Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g95 8/2 s. 24-25
  • Bi kontra computer

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bi kontra computer
  • Vågn op! – 1995
  • Lignende materiale
  • Biavl — en „sød“ historie
    Vågn op! – 1997
  • Biernes ur
    Vågn op! – 1971
  • Bi
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Når en bi ikke er en bi
    Vågn op! – 1997
Se mere
Vågn op! – 1995
g95 8/2 s. 24-25

Bi kontra computer

HVOR avanceret er en almindelig honningbi? Tilsyneladende langt mere avanceret end vor tids kraftigste supercomputere. Den er et mesterværk i miniformat.

En af verdens kraftigste supercomputere kan opnå den forbløffende operationshastighed af 16 gigaflops. På jævnt dansk betyder det at den hvert sekund kan udføre 16 milliarder enkle regneoperationer, som for eksempel dét at lægge to tal sammen. Men et forsigtigt skøn over hvor mange elektriske og kemiske funktioner der sker i en uanselig honningbis hjerne lyder på omkring ti billioner operationer i sekundet. Fantastisk!

Bien udfører disse operationer med et langt mindre energiforbrug end computeren. Ifølge bladet Byte „forbruger en honningbis hjerne mindre end 10 mikrowatt. . . . Den er omkring syv gange så effektiv som selv de bedste computere der fremstilles i dag.“ Ja, mere end ti millioner bihjerner kan arbejde på den energi en 100-watt-pære kræver. Vor tids bedste computere bruger flere hundrede millioner gange så meget energi for at udføre et tilsvarende antal operationer.

Honningbien kan også præstere langt mere end computeren. Den kan se i farver, opfange dufte, holde balancen, gå, og den er også i stand til at flyve. Den kan navigere over store afstande for at finde nektar, og derefter finde tilbage til boet og give de andre bier besked om hvilken vej de skal flyve. Bier er også gode kemikere. For at omdanne nektaren til honning tilsætter de nogle specielle enzymer. De fremstiller bivoks hvormed de bygger og reparerer deres bo. De sørger for forskellige fødevarer til deres yngel, for eksempel bibrød og dronningefoder der kaldes gelée royale. s. 106-7 i Lademanns dyreleksikon. Og de beskytter deres bo ved at jage ubudne gæster på flugt.

De er gode rengøringsfolk og fjerner jævnlig affald og andre efterladenskaber. De regulerer også klimaet i boet ved om vinteren at klynge sig sammen for at holde varmen eller ved om sommeren at vifte en luftstrøm gennem boet eller afkøle det ved hjælp af vand. Når boet bliver overbefolket er bierne kloge nok til at vide at nogle af dem må rejse. De udvælger derfor en ny bidronning til det gamle bo, mens den gamle bidronning og mange af arbejderbierne flyver ud for at oprette et nyt bo. Før dette har der imidlertid været sendt spejdere ud for at finde et godt sted. Efter at disse bier er vendt tilbage med deres beretninger, fører nogle ’vejviser’-bier hele sværmen til det nye hjem.

Den uanselige bi gør alt dette uden hjælp eller vejledning udefra. Den fungerer selvstændigt. Supercomputerne, derimod, kræver et hold af programmører, ingeniører og teknikere. Der er ingen sammenligning! Bien er et mesterværk i miniformat.

[Kildeangivelse på side 25]

L. Fritz/H. Armstrong Roberts

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del