Fred og sikkerhed — FN og håbet
„De forenede Nationers generalforsamling har enstemmigt erklæret 1986 for internationalt fredsår. Året vil blive højtideligt proklameret den 24. oktober 1985, De forenede Nationers fyrreårsdag.“
HVORDAN virker denne officielle udtalelse fra De forenede Nationer på dig? Øger den din tillid til fremtiden? Mange vil sige at alt hvad der frembyder blot den mindste mulighed for at bringe fred, er værd at forsøge; hvorfor så ikke et ’internationalt fredsår’?
Et „fredsår“ ville stemme godt overens med målsætningen hos De forenede Nationers grundlæggere. I 1944 erklærede De forenede Staters præsident: „Vi har været besluttede på . . . således at organisere de fredselskende nationer for at de gennem enhed i ønske, enhed i vilje og enhed i styrke kan være i stand til at sikre at ingen anden vordende aggressor eller erobrer får så meget som begyndt. Det er grunden til at vi lige fra krigens begyndelse og sideløbende med vore militære planer er begyndt at lægge grundvoldene til en fælles organisation til opretholdelse af fred og sikkerhed.“
Disse idealer deltes af mange. „De forenede Nationers tilblivelse var betinget af at en talstærk gruppe personer troede på det gode i mennesket og følte at deres håb kunne blive retfærdiggjort,“ siger bogen Defeat of an Ideal (Et ideals nederlag) af Shirley Hazzard, som i ti år arbejdede i De forenede Nationers sekretariat.
Den nystiftede organisations pagt udtrykte grundlæggernes håb: „De forenede Nationers formål er: 1. at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed . . . 2. at fremme venskabelige forhold mellem nationerne, hvilende på respekt for grundsætningen om folkenes ligeret og selvbestemmelse . . . 3. at tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde ved løsning af mellemfolkelige spørgsmål.“ Lyder det ikke som en fuldendt målsætning?
De forenede Nationer lagde imponerende ud. Betydningsfulde verdensspørgsmål blev drøftet. I 1948 vedtoges en fremragende universel erklæring om menneskerettighederne. Man iværksatte værdifuldt humanitært arbejde for at lindre fattigdom, sult, sygdom og flygtninges vilkår. Man fastsatte internationale normer, såsom sikkerhedsnormer for skibe og flyvemaskiner, krav om sundhedsattester for rejsende til bestemte egne, ensartede posttakster og fordeling af radiofrekvenser.
De forenede Nationer havde stor andel i fredsbestræbelserne ved konflikten mellem Indien og Pakistan fra 1947 til 1949. Man demonstrerede endda militærmagt da soldater under FN-flag drog ind i Korea i 1950 og i Congo (nu Zaïre) i 1960. FN har stadig fredsbevarende styrker på Cypern og i Mellemøsten. Ja, de forløbne 40 år er blevet præget af De forenede Nationer. Det har mere end 150 lande vist anerkendelse af ved at sende delegerede til FNs karakteristisk udseende hovedkvarter i New York, der er beliggende ved East River.
Men i hvilket omfang har De forenede Nationer opfyldt sin grundopgave, den at „opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed“? Og hvilken virkning vil det proklamerede „internationale fredsår“ få?