En skøn, international frugt

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I MEXICO

CHRISTOPHER COLUMBUS og hans besætning var sandsynligvis de første europæere der smagte den da de udforskede Vestindien i 1493. Den blev sendt til Spaniens konge, og han blev også begejstret for smagen. Sømænd gjorde den kendt i Nord-, Syd- og Centralamerika, og i 1548 blev den bragt til de filippinske øer for at blive dyrket.

Senere, omkring år 1555, kom denne herlige frugt til Frankrig. I 1700-tallet blev den stolt vist frem ved nogle europæiske kongers borde som en udsøgt frugt. Dens popularitet bredte sig til resten af Europa og til Asien og Afrika. I øjeblikket dyrkes den hovedsagelig i Brasilien, på Hawaii, i Mexico, på Filippinerne, i Thailand og i nogle få andre lande der har et velegnet klima og god dyrkningsjord.

Under dens cirka 500 år lange rejse er den nået ud til fjerntliggende steder, langt borte fra dens hjemland, Amerika. Har du gættet hvilken frugt vi taler om? Det er den herlige ananas.

I Mexico er den kendt som matzatli, i Caraibien som ananá og i Central- og Sydamerika som nana. Det ser ud til at det var spanierne som kaldte den piña på grund af dens lighed med frugten (koglen) på fyrretræet (fyrrekogle hedder piña på spansk). I dag kaldes den på spansk piña eller ananás. Men uanset hvad den bliver kaldt, er den en fryd for ganen.

Ananasfrugten og planten som omgiver den

Ananasfrugten er oval og er placeret midt i planten. Den er dækket af en hård skal eller skræl, og øverst danner talrige små, halvhårde grønne blade en roset. Selve ananasplanten har lange, sværdformede blade der vokser ud fra stængelen i forskellige retninger. Planten kan blive fra 60 til 90 centimeter høj, og frugten kan veje fra 2 til 4 kilo.

Mens frugten er lille er skindet blåligrødt og ligner fyrretræets kogle. Skindet er grønt når frugten er moden, og bliver som regel gul-grønt, orange-grønt eller rødligt når den er fuldmoden. Det modne frugtkød har en sød smag og er vellugtende og saftigt.

Hvordan dyrkes den?

Hvordan dyrker man ananas? Man må nødvendigvis have en jordtype der svarer til den man finder i troperne — den må være sandet, rig på organiske stoffer, sur og med et lavt saltindhold og en høj fugtighed. Derefter skal man plante et af de små rodskud der skyder op langs frugtens grund og som bliver i planten efter at frugten er høstet. Eller også kan man skære ananassens roset af og plante den. Man skal imidlertid være tålmodig, eftersom det tager over et år før frugten er moden nok til at den kan høstes.

Antonio, der har dyrket ananas i over 25 år, fortæller om en bestemt teknik som benyttes: „Man lægger lidt kalciumkarbid ned midt i planten inden frugten begynder at vokse. Dette gøres for at alle ananasserne kan høstes samtidig; ellers vil nogle vokse hurtigere end andre og det vil vanskeliggøre høsten.“

Når ananassen er moden, men endnu ikke fuldmoden, tildækkes frugten for at den ikke skal blive brændt af solen. Det kan gøres med papir eller med blade fra planten. Når modningsprocessen er færdig, er ananassen klar til at blive høstet. Nu kan man skære skallen af og spise frugten i skiver. Men man må være forsigtig, for hvis man spiser frugtens hårde midte kan det fremkalde irritation på tungen. Det er grunden til at nogle kun spiser frugtkødet og smider resten væk.

Hvis du gerne vil smage en sød og saftig ananas skal du ikke gå efter dens udseende. Antonio viser os en af dem mens han forklarer: „Nogle vælger en ananas efter skallens farve, om den er grøn eller gul. Men frugten kan være moden selv om skallen er grøn. Prøv at slå på den med fingrene. Hvis det giver en hul eller tom lyd er frugtkødet hvidt og det smager ikke af noget. Men hvis det giver en fast lyd, som om den var fuld af vand, er den klar til at blive spist — sød og saftig.“ Der findes adskillige sorter af denne frugt, men den mest populære bliver kaldt Cayenne (Cayena).

En fryd for ganen

Ud over at nyde ananassens pragtfulde smag i juice eller i ananasskiver kan man i nogle lande også nyde den på dåse, hvor den ligger i sin egen saft. Ananas indeholder også næringsstoffer som kulhydrater, fibre og vitaminer, især A- og C-vitamin.

I Mexico serveres en forfriskende drik der er lavet af skrællerne fra ananassen. Hvis du selv vil lave den skal du opbevare skrællerne i et glas med vand og sukker i to eller tre dage. Når det har gæret, kan du servere det som en kold drik med is. Denne meget forfriskende drik kaldes tepache. Smagen er både sød og syrlig. På Filippinerne dyrker man ananas på grund af bladenes fibre. Disse fibre bruges ved fremstillingen af et mathvidt stykke stof der er meget tyndt og gennemsigtigt. Stoffet bruges til lommetørklæder, håndklæder, bælter og skjorter, samt til børne- og dametøj.

I de sidste århundreder er frugten blevet eksporteret til mange lande der ikke selv dyrker ananas. Alle der kan lide frugtens smag håber at den vil fortsætte sin jordomrejse, til glæde for menneskene.

[Kildeangivelse på side 20]

Ovenfor: Ananas. Century Dictionary