Vi betragter verden
„Massedød“
Der findes millioner af plante- og dyrearter. Forskere har på et tidspunkt anslået at det er færre end ti arter om året som i al den tid der har været liv på jorden er uddøet (som følge af sygdom, fødemangel og manglende tilpasningsevne). Ifølge FN’s Informationsafdeling mener forskerne imidlertid at det nuværende tal er flere hundrede, måske flere tusind, gange større. Man anslog i 1970 at der uddøde én art om dagen. I 1990 var man oppe på én i timen. Og i 1992 er det tilsvarende tal én hvert 12. minut. Den væsentligste årsag til arternes forsvinden er at deres naturlige levesteder ødelægges på grund af skovning, opdyrkning, storbyernes vækst, landområders udvikling, samt forurening af luft og vand. Mange miljøfolk siger at jorden oplever en „massedød“. Dr. Mostafa Tolba, der er direktør for FN’s Miljøprogram, siger: „Hvis Charles Darwin havde levet i dag, ville han sandsynligvis ikke have beskæftiget sig med arternes oprindelse men med deres uddøen.“
Ulandshjælp — hvem får pengene?
Kommer ulandshjælpen de fattige til gavn? Ifølge FN-publikationen Human Development Report 1992 går kun 27 procent af ulandshjælpen til de ti lande som er befolket af 72 procent af verdens fattigste indbyggere. De rigeste 40 procent af befolkningen i den tredje verden får dobbelt så meget hjælp som de fattigste 40 procent. De sydasiatiske lande, hvor næsten halvdelen af verdens fattige mennesker lever, modtager mindre end 30 kroner i hjælp pr. indbygger, mens landene i Mellemøsten, hvor indkomsten pr. indbygger er tre gange højere end i Sydasien, modtager over 300 kroner. Rapporten tilføjer at lande der bruger mange penge på våbenkøb modtager dobbelt så meget hjælp som lande med mere moderate våbenudgifter. Den mindste del af midlerne (omkring 7 procent af den bilaterale hjælp og 10 procent af den multilaterale hjælp) går til dækning af grundlæggende menneskelige behov — uddannelse, sundhedsvæsen, sikring af drikkevand, kloakering, familieplanlægning og ernæringsprogrammer.
Truende atommareridt
„Vestens forsøg på at forhindre udbredelse af atomvåben er slået fejl,“ fastslår U.S.News & World Report, „og en ny og farligere æra med atomspredning er indledt.“ Man har valget mellem med magt at tvinge nye lande til ikke at få atomvåben eller „lære at leve i en verden hvor næsten alle lande der ønsker atomvåben, har dem“. Hvad har ført til denne situation? „Hvad der var uhyre vanskeligt for selv de dygtigste hjerner i 1943, er en let sag for almindelige mennesker nu om stunder,“ siger fysiker og tidligere atomvåbenkonstruktør Richard Garwin. Matematiske problemer som optog de største begavelser dengang kan nu løses med en pc’er. Desuden bliver det nemmere og nemmere for nye stræbsomme lande at få fat i den fornødne teknologi til fremstilling af bomben. I et forsøg på at dæmme op herfor, underskrev 27 lande i april en overenskomst der begrænser salg af materiale eller maskineri som kan anvendes til fremstilling af atombomber. Der er imidlertid store huller eftersom en række lande med atomkapacitet, eller lande som søger at opnå det, ikke har skrevet under.
Australiens pilleslugere
En landsdækkende undersøgelse af australiernes sundhed har givet nogle foruroligende resultater. Undersøgelsen har afsløret at én ud af 50 australiere tager beroligende midler hver dag. Desuden har trekvart million indrømmet at de i de to uger undersøgelsen varede, havde taget stoffer som Valium og Serepax. Ifølge Sydneyavisen The Sun-Herald hævder Det Nationale Narkotika- og Alkoholforskningscenter at der hvert år bliver udskrevet hen ved ti millioner recepter på benzodiazepin, og at dette er det hyppigst ordinerede lægemiddel i den vestlige verden. En forsker ved centeret siger at mange mennesker regelmæssigt tager dette middel uden at være klar over at de er afhængige.
Ny afrikansk plage
„Narkohandelen er blevet en af de største trusler imod stabiliteten og den økonomiske udvikling på det [afrikanske] kontinent,“ skriver dr. Simon Baynham fra Afrika-instituttet for Sydafrika i Johannesburg-avisen The Star. Narkohandelen er i løbet af det sidste årti steget drastisk i Afrika, som ligger centralt for modtagelse af sendinger fra Colombia og Asien. „I 1990 var en tredjedel af den heroin der blev beslaglagt i Europa kommet via Afrika,“ siger dr. Baynham. Han bemærker at der også finder et voksende samarbejde sted mellem de internationale narkohandlere og terroristorganisationerne. Dr. Baynham omtaler narkohandelen i Afrika som en potentiel „ny epidemi af enorme dimensioner“ som „vil komme oven i de veer Afrika allerede har i form af krig, hungersnød og AIDS“.
Overskudsmælk i kloakken
Trods alvorlig fødevaremangel er millioner af liter mælk i de sidste fem år blevet hældt i kloakken på sydafrikanske mejerier. Mejerierne opkræves en afgift af Mejerirådet, som skulle have sørget for at distribuere overskudsmælken; men det har det ikke gjort. Derfor udtaler en af cheferne for Landsforeningen af Mejerister: „Hvad skal vi gøre? Vi er nødt til at hælde det ud. Det har ingen mening økonomisk set at ødelægge vort eget marked ved at forære det væk eller betale for at det afhentes.“ Andre institutioner har imidlertid anket over dette spild. Ældresagen konstaterer at der hældes mælk ud „i en tid hvor millioner af ældre sydafrikanere har svært ved at købe tilstrækkelige levnedsmidler til blot at overleve“.
Japanerne lever længe
Japanerne har en længere middellevetid end andre folk, viser den nyeste statistiske årbog fra WHO. Japanske kvinders middellevetid er 82,5 år og mænds 76,2 år. De franske kvinder har den næsthøjeste middellevetid, nemlig 81,5 år, tæt efterfulgt af Schweiz med 81,0 år. Island er det land hvor mændene lever næstlængst, 75,4 år, efterfulgt af Grækenland, med 74,3 år. Den 350 sider tykke årbog indeholder også andre interessante tal. Verdens højeste fødselstal har Rwanda, hvor hver kvinde i gennemsnit får 8,3 børn. Selvmordshyppigheden er lavest på Bahamaøerne, med 1,3 pr. 100.000 indbyggere, mens Ungarn har det højeste selvmordstal, med 38,2 pr. 100.000. Det højeste antal færdselsdrab forekommer i den lille sydamerikanske stat Surinam, og er på 33,5 pr. 100.000. Bundrekorden har Malta, hvor der kun sker 1,6 dødsulykker i trafikken pr. 100.000 indbyggere.
Smertefuld musik
„Skru ned for musikken!“ har irriterede forældre længe råbt. Mange teenagere synes ikke at de kan nyde musik medmindre de kan føle rytmen. Høj musik siges ofte at medføre høretab, men nylige undersøgelser omtalt i Torontoavisen The Globe and Mail viser at det også hyppigt kan give tinnitus, det vil sige „ringen, susen, summen, smælden eller hvislen inden i hovedet“. Ofte påvirkes begge ører. Avisen skriver imidlertid: „Denne [beskrivelse] er ikke fuldt dækkende.“ Når man først har fået lidelsen, „vil man aldrig mere opleve fuldstændig fred og stilhed,“ siger Elizabeth Eayrs, som er koordinator for Tinnitus-foreningen i Canada. Lidelsen rammer især brugere af hovedtelefoner som skruer så højt op for lyden at andre kan høre den. Deres evne til at nyde musik eller andre lyde i en moden alder bliver ofte stærkt reduceret.
Paven siger undskyld
Pave Johannes Paul II har to gange undskyldt slavehandelen over for det afrikanske kontinent. Første gang var i februar, under hans rejse til Senegal. Ifølge det italienske dagblad Corriere della Sera anmodede paven dengang om „’himmelens tilgivelse’ og Afrikas tilgivelse for den historiske slaveriforbrydelse som endog havde besmittet kristne“. Anden gang var tre måneder senere, da han besøgte São Tomé. I Vatikanet forklarede paven at „eftersom kirken er et samfund der også består af syndere, er der i århundredernes løb sket overtrædelser af kærlighedens forskrifter. . . . Det var fejltrin begået af enkeltpersoner og grupper der smykkede sig med kristennavnet.“ Avisen La Repubblica skriver at paven „undskyldte den brøde som de kristne som helhed havde begået, men han kunne lige så vel have talt om paver, om romerske menigheder og om biskopper og præster. Det katolske hierarki bærer også sin del af ansvaret i slaveriets historie.“
Ubegrundet araknofobi
Araknofobi (frygt for edderkopper) skyldes ofte uvidenhed, oplyser tidsskriftet South African Panorama. Dr. Ansie Dippenaar, en førende ekspert i afrikanske edderkopper, skal ifølge bladet være kommet til det resultat at mindre end 0,2 procent af verdens kendte edderkoppearter er farlige for mennesker. Faktisk burde de små skabninger betragtes som venner, ikke fjender. De kan forebygge sygdomme i afgrøder. Et enkelt individ af visse edderkoppearter kan dræbe op til 200 sygdomsfremkaldende larver om dagen. Hvis edderkopperne får lov at blive på en jordbærmark kan udbyttet blive 6 tons større pr. hektar end hvis edderkopperne udryddes. „Landmænd bør bevare edderkoppebestandene,“ tilføjer artiklen, „derved begrænses også behovet for kostbare pesticider som bidrager til miljøforureningen.“