Kan evangeliet forkyndes ved socialt hjælpearbejde?
KUO TUNG, en ung buddhistisk mand fra Hongkong, fik en universitetsuddannelse. Hsiu Ying fra Taiwan fik sin alvorligt syge søn under lægebehandling. Hvilken forbindelse er der mellem disse to tilfælde?
Under normale omstændigheder ville det ikke have været muligt for Kuo Tung at få en universitetsuddannelse. Muligheden opstod imidlertid gennem den kirke han har tilsluttet sig. Og den lægebehandling Hsiu Yings søn havde behov for, var kun tilgængelig på det kirkeejede hospital. Også hun fik altså sine problemer løst gennem sin tilknytning til kirken.
Disse to tilfælde er på ingen måde enestående. I udviklingslandene har tusinder nydt godt af skoler, hospitaler, børnehjem og andre sociale institutioner som kirkerne driver. Mange mennesker har høstet væsentlige materielle fordele af disse foranstaltninger, samtidig med at en del af dem har tilsluttet sig kirkerne og derved hjulpet til at bringe medlemstallet op.
En fremgangsmåde med en lang historie
Det er ikke noget nyt at kirker driver skoler og hospitaler. Lige siden de første missionærer blev sendt ud til det nogle har betegnet som fjendtlige hedenske lande, har man betragtet skoler og hospitaler som nogle af de mest effektive midler hvormed man kunne skaffe sig adgang til nye områder og vinde den lokale befolknings tillid og venskab.
Bogen Nineteen Centuries of Missions (1899) beskriver for eksempel situationen i Indien i begyndelsen af det 19. århundrede på denne måde: „Missionærerne er ikke alene oprigtigt engageret i det evangeliske arbejde, de høster også resultater af deres slid i forbindelse med lægehjælp, undervisning og haremsarbejde.“ Det har ført til at „hver mission har sine egne dagskoler, ungdomshjem og kostskoler, en realskole eller et gymnasium, og i næsten alle tilfælde et præsteseminarium.“
Bogen siger videre om lægegerningens betydning i missionsarbejdet: „Lægen er altid velkommen, og det at han kan lindre fysiske lidelser medfører ikke alene at folk får tillid til ham men ofte at de også får tro på den religion han forkynder. Resultaterne af lægebehandlingen har ofte fået hele landsbyer til at forsage afgudsdyrkelse og modtage kristen oplæring.“
Denne fremgangsmåde er ikke alene blevet benyttet i Indien men også i andre lande i det fjerne østen, Sydamerika og Afrika. Tanken om at forkynde evangeliet gennem socialt hjælpearbejde var slået an. Både katolske og protestantiske missionsselskaber i Europa og Amerika udsendte medarbejdere til disse områder, hvor de etablerede deres missionsstationer tillige med skoler, hospitaler og andre institutioner. Mange af disse aktiviteter viste sig at være så effektive, når det gjaldt om at hverve den lokale befolkning som tilhængere, at socialt arbejde snart blev en fast bestanddel af kirkernes missionsarbejde i udlandet.
I årenes løb har de kirkeejede institutioner fået en meget betydningsfuld plads i de lokale samfund. De kirkelige skoler og universiteter er ofte de mest ansete og de mest søgte læreanstalter. Kirkernes hospitaler er almindeligvis de bedst udstyrede og de mest moderne. Og i mange områder hvor regeringerne er under hårdt pres på grund af sociale problemer byder man dem velkommen og viser dem særlig ære.
Der er ingen tvivl om at alle disse tjenesteydelser har været til stor gavn for de lokale samfund. Gennem kirkeejede skoler og universiteter har tusinder af unge fået tilbudt en uddannelse der ellers aldrig ville være kommet inden for deres rækkevidde. Hospitaler og sundhedstjenester har bragt lindring til utallige mennesker i fjerntliggende, underudviklede egne. Det humanitære hjælpearbejde som for eksempel Albert Schweitzer og „Mother“ Teresa har udført, er velkendt over hele verden og har indbragt dem begge Nobels fredspris.
På den anden side må man spørge: Har dette arbejde, det som man kalder ’det sociale evangelium’, virket efter den oprindelige hensigt? Er de mennesker der har nydt godt af velgørenhedsarbejdet blevet sande kristne? Har det givet folk en velbegrundet tro og et sikkert håb? Og hvad der er endnu vigtigere: Var det den form for tjeneste Jesus havde i tanke da han påbød sine disciple at ’forkynde evangeliet over hele jorden’? — Mattæus 24:14, da. aut.