3:16

elskede: Dette er den første forekomst af det græske udsagnsord agapao (“at elske”) i Johannesevangeliet. Dette græske udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) bliver brugt i alt 44 gange i dette evangelium – det er oftere end i de tre andre evangelier tilsammen. I Bibelen henviser agapao og agape ofte til en kærlighed der bygger på, eller lader sig lede af, principper. Det fremgår af den måde ordet bruges på i dette vers, fordi der siges at Gud elsker verden, dvs. verden af mennesker som har brug for at blive løskøbt fra synden. (Joh 1:29) Navneordet bliver brugt i 1Jo 4:8, hvor Johannes siger at “Gud er kærlighed”. Kærlighed (agape) er det første der nævnes som en del af “åndens frugt” (Ga 5:22), og den beskrives nærmere i 1Kt 13:4-7. Den måde som ordet beskrives på i Bibelen, viser at kærlighed ofte involverer mere end bare en følelsesmæssig reaktion over for et andet menneske. I mange sammenhænge er der tale om en bredere betydning; måden denne type kærlighed vises på, er ofte mere gennemtænkt og bevidst. (Mt 5:44; Ef 5:25) Derfor indbefatter den kærlighed som kristne skal opdyrke, også en moralsk sans, og pligt, principper og anstændighed forbindes med denne form for kærlighed. Men den er ikke uden følelser, for den indbefatter ofte varm personlig hengivenhed. (1Pe 1:22) Det fremgår af den måde ordet bruges på i Johannesevangeliet. Da Johannes skrev “Faren elsker Sønnen” (Joh 3:35), brugte han en form af ordet agapao, men da han nedskrev de ord Jesus brugte om det samme forhold, brugte han en form af det græske udsagnsord fileo (“at holde af”). – Joh 5:20.

verden: I den ikkereligiøse græske litteratur er det græske ord kosmos nært forbundet med menneskeheden, og det gælder også i høj grad i Bibelen. (Se studienote til Joh 1:10). I denne sammenhæng refererer kosmos til hele verden af mennesker der kan løskøbes, og som i Joh 1:29 beskrives som værende skyldig i “synd”, dvs. synden der er nedarvet fra Adam.

enestefødte Søn: Det græske ord monogenes, der ofte bliver oversat med “enestefødt”, er blevet defineret som “den eneste af sin art eller slags; noget der er unikt”. I apostlen Johannes’ skrifter bliver dette udtryk kun anvendt om Jesus. (Joh 1:14; 3:18; 1Jo 4:9; se studienote til Joh 1:14). De andre åndeskabninger der er frembragt af Gud, bliver også kaldt sønner, men det er udelukkende Jesus der kaldes den “enestefødte Søn”. (1Mo 6:2, 4; Job 1:6; 2:1; 38:4-7) Som Farens eneste direkte skaberværk er Jesus, den førstefødte Søn, noget helt særligt og adskiller sig derved fra alle Guds andre sønner. De blev alle skabt eller født af Jehova ved hjælp af denne førstefødte Søn. Det græske ord monogenes anvendes på lignende måde da Paulus skriver at Isak var Abrahams “eneste søn”. (He 11:17) Selvom Abraham havde fået Ismael med Hagar og flere sønner med Ketura (1Mo 16:15; 25:1, 2; 1Kr 1:28, 32), var Isak den “eneste” i særlig forstand. Han var den eneste søn Abraham fik som følge af Guds løfte, og den eneste søn der blev født af Sara. – 1Mo 17:16-19.

tror på ham: Det græske udsagnsord pisteuo (beslægtet med navneordet pistis, der normalt oversættes med “tro”) har grundbetydningen “at tro”, men det kan udtrykke forskellige betydningsnuancer alt efter sammenhængen og den grammatiske opbygning. Der ligger mere i betydningen af dette udtryk end blot det at tro på eller anerkende at nogen eksisterer. (Jak 2:19) Det indbefatter en tro og tillid der fører til at man handler i lydighed. I Joh 3:16 bruges det græske udsagnsord pisteuo sammen med forholdsordet eis, “mod”. En bibelkommentator har sagt følgende om det græske udtryk: “Tro opfattes som noget aktivt, som noget man gør; man retter sin tro mod nogen.” (An Introductory Grammar of New Testament Greek, Paul L. Kaufman, 1982, s. 46) Jesus henviser tydeligvis til et liv karakteriseret af tro, ikke bare en enkelt handling i tro. I Joh 3:36 står det lignende udtryk “den der tror på Sønnen” som en kontrast til “den der ikke adlyder Sønnen”. “At tro” indbefatter altså i den sammenhæng at man viser sin stærke tro ved at være lydig.