Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g93 22/2 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1993
  • Lignende materiale
  • Hvordan man tager kampen op
    Vågn op! – 1992
  • Er kronisk træthedssyndrom en virkelig sygdom?
    Vågn op! – 1992
  • En mystisk lidelse opnår anerkendelse
    Vågn op! – 1992
  • På jagt efter årsagen
    Vågn op! – 1992
Se mere
Vågn op! – 1993
g93 22/2 s. 30

Fra vore læsere

Kronisk træthedssyndrom Vi græd af taknemmelighed i vores familie da vi modtog Vågn op! om CFS. (22. august 1992) Jehovas organisation har omsorg for os. Den informerer dem der ikke kender denne forfærdelige og uhyggelige sygdom på deres egen krop! I skal også have tak for at I gav udtryk for påskønnelse af vort sundhedspersonale som trækker et tungt læs.

K. C., Australien

Jeg lignede kvinden på forsiden. Artiklerne gav mig styrke til at gå til læge og at erkende at jeg er syg. Jeg troede at det var en depression. Men takket være Jehova er min frygt nu forvundet.

M. A., Spanien

Endelig et blad om CFS! Jeg har forsøgt at forklare andre hvordan jeg har det, men med skuffende og til tider ydmygende resultater. Disse artikler siger meget om hvordan jeres publikationer dækker den enkeltes behov.

F. C., Italien

Det er næsten ikke til at tro at jeg langt om længe har svar på spørgsmålene om mit helbred. Jeg har i 14 år lidt af CFS uden at vide hvad det var. Jeg har været hos mange læger der hævdede at det var en depression eller et følelsesmæssigt problem. Jeg har sendt dette blad til 25 af disse læger.

J. A. G., Brasilien

Jeg kendte allerede en del til CFS. Det jeg havde mest behov for at vide, var hvad Jehova tænker, hvilket I beskrev i en paragraf på side 14. Mange tak! Jeg græder hver gang jeg læser den paragraf, og det har jeg gjort næsten 50 gange!

S. D., De Forenede Stater

Det lykkedes at komme igennem artiklen selv om jeg græd og rystede af bevægelse. Jeg lider af CFS. Der gik meget lang tid før diagnosen blev stillet. Men mine fysiske smerter er ikke så store som den smerte det er at føle at ens kristne brødre ikke forstår én. Det lader til at Jehova altid ved hvornår han skal give os de rigtige oplysninger.

K. J., De Forenede Stater

Min datter har lidt af CFS i et par år, så derfor var jeg glad for Vågn op! for 22. august. Det redegjorde så klart for problemerne at jeg ikke kunne lægge bladet fra mig før jeg havde læst det til ende. Derefter læste jeg det nok en gang. Det bliver et af de blade jeg opbevarer i min samling så jeg hurtigt kan finde det frem. Bladet gjorde så dybt et indtryk at jeg simpelt hen måtte skrive og sige tak.

M. E., England

Alkoholiserede forældre Tak for artiklen „Unge spørger: Hvordan kan jeg lære at leve med en far eller mor der er alkoholiker?“ (8. august 1992) Min far er på vej ud af sit alkoholmisbrug. Han har været meget voldsom, både fysisk og mentalt. Jeg begyndte selv at drikke i en ung alder og var nær også blevet alkoholiker, men så begyndte min mor at studere med Jehovas vidner. Jeg er glad for at kunne sige at jeg blev døbt i august 1991! Jeg har nu ansøgt om at blive pioner [heltidsforkynder]. Jeg er taknemmelig for at der i artiklen blev vist så stor forståelse for de følelser vi unge har når vore forældre drikker. Vi elsker dem nok, men det betyder ikke at vi synes om det de gør.

L. W., De Forenede Stater

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del