1G „Den [sande] Gud“ — Hebr.: ha’Elʹ

Når den bestemte artikel ha sættes foran titlen ’El, får man udtrykket ha’Elʹ. Dette udtryk forekommer 32 gange i M i ental og henviser altid til den sande Gud, Jehova. Gesenius’ Hebrew Grammar (GK), § 126 e, gengiver ha’Ælohīmʹ og ha’Elʹ med „den ene sande Gud“.

Ny Verden-Oversættelsen gengiver ha’Elʹ med „den [sande] Gud“ i hovedteksten eller gør opmærksom på formen i fodnoterne. De 32 steder hvor det forekommer i M i ental er: 1Mo 31:13; 35:1, 3; 46:3; 5Mo 7:9; 10:17; 33:26; 2Sa 22:31, 33, 48; Ne 1:5; 9:32; Job 13:8; 21:14; 22:17; 31:28; 33:6; 34:10, 37; 40:9; Sl 18:30, 32, 47; 57:2; 68:19, 20; 77:14; 85:8; Es 5:16; 42:5; Jer 32:18; Da 9:4.

Flertal af ’el er ’elimʹ. I M forekommer ’elimʹ én gang med den bestemte artikel foran, nemlig i 2Mo 15:11, hvor det henviser til andre guder end Jehova.

GUD. Hebr.: ’El, uden den bestemte artikel, betyder sandsynligvis „den mægtige, den stærke“. — 1Mo 14:18.

SANDHEDENS GUD. Hebr.: ’El ’Æmæthʹ, betegner Jehova som sand og trofast i alt hvad han gør. — Sl 31:5.

(DEN) EVIGE GUD. Hebr.: ’El ’ōlamʹ. — 1Mo 21:33.