Nyheder på nært hold

Kirkens titaner prøver kræfter

● I december 1979 blev den fremtrædende romersk-katolske teolog Hans Küng frataget kirkens tilladelse til at undervise i teologi ved universitetet i Tübingen. Pave Johannes Paul IIs indgriben over for Hans Küng skyldtes blandt andet nogle skrifter hvori teologen synes at betvivle den katolske læres grundlæggende dogmer — treenigheden og pavens ufejlbarlighed. Hans Küng hævder at hans tanker ikke er kætterske, men „hvis den katolske kirke ikke har sin rod i Skriften, er den ikke Jesu kirke,“ siger han.

Som støtte for sit bibelske standpunkt i spørgsmålet om pavens ufejlbarlighed udtalte Hans Küng i et interview med Stuttgartavisen Sonntag Aktuel: „Bibelen og katolsk tradition giver tydeligt præcedens for at stille paven over for disse tanker. Sankt Paulus modstod Sankt Peter i nærværelse af hele samfundet (Galaterbrevet 2:11-14).“ I det skriftsted Hans Küng citerede, siger apostelen Paulus om Peter: „Jeg [modstod] ham lige op i hans ansigt eftersom han tydeligvis havde uret.“ — Jerusalem-Bibelen.

„Krigen er forbi“

● En brasiliansk butikskæde indrykkede for nogen tid siden en annonce i Rio de Janeiros største avis. Heri forekom der et billede af en mængde krigslegetøj i plastic, hvorover der vajede et hvidt flag. „Krigen er forbi,“ stod der som overskrift. Forretningen bekendtgjorde at man ikke mere ville sælge legetøj der fristede til vold. „Lad den der har lyst følge vort eksempel,“ sagde forretningsbestyreren.

Den reaktion man fik fra en psykolog røber hvor sørgeligt det står til i det moderne krigsindstillede samfund. Han siger: „Når barnet leger med dette legetøj udvikler dets fantasi den aggressivitet der er nødvendig i dets socialiseringsproces. Hvis vi fjerner legetøjsvåbnene, de voldsprægede film og kampene fra barnets verden, gør vi det kun fremmed for virkeligheden, nemlig den sult, sociale uretfærdighed og økonomiske usikkerhed der er den væsentligste årsag til vold.“ Men er en sådan „aggressivitet“ i barnets „socialiseringsproces“ ikke i sig selv en af hovedårsagerne til vold? En brasiliansk skoleleder siger: „Når et barn leger med våben bliver det vænnet til tanken om at dræbe; det bliver ufølsomt over for andres lidelser.“

I relation til dette er det værd at bemærke at tusinder af børn og voksne af mange folkeslag er en levende opfyldelse af Esajas’ profeti: „Folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ Jehovas vidner tager afstand fra både legetøjsvåben og rigtige våben, og overalt i verden opdyrker de en kærlighed der er stærkere end militaristisk nationalisme. — Es. 2:4; Joh. 13:35.

„Menneskehedens eneste håb“

● Ezra Taft Benson, tidligere landbrugsminister i USA, har talt ved den internationale frihedskonference i Philadelphia, Pennsylvanien. Han holdt en forelæsning om hvad han betragter som „den vestlige civilisations“ mislykkede forsøg på at standse den kommunistiske ideologis bølge, der ruller hen over verden. Som talsmand for de tolv apostles quorum inden for Jesu Kristi kirke af sidste dages hellige (mormonerne), udtalte Ezra Taft Benson: „Vi kæmper i dag i en verdensomspændende kamp for menneskers legemer og sjæle.“ Denne kirkemand mener åbenbart at den vigtigste kamp for „menneskers legemer og sjæle“ foregår mellem jordiske, politiske blokke.

„Jeg tror fuldt og fast at vi kan vende tingene,“ sagde han, „hvis tilstrækkelig mange mænd og kvinder i den frie verden har den beslutsomhed, moral og tro der skal til for at gøre det.“ Ved højdepunktet i sit foredrag fremsatte mormonlederen denne påstand: „Her i vesten holder vi menneskehedens eneste håb i vore hænder; og i Guds øjne bliver det til skam og skændsel for os hvis vi lader dette håb visne og dø.“

Er det rigtigt? Sidder Vesten virkelig inde med „menneskehedens eneste håb“? Bibelen viser at der er en anden mulighed — én som kristne bør gå ind for. Eftersom „hele verden [med østens såvel som vestens regeringer] ligger i den ondes magt“, er det Guds rige, og kun det, de kristne håber på og forkynder for andre. De prøver ikke desperat at afstive en syg regeringsordning som Gud allerede har dømt til udslettelse. — 1 Joh. 5:19; Luk. 4:43; Matt. 24:14; Dan. 2:44.