4:9

Jøder vil nemlig ikke have noget med samaritanere at gøre: Første gang samaritanere står omtalt i Bibelen, er der tale om jøder der levede i tistammeriget før det blev indtaget af assyrerne. (2Kg 17:29) Samaritanernes adskillelse fra resten af jøderne begyndte tidligere da Jeroboam indførte afgudsdyrkelsen i tistammeriget Israel. (1Kg 12:26-30) Efter assyrernes erobring kom “samaritaner” til at henvise til efterkommerne af dem der blev tilbage i Samaria, samt til de udlændinge som blev sendt dertil for at bo der. Samaritanerne hævdede godt nok kun at være af Manasses og Efraims stamme, men der har uden tvivl været nogle som fik børn med udlændingene, og Bibelen viser at denne blandede befolkning ødelagde tilbedelsen i Samaria yderligere. (2Kg 17:24-41) Da jøderne vendte hjem fra eksil i Babylon, påstod samaritanerne at de tilbad Jehova, men de modarbejdede genopbygningen af templet og bymurene i Jerusalem. Derefter, måske i det fjerde århundrede f.v.t., byggede de deres eget tempel på Garizims Bjerg, men det blev ødelagt af jøderne i 128 f.v.t. Men samaritanerne fortsatte med at tilbede på bjerget, og i det første århundrede boede de i det romerske område Samaria, der lå mellem Judæa og Galilæa. De anerkendte kun de første fem bøger i Bibelen og muligvis også Josvas Bog, men de ændrede ordlyden i nogle vers for at støtte placeringen af deres tempel. På Jesus’ tid havde navnet samaritaner både en etnisk og religiøs betydning, og jøderne foragtede samaritanerne. – Joh 8:48.

... med samaritanere: Denne parentes er ikke med i alle håndskrifter, men der er stærke grunde til at bevare den, for den findes i tidlige pålidelige håndskrifter.