Kometbombardement!

I EN uge i juli 1994 iagttog stjernekiggere over hele verden forundret hvordan planeten Jupiter blev bombarderet af 21 kometstykker fra kometen Shoemaker-Levy 9. En astronom kaldte sceneriet for „århundredets kosmiske drama“. Hvorfor overgik denne begivenhed langt forventningerne?

For det første frembragte kometstykkerne, der bevægede sig med omkring 200.000 kilometer i timen, nogle enorme eksplosioner, hvilket kun de mest yderliggående forudsigelser havde indikeret. Da kometstykkerne trængte ind i Jupiters atmosfære, fremkaldte det nogle lysglimt der varede i ganske få sekunder. Overophedede gasser blev derefter skudt ud af atmosfæren, idet der dannedes gigantiske ildkugler der for de største eksplosioners vedkommende i et kort øjeblik oversteg temperaturen på Solens overflade. I de næste 10-20 minutter steg glødende gasskyer hele 3200 kilometer op over planetens overflade.

Desuden troede man at der ville være dårlige iagttagelsesforhold, men de viste sig at være næsten ideelle. Eftersom sammenstødene skete på den side af Jupiter der vendte bort fra Jorden, kunne man nemmere se de strålende lysglimt og skyer. I nogle tilfælde kunne man se toppen af skyerne hæve sig over Jupiters horisont, og ti minutter efter sammenstødet bevirkede Jupiters rotation at man fra Jorden direkte kunne se nedslagsstederne. Efter yderligere ti minutter kom nedslagsstederne i sollys. På det tidspunkt var skyerne væk, og i stedet var der nu nogle kæmpemæssige mørke pletter. Disse pletter — hvoraf den største var på to gange Jordens størrelse — havde astronomerne ikke forudset, men de viste sig at være de mest distinkte træk der kunne iagttages.

Sonden Galileo skaffede direkte billeder af selve sammenstødene. Gennem rumteleskopet Hubble, der kredser om Jorden, kunne man betragte sammenstødene ved hjælp af synligt og ultraviolet lys. Andre observatorier målte kometeksplosionerne i forskellige, særligt udvalgte bølgelængder der kunne give værdifulde oplysninger. Ved Sydpolen stod Solen ikke op, så her kunne man i hele perioden iagttage begivenheden gennem South Pole Infrared Explorer-teleskopet.

Stjernekiggerne har fået en særlig oplevelse. Hvilken komet bliver den næste vi får at se? Kometen Hale-Bopp kan allerede ses med det blotte øje, og det bliver måske den klareste vi kommer til at se i dette århundrede. Den vil passere vor planet i en afstand af 198 millioner kilometer. På den nordlige halvkugle vil kometkiggerne holde øje med Hale-Bopp i april 1997. Alt dette minder os om at vi lever i et dynamisk og foranderligt univers der er skabt af Jehova, „himmellysenes Fader“. — Jakob 1:17; Salme 115:16.

[Illustration på side 21]

De mørke pletter markerer de områder hvor kometstykkerne ramte Jupiter

[Kildeangivelse]

Hubble Space Telescope Comet Team og NASA