En verdensregering — er De Forenede Nationer svaret?
I DE SENERE ÅR har De Forenede Nationer genvundet verdens tillid og beundring. For millioner af mennesker er forkortelsen „FN“ ensbetydende med heroiske bedrifter: soldater iført blå baretter der modigt rykker ud til verdens brændpunkter for at sikre freden, nødhjælpsarbejdere der bringer fødevarer ud til de sultende flygtninge i Afrika, og pligttro mænd og kvinder der uselvisk arbejder på at oprette en ny verdensorden.
Ifølge en nimåneders undersøgelse som blev foretaget af The Washington Post og offentliggjort i International Herald Tribune, er virkeligheden bag facaden „et enormt, og stort set ukontrolleret, bureaukrati der lider under misbrug og utilstrækkelighed, hvilket svækker dets effektivitet“. Undersøgelsen, der er baseret på tusinder af dokumenter og interviews med nuværende og tidligere FN-folk, gav følgende billede:
Hjælp til Afrika: FN har givet milliarder af hårdt tiltrængte dollars i nødhjælp til Afrika, som er hærget af krige, hungersnød, fattigdom og sygdom. Utallige har reddet livet.
Alligevel er tusinder af liv og millioner af dollars gået tabt på grund af dårlig forvaltning, forsømmelighed og, til tider, korruption. FN har sendt nødhjælpsforsyninger til det hungerramte Somalia, hvor der hver dag har været et stort tab af menneskeliv. Aryeh Neier, som er formand for Human Rights Watch, er i avisen Tribune blevet citeret for at have sagt: „De Forenede Nationer og dets forskellige organisationer har været så utroligt forsømmelige og inkompetente at de næsten har været uden indflydelse i forbindelse med at løse Somalias problemer.“
Rapporten beskyldte også nogle FN-folk for at være implicerede i omdirigeringer af fødevarehjælp, forskellige former for svindel med nødhjælp, sortbørshandel og forfalskede valutatransaktioner. En FN-undersøgelse viste tegn på sådanne bedragerier i ikke færre end syv afrikanske lande.
Fredsbevarende arbejde: Et af FN’s hovedformål er at opretholde fred; men alligevel har der i årene siden dets oprettelse i 1945 været over hundrede større konflikter, og mere end 20 millioner er blevet dræbt i krige. Siden 1987 har FN imidlertid været med i 13 fredsbevarende operationer, lige så mange som i de foregående år tilsammen.
Nogle vil mene at udgifterne til disse operationer er at foretrække frem for krigens omkostninger, men mange siger at man er gået for vidt. For eksempel fortsætter de fredsbevarende operationer i årtier, med omkostninger på hundreder af millioner dollars, mens fredsforhandlingerne er gået i hårdknude. Udgifterne til FN’s fredsbevarende aktion i Cambodja kommer op på mere end 1 million dollars til fjernsyn og videobåndoptagere til tropperne, og andre 600.000 dollars til abonnementer på aviser og tidsskrifter.
Omstrukturering: Der råbes højt om omstrukturering inden for FN, men der er uenighed om hvad der skal laves om på. Udviklingslandene vil gerne have større indflydelse i beslutningsprocessen og ønsker at udvide de økonomiske og sociale programmer. De industrialiserede lande vil gerne have begrænset disse programmer og sat en stopper for korruption, misrøgt og spild.
En ældre FN-talsmand siger: „Hvis man virkelig skal omstrukturere, må man gøre noget som er umuligt i et bureaukrati: Man må rense ud. For at gøre noget må man fjerne alle de taburetklæbere der i løbet af 45 år har kunnet samle sig i organisationen — og det er mange.“
Kristne er klar over at der er behov for én regering til at varetage menneskehedens interesser, men de tror ikke at De Forenede Nationer er løsningen. Nej, de ser i stedet hen til Guds rige, den regering som Jesus lærte sine disciple at bede om. — Mattæus 6:10.