne siger at deres sygdom begyndte på en bestemt dag med et influenzalignende syndrom kendetegnet af feber [ondt i halsen, hævede lymfekirtler, muskelsmerter] og beslægtede symptomer.“ Læger der har behandlet CFS-patienter, er overbeviste om at depression som regel ikke er årsag til symptomerne.
„Når vi sammenlignede vore tilfælde,“ bemærker dr. Anthony Komaroff, der står for den medicinske afdeling ved Brigham and Women’s Hospital i Boston, USA, „slog det os at mange patienter sagde at de havde været fuldstændig raske og fyldt med energi, og at de havde haft succes i livet indtil de en dag blev forkølede, fik influenza eller bronkitis og ikke kunne blive raske igen. Symptomerne der kunne opfattes som psykiske — depression, utilpashed, søvnforstyrrelser og så videre — fandtes ikke før sygdommens udbrud.“
Et klassisk symptom på depression er at man taber interessen for alt. Men dr. Paul Cheney forklarer: „Med disse patienter er det stik modsat. De går uhyre meget op i hvad deres symptomer betyder. De kan ikke fungere. De kan ikke arbejde. Mange er angste. Men de mangler ikke interesse for deres omgivelser.“
Symptomer som hævede kirtler, feber, usædvanlig høje koncentrationer af hvide blodlegemer, vedvarende luftvejsinfektioner, muskel- og ledsmerter, samt ubehag og muskelømhed efter selv moderat motion passer ikke på et depressionssyndrom.
Den nyere forskning
I JAMA for 6. november 1991 stod der: „Hidtidige data fra et fortløbende studium af patienter som opfylder CDC-definitionen på kronisk træthedssyndrom (CFS), viser at de fleste patienter ikke lider af depression eller andre psykiske problemer.“
Dr. Walter Gunn, der nøje følger CFS-forskningen ved Centeret for Sygdomskontrol, forklarer i samme nummer af JAMA: „På trods af at mange læger ville have regnet alle disse patienter [i undersøgelsen] for deprimerede, fandt vi at kun 30% af CFS-patienterne havde symptomer på depression da trætheden satte ind.“
Der kan endda være fysiske forskelle på mange CFS-patienter og depressive patienter. „Patienter med svær depression lider ofte af unormal REM-søvn, mens patienter med CFS har en unormal ikke-REM[-søvn],“ oplyser lægetidsskriftet The Female Patient.
Tidsskriftet Science for 20. december 1991 fortæller om et andet betydningsfuldt forskningsresultat. Der siges at forskning viser at „CFS-patienter har et ændret niveau af visse hjernehormoner“ og bemærker: „Forskellene på dem og kontrolgruppen af normale personer var små, men som et hele havde CFS-patienter et nedsat niveau af steroidhormonet cortisol, og et forhøjet niveau af hypofysehormonet ACTH (adrenokortikotropin), nøjagtig de modsatte forandringer som ses ved depression.“ — Kursiveret af os.
Hvad hvis kronisk træthedssyndrom er en virkelig sygdom?
Lægestanden er skeptisk over for lidelser som den ikke forstår. Det gælder også kronisk træthedssyndrom. „Vor profession er gennemsyret af skepsis,“ skriver dr. Thomas L. English. „Det er den almindelige holdning hos den kloge analytiske læge at man bør nære en sund skepsis.“ Men dr. English sætter spørgsmålstegn ved hvor godt det er for patienten at man afviser kronisk træthedssyndrom som en virkelig sygdom. Han spørger sine skeptiske lægekolleger: „Hvad nu hvis I tager fejl? Hvad vil konsekvensen så være for jeres patienter?“
Dr. English lider selv af CFS, og sidste år offentliggjorde JAMA en artikel han havde skrevet med adresse til andre læger. Han opfordrede dem til at sætte sig i patientens sted og kom med følgende sygdomsbeskrivelse:
„Man bliver forkølet, og derefter er ens livskvalitet uigenkaldeligt forringet. Man kan ikke tænke klart . . . Somme tider kan man ikke overkomme andet end at læse avisen eller se fjernsyn. Det er ligesom permanent at lide af jetlag [forstyrrelse af kroppens døgnrytme ved rejse på tværs af Jordens længdegrader]. Man bevæger sig tomme for tomme langs patientplejens omtågede skrænt hvor man førhen gik med sikre skridt. Myalgier [muskelsmerter] vandrer rundt i kroppen, tilsyneladende uden mønster. Symptomerne kommer og går, tiltager og aftager. . . . Man ville have undret sig over nogle af symptomerne hvis ikke man havde talt med andre patienter der havde haft det på samme måde . . . eller med læger som havde set hundreder af tilsvarende tilfælde. . . .
Jeg har talt med i snesevis af medpatienter som gik til lægen for at få hjælp men som gik ydmygede derfra, vrede og bange. Deres organisme fortalte dem at de var fysisk syge, men deres læges psykosomatiske spekulationer gjorde dem skræmte og oprevne i stedet for at virke beroligende. Det fortalte dem at lægerne kun havde lidt forståelse for deres problem. . . . Er det meningen at vi skal tro at symptomer ikke er virkelige blot fordi de er mærkelige og ukendte? Skal vi gå ud fra at vore laboratorieprøver er i stand til at påvise nye sygdomme såvel som gamle? Lige siden tidernes morgen har man været mistroisk over for nye idéer, og en sådan mistro har altid haft skadelige konsekvenser.“ — JAMA, 27. februar 1991, side 964.
Vigtigt at anerkende lidelsen
„Læger som tilbringer meget tid i samtale med CFS-patienter hører den samme sygehistorie igen og igen. Den er klassisk,“ udtaler dr. Allan Kind, der er specialist i infektionssygdomme. „Jeg kan forsikre Dem for at kronisk træthedssyndrom er en virkelig sygdom.“
Flere og flere læger giver ham efterhånden ret. The Female Patient tilskynder således lægerne: „Indtil den endelige diagnose er stillet og der kan institueres en hensigtsmæssig behandling, har lægen et særligt ansvar for at overbevise disse patienter om at de lider af en virkelig sygdom og ikke blot er indbildt syge.“
Det er en kolossal stor hjælp for patienten når en læge bekræfter at der er tale om en sygdom. Da en læge fortalte en kvinde at hun havde kronisk træthedssyndrom, vældede tårerne frem i hendes øjne. At høre en læge sige at hun virkelig var syg og at sygdommen havde et navn, var en stor befrielse for hende.
Men hvad er årsagen til kronisk træthedssyndrom? Hvor langt er forskningen kommet?
[Ramme på side 7]
Diagnostiske kriterier for kronisk træthedssyndrom
Hovedkriterier
1. Pludseligt indtrædende træthed der varer mere end seks måneder med 50 procents reduktion af aktivitetsniveau
2. Symptomerne er ikke forårsaget af nogen anden medicinsk eller psykisk tilstand
Underkriterier
Symptomerne må vise sig ved eller efter træthedens indtræden
1. Let feber
2. Ondt i halsen
3. Ømme lymfekirtler
4. Generel muskelsvækkelse
5. Muskelsmerter
6. Langvarig træthed efter motion
7. Hovedpine
8. Ledsmerter
9. Søvnforstyrrelser
10. Neuropsykologiske klager over for eksempel glemsomhed, forvirring, koncentrationsbesvær, depression
11. Akut sygdomsindtræden (i løbet af få timer eller dage)
Fysiske kriterier
1. Let feber
2. Halsbetændelse
3. Hævede eller ømme lymfekirtler
[Illustration på side 8]
Det kræver stor lægelig indsigt at skelne mellem depression og kronisk træthedssyndrom